Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hvad betyder denne drøm?

Indsendt af "" på 15 år

Hej ungzone

Jeg har i nogle nætter haft rigtig mange drømme om en dreng jeg har ku lide i 4 år, men er kommet over det for lidt over et år siden fordi det aldrig blev til noget, det var bare et dumt skole crush. Igår drømte jeg om ham selvom jeg ikke har tænkt, snakket eller set ham i flere måneder, i drømmen kyssede vi og havde seksuele handlinger og ved ikke hvad det kan betyde er helt blank, for syntes det mærkeligt jeg bare drømmer om ham så pludseligt.

Håber i kan hjælpe med at finde svar.

Besvarelser

Svar fra Ida

 Hej med dig, 

Tusind tak for at skrive ind til os. 

Drømme kan være noget underligt noget, og man kan ikke altid forklare dem eller forstå dem. 

Med den måde du beskriver din drøm, lyder det som om du har haft det man kalder en 'våd drøm'. Dette er drømme hvor man oplever eller optræder i seksuelle situationer. Disse drømme er helt naturlige og mange vil opleve dem i løbet af deres liv. Våde drømme er ikke anderledes end andre drømme, og betyder hverken mere eller mindre end andre drømme. Det er svært at sige, hvorfor du lige drømmer om ham, men det kan være fordi han stadig ligger et sted i din underbevidsthed, og hvis du har været vild med ham er det meget naturligt at det er ham der optræder i din våde drøm. For selvom du måske ikke aktivt tænker på ham i hverdagen, findes han stadig i din underbevidsthed i hjernen. Altså, betyder drømmen ikke nødvendigvis noget, men det er op til dig at tolke på det. Hvis du føler at drømmen er et udtryk for et ønske du måske har, kan du jo overveje at gøre noget ved den. 

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig, og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen. Men husk at det er helt normalt og naturligt at have drømme som disse. 


Mange hilsner Ida Marie 

Svar fra Sophie

 Hej med dig! 

Jeg kan godt forstå at du er forvirret. Jeg drømmer selv nogle gange nogle meget mærkelige drømme, som jeg så dagen efter prøver at analysere på. Jeg har dog lært, at drømme ikke altid skal analyseres på, og det ikke altid skal give mening. Men samtidig tror jeg også på, at man har nogle tanker i sin bevidsthed, som man ikke er herre over, som der kan dukke op under drømmene. 

Det kan være du har et par dage inden, snakket og tænkt på en anden dreng, og så drømmer du om den her dreng efterfølgende. Det har jeg prøvet flere gange, og der er ikke altid en forklaring på det. Derfor giver jeg slip på mine drømme og lader dem værre. 

Så i din situation, ser jeg at du kan gøre 2 ting. 

Du kan enden lade det værre, tænke pyt og så grine af at du drømmer om ham. Eller du kan tage kontakt til ham igen, høre hvordan han har det, og måske se om i kan optage kontakten igen? Måske som venner bare? 

Håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen. 


Mvh. Sophie :) 

Svar fra Markus

 Hej.


Drømmetydning er ikke en eksakt videnskab. Og det er en af den slags ting, man kan tænke længe over uden at føle man kommer til et tilfredsstillende svar.


Det vi drømmer om er ofte afgjort af hvad vi tænker meget på og hvad vi oplever i løbet af dagen. Du siger at du ikke har set denne her fyr i et stykkke tid, men det kan være at der er noget der pludselig har fået dig til at tænke på ham igen. Okay, du siger så også at du ikke har tænkt på ham, men det kan være du har tænkt på noget andet, der har aktiveret mindet om ham. 


Hvis du er i "lockdown" lige nu, kunne det være derfor. Der er nemlig mange der i denne her tid sidder derhjemme og bliver ensomme, og når man føler sig ensom, begynder man ofte at rode i sin fortid for at finde løsninger på problemet. Det kan derfor være du har "rækket ud" efter ham, mindet om ham, fordi han repræsenterer en vej ud af ensomheden. Måske handler det derfor slet ikke så meget om ham, men bare om at du godt kunne tænke  dig at der var nogen som kunne holde dig med selskab og være intim med dig. 


Det kan også være at du bare savner ham, fordi du ikke har set ham i et stykke tid. Når man har et "crush" kan det være rart at vedkommende er i nærheden, for så føler man at der stadig er en mulighed for at det kunne bliver til noget. Hvis du ikke har set ham et stykke tid, er det derfor forståeligt at det føles som et tab selvom i aldrig var sammen. Man kan sige at det var tabet af muligheden for at være sammen. Og det er præcis den slags ting, der kan vise sig i form af drømme, selvom det ikke er noget man går og er bevidst om. 


Jeg håber det opklarede noget. Hvis ikke, så skriv endelig til os igen


mvh Markus


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5104 spørgsmål og givet 7578 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om andre ting

Ville ønske jeg kunne komme på en anden skole

Hej jeg er en pige på 12 år jeg går i en specialklasse og jeg føler ikke at jeg er ligesom alle ...

Det er for dårligt

Kære ungzonejeg elsker virkelig at man kan skrive ind til jer om alle mine problemer så først vil...

Ny klasse

Jeg skal være sammen med min nye klasse næste år vi bliver slået sammen parallelklassen og min k...

Det er ikke så vigtigt

Hej ung zone:))Jeg elsker den her brevkasse og i giver altid de bedste svar!Jeg vil bare gerne vide ...

Nye Pladser

Hej. I min klasse har vi lige fået nye pladser. Det plejer at være fedt men jeg syntes jeg har få...