Misundelse

Hej Brevkasse.

Jeg var kærester med en pige for nogle år tilbage, hvor vores forhold sluttede meget brat, fordi jeg udviklede angst for første gang, som blev fremprovokeret ved tanken om hende. Vi endte forholdet, og snakkede ikke sammen i noget der ligner to år.

For nylig er vi begyndt at tale sammen igen, og jeg kan mærke de samme følelser for hende, som jeg havde dengang. Min angst er ikke et problem længere. Når vi ses en sjælden gang imellem, kan jeg mærke at vi begge har tanker om at komme sammen igen.

Min udfordring er, at jeg let bliver misundelig når jeg sammenligner os. Hun får let folk til at holde af hende, hun ved til dels hvad hun vil med sit liv, og så har hun mange kvaliteter jeg gerne så hos mig selv.

Jeg misunder alle de ting, og jeg får ondt i maven af at tænke på, at hun har et liv med sine venner/veninder, som jeg ikke er en del af.

Jeg misunder når hun har det sjovt med andre, og jeg lukker af, hvis hun taler for meget om det. Derfor spørger jeg heller aldrig ind til ting der vedrører det. Vi har talt om det før, og hun fortæller mig, at hun intet har imod at skulle holde det for sig selv.

Jeg skammer mig meget over min misundelse, og det går mig på, at jeg ikke kan være en større person og lægge egne følelser til side.

Jeg er meget fortvivlet og håber I kan hjælpe. Jeg vil gerne blive bedre til at acceptere, at intet godt kommer af at sammenligne sig med andre. Jeg vil gerne være fri for min misundelse, så jeg kan være en bedre ven for hende.

Vil det hjælpe at snakke med hende om misundelsen, eller hvad mener I jeg skal gøre?

Mange hilsner fra C