Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4522 spørgsmål og givet 7100 svar de sidste 16 år
2018-09-21T01:09:29: 2018-09-23T19:59:34: 2

Brevkassespørgsmål

Forvirrende bange og tiltrukket

Indsendt af pige18 år


Hej, jeg er en pige på 18 år som måske føler mig lidt anderledes. For et par år siden forsvandt min mor i nogle uger efter den meddelelse, at hun ville skilles fra min far. Jeg føler ikke selv at skillesmissen var normal og vi har vendt situationen i familien på alle områder, med den mulige konklusion at min mor er psykisk ustabil. (der var mange følgende ubehagelige episoder). Dette har skadet alle forhold i min familie, til det stadie, hvor jeg ikke længere snakker med min mor og min søster har begrænset kontakt til hende. Min venindes forældre blev skilt året før, hvilket blev gjort på en ordentlig måde og jeg synes at det er rigtigt rart at snakke med min veninde om, da vi deler mange synspunkter. Efter de år der er gået er mine forældre stadig ikke skilt på papiret fordi mange af tingene trækker i langdrag med deres store økonomi osv.

Vi snakker om det nogenlunde hver dag herhjemme, men vi kører ikke længere rundt i samme spiral og både min far, søster og jeg er rigtig glade og snakker om emnet som om det ikke længere har betydning for os. Jeg har en utrolig god hverdag på mit gymnasium, hvor hver dag er en fest og jeg klarer mig rigtig godt i skolen, med mange 10-taller. Jeg skiftede gymnasium for 1 år siden, da jeg ikke havde det godt på det gamle og fik en dårlig start grundet alt det med skillesmissen.

Jeg har rigtig gode dage og så har jeg forfærdelige dage også...

(og nu kommer den lidt underlige del)

Jeg har lagt mærke til, at jeg lige siden folkeskolen har søgt mange lærers opmærksomhed.. specielt kvindelige lærer, som jeg blev fuldstændig "besat af", hvor jeg ville vide alt om dem og ville gerne have at de gav mig opmærksomhed. Jeg har været igennem den fase hvor jeg ligesom troede at jeg var lesbisk, men er kommet frem til at det er jeg altså bare ikke... Nu hvor jeg er blevet ældre har jeg sat det i forbindelse med mit dårlige forhold til min egen mor gennem barndommen hvor hun har drillet mig meget med min vægt og har hadet mine veninder etc.

Jeg har derfor lagt mærke til at de kvindelige lærer jeg har søgt opmærksomhed hos, har haft de modsatte kvaliteter end min mor og tænker om det kan have noget at gøre med om jeg søger en erstatning for hende??

Udover kvindelige lærer, er jeg "forelsket" i min mandelige dansklærer. Mit hjerte banker når han er tæt på og jeg føler mig meget tryg omkring ham. Han er enormt selvsikker og ser ret godt ud haha. Når jeg har en danskaflevering vil jeg rigtig gerne skrive den, men når aldrig at skrive ret meget, før jeg bliver ukoncentreret og laver noget andet - jeg føler simpelthen at det jeg skriver ikke er godt nok. Jeg ser ham ofte i seksuelle sammenhænge og bare lyst til at have ham. (Af natur vil jeg aldrig indlede noget og tænker at det nok bare er nogle crazy hormoner der går amok, men jeg kan ikke gøre for hvad jeg føler) Jeg har prøvet det før og jeg ved at jeg kommer over det - men tænker at det har noget at gøre med at jeg er meget sårbar og han virker så beskyttende?

Ofte føler jeg mig tom indeni og er begyndt bare at stirre ud i intetheden. Før i tiden fik jeg få tics, som stoppede igen når jeg aktivt valgte at få det bedre (så jeg ved at når der er noget galt, så begynder jeg at klemme mine fingre mod hinanden) Men sådan er det ikke mere.. jeg føler mig så tom og har ikke lyst til noget som helst. Jeg går med en frygt om at min far begår selvmord (fordi 3 i hans familie allerede har gjort det) men det virker usandsyneligt, hvilket er godt (han er meget stærk indeni).

