Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Mærkelige drømme om en bestemt fyr

Indsendt af "Anonym" på 14 år

Jeg bliver ved med at have underlige drømme om den her fyr. Jeg kan ikke sige at jeg har et "crush" på ham, men alligevel popper han op i mine tanker hele tiden, og åbenbart også i mine drømme. I mine drømme er han enten mega sød og kærlig omkring mig, og jeg har drømt et par gange at vi kyssede og sådan nogle ting. Ellers er han vildt mærkelig, hvor han fx spiser ekstremt meget mad, eller er mega snobbede og pigede. Jeg begynder a blive i tvivl om de her drømme måske har noget med virkeligheden at gøre, eller om det bare er drømme. Det skal lige siges at jeg kun har mødt ham to-tre gange, og jeg kender ham ikke særlig godt.
Jeg håber i kan hjælpe

Besvarelser

Svar fra Josefine

Hej :-)

Hvis du håbede på et svar på hvad dine drømmer fortæller dig, så må jeg desværre skuffe dig. Drømme kan betyde mange ting og handler ofte om noget, der foregår i vores underbevidsthed - men hvad lige præcis den drøm betyder kan være svært at sige. Måske er det ikke så vigtigt hvad dine drømme fortæller dig, men måske handler det mere om at finde ud af med dig selv hvorfor du går og tænker på ham hele tiden - er det fordi han er fascinerende og sød, er det fordi du har det der crush på ham, som du mener du ikke har eller er der en helt tredje grund?

Håber du kan give dig selv svar :)

Knus, Josefine

Svar fra Gustav

Hey du! :)

Drømme kan være en underlig størrelse, og de kan nogle gange være ret forvirrende. Jeg tror, at vi alle oplever flere gange, at man har haft en drøm som simpelthen ikke giver mening.

Du skriver, at du er begyndt at blive i tvivl om, hvorvidt drømmene "bare" er drømme eller om de bunder i noget virkeligt. Det er ikke helt til at sige. Nogle påstår, at drømme er resultatet af, at din hjerne "holder pause", og derfor kommer der ting op fra din hukommelse, som måske ikke har noget med hinanden at gøre. Det kunne fx være de drømme, hvor fyren spiser meget.

Der er også nogle, der mener, at drømme kommer af din underbevidsthed, som prøver at fortælle dig noget. Her mener man altså, at din drømme (og fyren) er symboler for noget andet.

Hvis vi siger, at dine drømmer kommer af underbevidstheden, så mener man fx her, at drømme hvor man kysser og lignende med en person, så er det ikke nødvendigvis fordi, at man skulle have følelser for personen. Personen er i stedet et symbol på personlighedstræk, som du måske undertrykker hos dig selv eller skal blive bedre til at holde af.

Jeg kan ikke rigtig svare dig på, om dine drømme har noget at gøre med virkeligheden. Men du kan prøve at lave en øvelse. Næste gang du drømmer om ham, så prøv næste morgen at skrive alt hvad der foregik i drømmen ned. Vær så præcis og detaljerig som du kan. Derefter kan du prøve at tænke på, hvad de forskellige personer, ting og adfærd/handlinger kunne være et symbol på. Dermed kan det være, at du opdager nye sider af dig selv.
Det er dog vigtigt at sige, at hvis du ikke synes, at øvelsen hjælper, så er det måske et tegn på, at dine drømme bare er drømme. I så fald så er der ikke så meget at gøre ved dem end at acceptere, at de er der.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra! :)

VH.
Gustav

Svar fra Lotte

Hej Anonyme,

Du behøver ikke at have et crush på ham, fordi du drømmer om ham. 

Du har egentlig lidt ret i, det du skriver, når du siger, at du ikke ved om det har noget med virkeligheden at gøre. For drømme er egentlig en afspejling af en dag i vågen tilstand. Det betyder, at hvis du har tænkt meget på ham i løbet af en dag, og du efterfølgende drømmer om ham, så er det din underbevidsthed, der spiller ind i drømmene. Drømmene kan også opstå, hvis du har set et billede af ham, set ham i virkeligheden eller hørt hans navn i løbet af en dag. Dermed er det ikke sikkert, at du kan huske, at der har været noget med ham i løbet af dagen, men din underbevidsthed opfanger selv de mindste tanker og øjeblikke. Dermed kan det også blive en spiral, fordi du tænker på ham om dagen, fordi du undrer dig over, at du har drømt om ham, og så kan det godt gå lidt i ring.

At det så er meget forskelligt hvordan han fremstår i drømmene kan hænge sammen med de ting, du ellers har lavet i løbet af en dag. Hvis du fx selv har spist meget mad en dag eller har oplevet, at du selv eller nogen var snobbet over for dig. 

Det er ikke fordi jeg er ekspert i drømmetydning, slet ikke. Jeg har bare selv tænkt en del af de samme tanker som dig, så derfor jeg har læst mig frem til en del om drømme. 

Hvis du tror det vil være en hjælp for dig, så kan du jo prøve at tage kontakt til ham. Måske bør du først overveje, hvorfor det er du tænker på ham? Er det fordi nogen fortæller noget om ham? Pga. noget du har oplevet de gange du har mødt ham? Det kan være, at hvis du kontakter ham, så letter det alle dine tanker om ham og du begynder måske at tænke mindre på ham, hvis der ikke rigtig viser sig at være noget i de tanker, du går med i løbet af dagen alligevel.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om andre ting

Naboer holder mig vågen

Jeg har nok ikke verdens største problem, der er bare noget der er pænt iriterene. Jeg bor i lejli...

Ville ønske jeg kunne komme på en anden skole

Hej jeg er en pige på 12 år jeg går i en specialklasse og jeg føler ikke at jeg er ligesom alle ...

Det er for dårligt

Kære ungzonejeg elsker virkelig at man kan skrive ind til jer om alle mine problemer så først vil...

Ny klasse

Jeg skal være sammen med min nye klasse næste år vi bliver slået sammen parallelklassen og min k...

Det er ikke så vigtigt

Hej ung zone:))Jeg elsker den her brevkasse og i giver altid de bedste svar!Jeg vil bare gerne vide ...