hej;)
Jeg har et ret lavt selværd, da jeg næsten hele mit liv ikke, har haft nogen venner. Fra da jeg begyndte i 4.kl ville de andre piger ikke rigtig være sammen med mig mere. Så for hvert år blev, det bare værre og værre. Jeg var den stille, næsten usynlige pige i klassen. Jeg er så heldigvis aldrig blevet mobbet.
Men i 6.kl var det helt forfærdeligt. For når vi havde frikvarter, sad jeg altid helt for mig selv. Uden rigtig, at vide hvor jeg skulle gå hen. Jeg følte mig virkelig uønsket, besværlig og som en rigtig taber.
På det tidspunkt gik også dårligt der hjemme.
Mine forældre skændes og min mor råbte tit, når jeg var hos hende. Mine forældre er skilt.
Så der havde, jeg ingen at tale om mine problemer med.
Heldigvis flyttede jeg skole i 7.kl.
Og da har jeg fået det meget bedre.
Jeg er stadig stille, men er blevet meget mere udadvendt end før😊
På et tidspunkt gik, jeg endda sammen med en gruppe piger i frikvarterne.
Men de løg for mig, så dem er jeg ikke venner med længere.
Men nu er jeg begyndt, at tænke meget på hvad andre tænker om mig på min årgang.
For på det socialde medie Ask, har jeg fået nogle lidt onde spørgsmål.
Fx alle på skolen hader dig. Ingen kan lide dig. Alle på skolen, synes du er underlig.
Jeg ved ikke hvem det er, der har skrevet det. Men tænker meget over det.
For jeg har altid tænkt: Alle på skolen er ligeglad med mig, jeg får aldrig nogen venner, jeg får aldrig en kæreste, jeg ender med at bo alene og jeg får aldrig et arbejde. Jeg ved jeg aldrig får nogle venner p.ga. Jeg er kedelig, ikke værd at være venner med, dum, uinteressan, en taber, sær og ingen vil nogensiden være venner med sådan, en som mig.
Jeg ved, det bare.
Og jeg får heller aldrig nogen kæreste.
Jeg er ikke god nok. Jeg er grim, buttet, lav og sådan en dreng aldrig ville falde for.
Jeg læser mange bøger om piger, der finder den perfekte fyr for dem. Og jeg bliver altid så misundelig, for jeg ved at jeg aldrig finder ham. Jeg har ikke engang haft en kæreste.
Og det ved jeg godt hvorfor. Fordi, der ikke er nogen dreng der vil have en grim pige, som mig. Jeg er frastødt. Jeg er sikker på, der aldrig er nogen der har været forelsket mig. Og at man ikke kan forelske sig i mig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at finde en ven. En loyal ven, som ikke vil svigte mig og som altid vil være, der for mig.
Eller hvordan jeg ved om det er rigtigt, at alle på min skole synes jeg er underlig, og at alle hader mig?
Også om hvordan jeg kan finde den rigtige dreng, at være kærester med. Jeg ved godt, at det nok aldrig kommer til at ske, men jeg vil gerne være på udkig. For jeg kunne virkelig godt bruge en kæreste eller en god drengeven.
Jeg vil lige sige, at jeg aldrig kunne finde på, at lyve for ham, ville altid være der for ham, altid sød over for ham, trøste ham, når han havde en dårlig dag og ja, ville gøre alt for at være den perfekte kæreste og det samme gælder venner.
Ville altid være loyal og ærlig. Kunne aldrig finde på, at bagtale nogen af mine venner eller sprede rygter eller være utro over for min kæreste. Hvis jeg havde en og venner.
Håber du kan hjælpe mig😬
Hilsen den lidt ensomme pige.
Hej Ashley.
Nu skal du høre her! Alle de dumme udtalelser og tanker om dig selv kan du godt pakke langt væk, dem kommer man ingen vegne med! Bare fordi du er en stille og indadvendt pige, betyder det hverken at du er kedelig, grim, dum eller noget som helst andet!
Det handler bare om, at du skal være dig selv, og så skal du nok finde nogle rigtige venner der sætter pris på den du er, er som hverken bagtaler dig, eller lyver overfor dig.
Nu kender jeg ikke mediet Ask, men jeg har kun hørt dårlige ting om det, da folk har mulighed for, at svine andre til anonymt. Jeg synes ikke du skal tage dig af de ting der bliver skrevet derinde, det er sikkert folk med endnu lavere selvværd end dig selv, der får det bedre ved at foretage sig sådanne tåbeligheder!
Du siger det går dårligt derhjemme? Jeg ved det kan være svært når ens forældre er skilt, men oftes er det nu for det bedste. Jeg håber du med tiden lærer at affinde dig med situationen, og får det bedste ud af det.
Du fokuserer meget på, at du aldrig finder en kæreste fordi du er dit og dat. Dette er noget sludder! Prøv at hør her, Ashley, du er kun 15 år. Du har hele livet foran dig, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du nok skal finde den helt rigtige fyr når tiden er inde til det.
Mit råd til dig er, at huske på at du kun er 15 år. Du behøver slet ikke, at fokusere på, og bekymre dig om ting som arbejde, kærester og sådan. Brug du hellere tiden på, at nyde at du er ung! Meld dig eventuelt til noget sociale arrangementer rundt omkring, der er massere af søde unge mennesker på din alder der leder efter venner i lige så vidt omfang som dig. Venner skal du nok finde.
De bedste ønsker herfra,
Mads.
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7585 svar de sidste 18 år