Jeg elsker gyserfilm og holder af at blive skræmt, så jeg kan gøre min egen frygt mere virkelig (så jeg kan sige at jeg er bange grundet filmen, selvom at jeg godt ved at jeg er bange for mig selv)

Når min hund gøede om natten plejede jeg at be den pænt om at holde mund haha, men nu bliver jeg rigtig bange og får en slags angst hvor jeg får åndenød og gemmer mig under dynen eller holder mig for ørene.
I skolen har jeg mange venner i klassen og bliver hver dag drillet på en fed måde af alle omkring mig, som altid prikker til mig eller siger noget nedladende eller sjovt, hvilket vi har en overenstemmelse for (med andre ord bliver jeg ikke mobbet) Men på de dårlige dage kan jeg ikke tage det og griner bare, hvorefter jeg trækker mig væk. Nogle gange når folk snakker til mig tænker jeg bare hold nu kæft. Ofte er mit liv som nogle klodser der er stablet tæt sammen - én enkel situation er nu nok til at vælte hele tårnet og ofte er det den ene situation som "tricker" mig og vælter alt. Jeg er bange hver dag og synes at det er svært at snakke om med andre, så jeg holder det lidt for mig selv.
Jeg har mange problemer i ét som i nok kan høre og jeg tænker at jeg nok burde gå til psykolog, for at få alting kortlagt. Beskeden er skrevet da jeg gerne ville høre hvad i tænker? Er rigtig glad normalt, men har lige dage hvor jeg er så bange for alt og mister lysten til alting. Få problemer vender tilbage til de store og jeg har svært ved at leve normalt.



pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2018-09-22T19:30:54 1
Iben

Kære du, 

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er glad for at høre, at du - på trods af de svære ting, som du har været gennem - er kommet godt ud på den anden side og generelt er glad for tilværelsen. Det lyder som en meget ubehagelig skilsmisse, dine forældre har været i gennem, så det er godt, at du kan snakke om det med din far og søster - det er i hvert fald en svær ting at gå med selv.

Jeg kan dog høre på dig, at det ikke er alting, du kan snakke med dem om, og at du måske heller ikke altid har lyst til at snakke med dine venner om de ting, du har det svært med. Derfor vil jeg give dig helt ret i, at du med fordel kunne prøve at gå til psykolog for at få talt om de ting, som fylder i din hverdag og som kan være svære.  

Jeg vil lige gøre det klart, at jeg ikke ser noget underligt eller unormalt i de ting, du skriver mht. "besættelser" eller forelskelser i lærer og lærerinder - det tror jeg de fleste oplever engang i mellem, og som du selv skriver, så har det det med at gå over igen. 

Ligeledes kan vi alle have dårlige dage, hvor alting virker uoverskueligt, men det lyder som om, at dine dårlige dage måske kommer oftere, end du bryder dig om, og måske også er sværere at overkomme. Så skriver du også, at du føler dig meget bange og bekymrer dig om din far, og det kan jeg sagtens forstå, er meget ubehageligt. Du bør ikke gå og føle dig bange, så det tror jeg også bestemt ville være værd at snakke med en psykolog om - så du kan finde ud af, hvor den frygt kommer fra og finde en måde at få den under kontrol på. 

Jeg håber, at det kan give dig lidt ro at vide, at du på ingen måde er "underlig", men at jeg bestemt tror, at samtaler med en psykolog vil kunne hjælpe dig til at finde ro og slippe frygten, så du kan nyde tilværelsen :-) Held og lykke fremover!

Hilsen Iben
2018-09-23T17:26:35 1
Lotte

Kære Anonyme,

Det lyder som en stor mundfuld for dig lige nu, hvilket giver god mening med det, du fortæller.

Jeg synes ikke, at der er noget underligt i det, du skriver her. Mange gange handler vi efter, hvordan vi er blevet opdraget og ellers er blevet påvirket af omgivelserne. Jeg vil give dig ret i, at en mulig grund til din følelse af forbindelse til andre kvinder, her kvindelige lærere, kan være, at du har manglet lige netop den type af omsorg fra din mor, som du opsøger. Jeg er sikker på, at din mor har gjort sit bedste for at give dig omsorg, tryghed og kærlighed. Dog kan der være forskel på om det er den type, som du har haft brug for. Selvom vi måske har svært ved at sætte ord på, hvad vi har brug for som mennesker, så ligger det tit så dybt i os, at vi underbevidst ved, hvad vi mangler, og derfor prøver at opnå det. Det kan derfor godt være, at de kvindelige lærere for dig, har symboliseret den omsorg og moderkærlighed, du har manglet i hjemmet.

