Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4523 spørgsmål og givet 7100 svar de sidste 16 år
2016-12-29T22:12:30: 2016-12-31T00:57:43: 2

Brevkassespørgsmål

Den stille pige

Indsendt af pige14 år


Hejsa!
Jeg er altid blevet kaldt den stille og generte pige af alle. Sådan ser jeg nu ikke selv på det, jeg tænker for det meste bare over hvad jeg siger. Nå men, jeg har denne her super fantastik veninde! Hun betyder sygt meget for mig, men er begyndt at føle at jeg ikke betyder nær så meget for hende. Hun kaldte mig engang positiv - og det gjorde mig virkelig glad. Her på det seneste har jeg været meget nede og rigtig ked af det. Simpelthen pga. At hun bare er gået ind i en anden veninde gruppe - som er så langt væk fra hvem jeg er. Hun inviterer mig altid til noget hun holder som den sidste - sådan lige dagen inden og de andre har været inviteret for like 2 uger siden. Ellers så invitere hun mig overhovedet ikke - og det gør så ondt! Jeg spørger hende næsten hver weekend om hun ikke kan sove sammen eller være sammen - men nej det kan hun ikke. Går ikke i klasse med hende - og har ikke rigtig andre sådan hænge- ud med veninder. Da alle dem jeg plejer at være sammen med også er med hende min veninde - så jeg er den eneste der ikke bliver inviteret. Jeg har sådan lyst til at fortælle hende om det, men er vange for at hun bare syntes at jeg er den mest negative person på jorden. Hvordan kan jeg fortælle det så det ikke ændrede hendes syn på st jeg er positiv?
pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2016-12-30T17:17:09 1
Sofie
Kære dig,

Jeg forstår godt, du bliver glad for at blive set på som positiv. Det er altid fedt at få et kompliment! Det er bare vigtigt, du husker på, at det ikke betyder at du ikke har ret til at have følelser, blive såret eller være ked af det og reagere på det. Og det er vigtigt, at du reagerer på det og snakker med hende om at du føler dig lidt udenfor eller lidt tilovers. Hvis det virker for voldsomt, kan du jo også 'bare' give udtryk for, at du gerne vil vide i god tid, næste gang hun holder fest eller skal noget.

For de ting du føler, er helt naturlige og hvis hun virkelig er din veninde, vil hun også kunne forstå det fra din side. Det kan nemlig sagtens være, at hun bare ikke har tænkt over, at det er lidt nederen eller at det gør dig ked af det. Derudover er det også vigtigt, at du finder en veninde eller en i familien, du kan snakke med om de ting der går dig på så du ikke går alene med det.

Jeg lægger desuden mærke til, at du skriver du ikke føler du har andre end hende. Er der mulighed for, at du kan lære nogen af pigerne i din egen klasse at kende? Eller måske har I nogle fritidstilbud på din skole, hvor du kunne møde en sød veninde, du kunne være sammen med så du ikke følte du "kun" havde hende?

Du er altid velkommen til at skrive igen. Held og lykke med det,

Mvh Sofie
2016-12-30T17:52:33 1
Gustav

Hey du! :)

Jeg forstår godt, at det går dig på, at din veninde opfører sig sådan. Det gør simpelthen så ondt at føle, at man blive valgt fra. Derfor er det også rigtig stærkt af dig, at du prøver at søge hjælp til at få det løst ved at skrive herinde :-)

Sådan som jeg forstår dit brev, så går det dig på, at din veninde hænger ud med andre og ikke rigtig inviterer dig med til arrangementerne, og du spørger, hvordan du skal fortælle det til din veninde uden, at du kommer til at virke som en negativ person.

For det første, så er det vigtigt for mig at understrege, at man ikke er en negativ person, fordi man siger, hvordan man har det og hvordan andres opførsel påvirker en. Jeg synes faktisk, at du virker ret moden, når du på den her måde fokuserer på at få løst problematikken.

Jeg vil råde dig til to ting:
1) Snak med din veninde, som du selv er inde på. Sæt jer sammen, hvor det kun er jer to, og fortæl hende hvordan du har gået rundt og haft det. Du må passe på med ikke at få det til at lyde som om, at det er dårligt, at din veninde har andre veninder, men spørg i stedet ind til, hvorfor du ikke bliver inviteret med samtidig med de andre og spørg ind til, hvad der er sket, siden du og din veninde er gledet fra hinanden. Fortæl hende, at du er virkelig glad for jeres venskab og prøv at start en samtale om, hvad der kan gøres for, at i fortsat kan være gode veninder.

2) Du skriver, at den nye pigegruppe er lang fra, hvem du er. Hvordan skal det forstås? Jeg vil råde dig til at overveje, om du måske kunne have nogle ting til fælles med de andre piger - samme interesser, samme form for humor, samme stil indenfor tøj eller noget fjerde. Ikke fordi du skal tilpasse dig gruppen, men jeg får indtrykket af, at du allerede har udelukket dem på forhånd. De skal ikke være din nye bedste veninder, men hvis din veninde er blevet veninder med dem, så vil jeg råde dig til at give dem en chance. Måske det viser sig, at det er piger, som du selv gerne vil være veninder med. Det kan også være, at der er nogle piger i din klasse, som du kunne have noget til fælles med.

Så for at opsummere, så synes jeg, at du skal snakke med din veninde, hvor i fokuserer på, hvad der kan gøres for at genoprette jeres venskab. Derudover vil jeg råde dig til at overveje, om du har givet den nye pigegruppe eller pigerne i din klasse en fair chance og om der måske kunne starte nogle venskaber der også :)

Håber du kan bruge mit svar! :) Al held og lykke fremover! :)

VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Efterskole

Jeg hader det.Jeg kan slet ik finde ud af aat small talk, alle virker så træls jeg har ingen venne...

Mine bedste veninder snakker ikke til mig

Hej, jeg er en pige på 16 år.Jeg har altid haft mange venner og veninder, og har det stadig, men d...

Synes i jeg skal forlade min vennegruppe

Mine venner synes ikke så godt om mig. de siger de er ligeglad med mig og spiller meget sammen uden...

Hvordan fortæller jeg mine bedsteveninder at jeg skal flytte skole?

Hej. Jeg skal flytte skole om 3 uger fordi at den nye skole er tættere på mit nye hus, jeg har mul...

Flytte ud af lejligheden?

Hej,Jeg står i den situation at jeg er i vildrede…Jeg bor lige nu med en af mine bedste veninder,...

Misforståelse

Der er sket en kæmpe misforståelse med nogle af mine bedste venner og de blev alle virkelig sure p...

Mine

HejJeg er en transperson. Jeg er en dreng som føler mig som en pige.Jeg har nogle "venner" som lyve...

Hvem skal betale?

Hej mig og min veninde kom forleden op, og skændes fordi hun ødelagde min hørbukser, da hun tvær...

Ved ik hvor jeg står

Ok så der er en app hvor man kan sende spørgsmål anonymt og mine venner fik et spørgsmål om &nb...

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym