Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hjælp

Indsendt af "Anonym" på 13 år

Hej. Jeg er en pige på 13 år.
Jeg har lidt forskellige ting jeg har brug for hjælp til.

1. Jeg hader idræt. Jeg har som sådan ikke noget i mod at bade, som mange andre har, det er mere det at have selve idræt. Jeg er måske ikke i ligeså god form som de andre piger i klassen. Jeg kan ikke løbe i ligeså lang tid, hvilket jeg normalt siger er pga mit knæ, som gør ondt. (Hvilket til dels også er rigtigt, det er bare ikke derfor jeg ikke kan løbe lige så meget som de andre. Det er nok pga min form, og min viljestyrke)
Jeg er så bange for at folk skal gøre grin af mig, eller at de måske tænker at jeg er tyk, og fed, fordi jeg ikke er i særlig god form. Jeg prøver tit at slippe fra idræt, men jeg vil bare gerne være ligeså god som de andre. Nogle gange græder jeg fordi vi skal have idræt dagen efter.

2. Det har også lidt at gøre med problem nr 1. Jeg er meget usikker omkring min krop. Nogle dage er jeg egentlig Nogenlunde selvsikker, og andre dage er jeg virkelig usikker. Jeg har ikke noget i mod min krop, jeg vil dog gerne tabe et par kilo på sidebenene, og komme i bedre form. Men jeg hader at løbe. Så det ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gøre?

3. Jeg er meget genert, og især i tysktimen er det er problem. Jeg kan ikke finde ud af tysk, og jeg hader tysk som pesten. Jeg kan ikke engang sige noget tysk for mine nærmeste veninder fordi jeg er bange for at de griner. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Jeg har egentlig nogle andre ting jeg har brug for hjælp til jeg kan bare ikke finde ord for det lige nu.

Kærlig hilsen den fortvivlede

Besvarelser

Svar fra Gustav

Hej du! :)

Hvor er det godt, at du søger hjælp, når du har det svært. Du viser faktisk allerede der viljestyrke, fordi du ikke bare accepterer, hvordan tingene er, men prøver at få hjælp til at få det løst! :-)

Du skriver først, at du har det svært i idræt, fordi du er bange for at folk skal grine eller tænke, at du er tyk.
Idræt er et fag ligesom alle de andre. Nogle elsker det, nogle kan ikke fordrage det. Nogle er vildt gode til det, mens andre har svært ved det. Jeg har selv haft det sådan med idræt. Jeg kunne ikke lide det, fordi jeg følte mig stor og klodset, og så er jeg mildest talt ikke gode venner med bolde. Prøv at fortæl dig selv, at du ikke skal være ligeså god som de andre i klassen. Du skal bare fokusere på at blive bedre i forhold til dit tidligere jeg. Hvis du kunne løbe X antal tid, før du måtte stoppe, så arbejd måske på at kunne løbe lidt længere næste gang osv. Det kan virke svært ikke at lade sig påvirke, så derfor hold fokus på de sejre, som du laver.

Du skriver også, at du nogle gange er usikker pga. din krop, og at du gerne vil tabe nogle kilo. Vi kan alle sammen finde ting på vores krop, som vi er flove over. For at tabe nogle kilo behøver du ikke at løbe som sådan. Der er mange idrætsformer, som kan hjælpe dig til at tabe nogle kilo. Der er fitness, cykling, svømning, dans, yoga osv. Det kan også være at fodbold eller håndbold er lige dig, selvom man skal løbe lidt. Mit bedste råd er, at du må prøve dig frem, men gå efter det, som du synes er sjovt. Så skal du nok tabe de kilo.

Derudover skriver du, at du er genert - særligt i tysktimerne. Jeg har også stået i den situation og mit bedste råd er at hoppe ud i det. Måske lav en aftale med din lærer om, at du skal sige noget 3 gange i løbet af en time. Det kan være meget skræmmende i starten, men ligesom med idrætten, så handler det om, at du ikke bruger energi på at sammenligne dig med andre, men at du gradvis bliver bedre i dit tempo. Ligesom med idrætten, så handler det om øvelse og gør du det nok gange, så bliver det mere en vane for dig end egentlig noget, som du tænker over.

Så jeg vil råde dig til, at du prøver at fokusere på, at du bliver bedre og ikke så meget sammenligner dig med andre. Det er både i tysk og idræt. Du kan ikke være perfekt til alt, men du kan blive bedre. Du vil på den måde også opdage, at der ikke sker så meget, hvis folk skulle grine.
Derudover vil jeg råde dig til at prøve forskellige sportsgrene, så du kan finde noget, som du synes er sjovt.

Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig lidt. Du er altid velkommen til at skrive igen, når du har fundet ordene :-) Al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav


Svar fra Johanne

Kære fortvivlede!

Dejligt du skriver ind til os :-) 

1. Jeg synes absolut ikke der er grund til at blive pinlig berørt, hvis du ikke kan løbe lige så meget som de andre i skolen. Vi er alle sammen forskellige, og det er heller ikke alle der synes idræt er lige sjovt. Hvis du ønsker at komme i bedre form, så synes jeg måske du skulle prøve at starte til en sportsgren. Det er altså for sent at begynde til sport, og der er masser er forskellige hold og niveauer - så du kan finde noget der passer til dig! Der er masser af muligheder :-)

2. Det er meget normalt at være usikker på sin krop - og også at det varierer fra dag til dag. Det kan jeg selv nikke genkendende til, og det handler virkelig om at lære og elske sig selv. Jeg synes personligt at almindelig løb er super kedeligt, så det kan jeg godt forstå du synes. Men som jeg skriver i nr. 1, så er der mange sportsgrene. Du kunne måske eventuelt prøve noget dans, cykling, fitness træning - det handler bare om at søge lidt på det, og så prøve noget an! Du ville helt sikkert også opleve at du bliver gladere af at bevæge dig, det giver mere overskud og energi. Så find noget DU synes er sjovt og så klø på :-) 

3. Igen er det meget normalt, at man bliver genert når man skal tale et fremmed sprog. De fleste har lidt svært ved tysk, og jeg synes du skal prøve at springe lidt ud i det. Jeg ved godt det er svært, men der er virkelig ikke andre løsninger, end at du prøver at øve dig lidt og udtale nogle ord. Du behøver ikke være god til tysk overhovedet, men prøv at øv dig lidt i at sige noget i klassen. Og hvis de griner af dig, så lær dig selv at være ligeglad. 

Håber du kunne bruge mit svar til noget. Kærlig hilsen Johanne 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om andre ting

Naboer holder mig vågen

Jeg har nok ikke verdens største problem, der er bare noget der er pænt iriterene. Jeg bor i lejli...

Ville ønske jeg kunne komme på en anden skole

Hej jeg er en pige på 12 år jeg går i en specialklasse og jeg føler ikke at jeg er ligesom alle ...

Det er for dårligt

Kære ungzonejeg elsker virkelig at man kan skrive ind til jer om alle mine problemer så først vil...

Ny klasse

Jeg skal være sammen med min nye klasse næste år vi bliver slået sammen parallelklassen og min k...

Det er ikke så vigtigt

Hej ung zone:))Jeg elsker den her brevkasse og i giver altid de bedste svar!Jeg vil bare gerne vide ...