Du virker generelt til at have reflekteret rigtig meget over dine problemstillinger, og jeg synes, at du kommer med nogle fornuftige og velovervejede årsager og grunde til, at din situation er, som den er nu. Som du også skriver, så er det meget naturligt at udvikle nogle følelser for sine lærere, også af modsatte køn. Du er ung og din krop gennemgår en stor udvikling disse år. Lærere er ofte gode til at være opmærksomme, lyttende og tillidsfulde. På denne måde bliver man ofte hurtigt tryg ved dem, og derfor kan det give dig nogle følelser for ham, fordi han netop giver dig noget af det, du mangler lige nu. Så igen, vil jeg sige, at han i din situation bliver alt det, du ikke er lige nu, og derfor søger du det. Langt de fleste mennesker søger efter tryghed og omsorg, så der er intet underligt i, at du også gør. I forhold til, at du ikke føler, at du skriver noget, der er godt nok til din dansk stil, kan være en frygt for at få kritik eller blive afvist. Lige nu er du meget glad for din lærer, og derfor vil du selvfølgelig ikke miste ham.

Du skriver, at du føler dig tom indeni og har mistet lysten til en masse ting, hvilket ofte kan være tegn på en depression eller fasen optil en depression. Ud fra det du fortæller her, så er der mange ting, der kan være med til at igangsætte negative tanker, tomhed og tristhed. Det kan derfor meget vel være, at du er ved at udvikle en depression. Depressioner findes på mange niveauer, hvilket betyder, at det kan være en mild grad. Fx kan det være en meget tung byrde at gå med tanken om, at din far muligvis kan finde på at begå selvmord. Jeg synes, at det er vigtigt at få italesat denne tanke overfor din far. Det lyder som om, at du og din far har et godt forhold til hinanden, og derfor kan det være en vigtig og god ting at snakke om. Det kan være, at din frygt kan aftage en smule, hvis din far ved, at du går og er bange for hans velbefindende. 

Meget ofte går depression og angst hånd i hånd. Du har lidt nogle svigt gennem dit liv, og en skilsmisse kan ofte påvirke en meget mere end først antaget. Skilsmissen kan have været en udløser for din angst, og igen, er det kun en naturlig følge, at det er den følelse, du oplever. 

Når man udvikler en depression, så bliver mange mennesker ofte også mere nærtagende, og dermed lettere påvirket af det, der bliver sagt til dem. Jeg tror, det for dig er vigtigt at få sagt fra og sat en grænse overfor dine venner. Selvom du er bevidst om, at de intet ondt mener med det, de siger, så kan ens følelser nemt opleve det helt anderledes end ens logik. Det kan blot være en lille ting, som at sige, at du ikke lige er i humør til den form for humor på dagen. Der vil være nogen, der måske vil være uforstående overfor din reaktion, men hvis de er gode venner, så vil de også respektere, at det ikke lige er den dag, de skal formulere deres sprog på en nedladende måde.

Du nævner selv muligheden for at tale med en psykolog. Jeg vil anbefale dig, at det er det, du gør. Det kan sagtens være, at du lige nu stadig har en del gode og glade dage dage, men det vil netop være godt at få bearbejdet og behandlet nogle af alle de ting, du sidder med nu, så der stadig er en chance for at tage noget af det i opløbet. Når man gerne vil have kontakt til en psykolog, så er det mange gange en god idé at henvende sig til sin læge først, som kan vurdere om du har mulighed for at få en henvisning til en psykolog. Alternativt så ved jeg, at man i mange kommuner er begyndt at tilbyde gratis psykolog hjælp til unge under 30 år. Der kan generelt være lidt lang ventetid hos psykologer, og derfor vil jeg anbefale, at du opsøger en så snart, du har mod på det. Det kan evt. være, at din far kan hjælpe dig med det.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen.

Kærlige hilsner fra

Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."

- Anonym