Bange...

først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det <3

Der er sket det at jeg igår skulle hjem til en veninde, jeg kom til at tage det forkerte tog og havnede på en anden station så jeg måtte tage med et nyt tog. Jeg havde ingen mønter til at købe en billet og billetkontoret var lukket. Jeg gik lidt i panik for jeg kunne jo ikke rigtig komme hjem til min veninde(og min mobil var gået tør for strøm) virkelig uheldigt....

Nå men så er der så en mand som kan se at jeg er lidt lost, så han spørger hvad der er galt og han køber så en ny billet til mig(den kostede kun 22 kr.) jeg siger så tak til ham mange gange og skal til at gå over til den rigtige perron, da han spørger om han ikke skal følge mig derover. Jeg siger at det behøver han ikke, for han begyndte at skræmme mig lidt. men han siger så at han skal med det samme tog så han skal alligevel derover, og så tænker jeg bare at det vel var fint nok.

for at kommer over til perronen skal man ned af en trappe og så op af en anden(ligesom alle andre steder) men nede i tunnelen(håber i forstår hvad jeg mener) står der en masse uhyggelige typer. Manden der købte en billet til mig tager fat i min hånd, skubber mig op imod væggen og stiller sig meget tæt op af mig. Jeg prøver at vride mig fri men der kommer to og holder fat i mine arme. Han tager sin hånd om på ryggen af mig og prøver tydeligvis at spænde min BH op.

Men til mit held kommer der en mand ned af trappen og de slipper mig før han når helt ned, så han ser ikke noget. Jeg skynder mig op på perronen og til mit held står der en familie, som jeg stiller mig tæt ved som om jeg er med dem. Manden kommer op ad trappen samtidig med at toget kommer og han når lige at hoppe ind i det. Han sætter sig tæt på mig og "min familie."

Desværre for mig skulle jeg ikke af det samme sted som familien og han gættede sikkert at jeg ikke var med dem. Heldigvis står min veninde og hendes far på perronen da jeg står af og så gik jeg ud fra at det var forbi.

Men da jeg skulle hjem igen sad manden på en bænk, jeg kunne se ham før han så mig så jeg spurgte om min venindes far ikke ville gå med over til toget. Han sagde selvfølgelig ja, og manden kiggede ondt på mig da jeg gik forbi ham. Toget kom og manden skulle også med det tog, men heldigvis vidste jeg at min storebror var i toget, på vej hjem fra hans værnepligt, og jeg fandt ham hurtigt. Men manden stod også af samme sted som os.

Lige nu er jeg alene hjemme fordi mine forældre er til en fødselesdag og min storebror er sammen med nogle venner. Jeg har slet ikke kunnet sove i nat og hver gang jeg endelig faldt i søvn fik jeg bare mareridt om ham manden. Jeg er ikke sådan en person der bliver let bange og sådan noget, men lige nu er jeg virkelig bange. tanken om at han er i nærheden er ved at gøre mig sindssyg, jeg har låst alle dørene og lukket alle vinduerne, så det er umuligt at komme ind uden nøgle.

Der er bare det ved det at jeg ikke er sikker på at det var den samme mand hver gang, for jeg kan ikke helt præcist huske hvordan han så ud...

Håber i kan hjælpe mig for kan ikke klare det, hvis jeg siger det til nogen vil det så blive politi anmeldt?? Og hvis det nu ikke er den samme person så tror folk jo bare jeg har en eller anden sindssygdom....