Jeg har et spørgsmål vedrørende analsex. Jeg er en 21-årig pige som for fire måneder siden mistede min uskyld til den mand jeg elsker. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg synes selv vi er meget gode til at have sex med hinanden - vi er opmærksomme og nysgerrige og kan snakke og grine.
Jeg kan nu altså ikke analsex. Jeg hører både om kvinder der elsker det og kvinder der hader det. For at citere en vendinde: ”Det er sgu løgn, du kan godt være god til det. Èn jeg kender, Louise, prøvede det for første gang for to år siden. Hun gik helt amok, nu vil hun bare have den i røven hele tiden.” Og så igen hører jeg folk der beskriver følelsen lidt som at blive revet i to bagfra. Handler det om teknik? Eller er der simpelthen folk der kan, og folk der ikke kan?
Det var mig der foreslog at vi skulle prøve analsex, til min kærestes overraskelse og glæde. Nogle gange er min kusse øm, eller også bløder hun, men det holder mig ikke fra at blive liderlig. Min kæreste og jeg er så heldige, vi matcher - jeg er småmasochistisk og han er småsadistisk. Jeg vil gerne tages bagfra. Første gang vi prøvede, gjorde det ikke ondt, som jeg havde været mest nervøs for, skønt vi ikke brugte glidecreme. Men efter ganske få sekunder - og nu må i undskylde mit sprogbrug - havde jeg så gevaldig en trang til at skide, at vi måtte stoppe så jeg kunne løbe til toilettet. Dét kunne vi heldigvis også grine af. Jeg ved det er normalt at pres på ringmusklen sender de signaler til hjernen de første gange man har analsex, det har jeg nemlig læst i Kvinde Kend Din Krop. Hvad der også står skrevet, er at toilettrangen skulle holde op efter ringmusklen er ”vænnet til det”. Vi har prøvet analsex cirka 15 gange nu, men hver gang må vi stoppe fordi jeg skal på toilettet, til både hans og min ærgelse.
Som vel de fleste forelskede mennesker, har jeg en stor trang til at tilfredsstille min elsker. Som alt andet, forandrer følelser sig med tiden - vi bliver ikke ved med at være nyforelskede turtelduer der bliver tændt bare den anden viser tre centimeter maveskind, og jeg ved heller ikke om jeg nogen sinde finder nogen jeg stoler så fast på igen. For føste gang i mit liv har jeg en jeg vil starte og slutte hver dag med. Jeg kunne skrive en roman om alle de følelser han har lært mig at føle. Men jeg kan ikke have ham i røven. Når jeg om tre måneder forlader ham for at flyve tilbage til Danmark, vil jeg ikke have dét som et af mine minder.
Så, fortæl mig om ringmuskler.
Med venlig hilsen
Gaijin-san