Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Forvirret

Indsendt af "Anonym" på 14 år

Hej Thelove.


Jeg er en pige på 14 som har været meget forelsket i denne her fyr i et stykke tid nu.

Fyren er en af mine storebrors venner så jeg ser ham ikke så tit, faktisk kun hvis han spiller håndboldkamp eller når vores familier mødes. sidste gang vi mødtes havde vi meget øjenkontakt men jeg ved ikke om det betyder noget fra hans side af. Jeg vil gerne finde ud af om hans følelser for mig er de samme, men vil ikke skrive til ham før jeg ved om han også kan lide mig. Altså jeg tør virkelig ikke at skrive til ham. 

Har i nogle forslag til hvordan jeg ellers kunne finde ud af det?

Besvarelser

Svar fra Lotte

Hej Anonym,

Jeg kan desværre heller ikke svare dig på, om jeres øjenkontakt kan betyde mere end blot øjenkontakt.

Selvom du ikke har lyst til at skrive til ham, så synes jeg umiddelbart, at det ville være en fin idé, da det virker lidt afslappet og man kan gemme sig lidt bag skærmen. Det er i hvert fald svært at finde ud af hvad han tænker om dig, hvis du ikke rigtig vil i kontakt med ham direkte.

Du kan dog eventuelt prøve at snakke med din bror, bare sådan lidt henslængt, og så spørge ind til nogen af hans venner - deriblandt ham fyren. På en eller anden måde, kan du måske få samtalen til at handle om, om hans ven fx ser nogen piger for tiden og måske bare lidt hvad han ellers laver. Det kan i hvert fald give dig en lille idé om han er fri eller ej sådan først og fremmest. Ellers ved jeg ikke om i har andre fælles bekendtskaber, som du hellere vil snakke om ham med.

Ellers må du prøve at få nogle flere fornemmelser, de gange hvor du så rent faktisk ser ham. Om øjenkontakten bliver ved med at være der på samme måde og om det føles som om, at der er noget kemi mellem jer. Dog vil du aldrig kunne vide dig helt sikker, ud fra sådan nogle antagelser.

Så hvis du nogensinde får dig overbevist om, at du tør at skrive, så synes jeg helt sikkert, at du skal give det en chance. Du behøver jo ikke at skrive, at du er vild med ham, men i kan jo bare starte med at skrive lidt som venner og på denne måde, kan du også få dig en fornemmelse af hvad han tænker og du kan blive mere afklaret.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig lidt på vej :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7585 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om andre ting

Naboer holder mig vågen

Jeg har nok ikke verdens største problem, der er bare noget der er pænt iriterene. Jeg bor i lejli...

Ville ønske jeg kunne komme på en anden skole

Hej jeg er en pige på 12 år jeg går i en specialklasse og jeg føler ikke at jeg er ligesom alle ...

Det er for dårligt

Kære ungzonejeg elsker virkelig at man kan skrive ind til jer om alle mine problemer så først vil...

Ny klasse

Jeg skal være sammen med min nye klasse næste år vi bliver slået sammen parallelklassen og min k...

Det er ikke så vigtigt

Hej ung zone:))Jeg elsker den her brevkasse og i giver altid de bedste svar!Jeg vil bare gerne vide ...