Hej jeg er en pige på 11. Jeg har ikke kunde være mig selv siden jeg gik i 1.klasse (går i 5.klasse nu) og nu kan jeg ikke være mig selv med mine veninder jeg kan heller ikke høre kritik om mig selv og når vi snakker om pubertet siger jeg ikke noget fordi jeg er den yngste og overhoved ikke er igang og når vi snakker om familie er jeg også stile for jeg har de ældste forældre og bedsteforældre . Der er også 2 drenge jeg kan lide. Men jeg hved hvis jeg spørg at de andre gør med mig for i vores klasse hved jeg at de andre drengen gør grin med én hvis man gør noget dumt. Så hvad skal jeg gøre ????.
Kære du,
Jeg er rigtig ked af at høre, at du ikke føler, at du kan være dig selv med dine veninder og klassekammerater. Det kan være svært, hvis man føler sig anderledes end de andre og måske ikke helt føler, at man passer ind.
Mit bedste råd til dig er, at omringe dig selv med gode venner, som ikke får dig til at føle dig forkert. Og så synes jeg at du skal vide, at der intet er galt med dig. At være anderledes end de andre behøver ikke at være en dårlig ting. Vi er alle forskellige, og alle har noget, de er lidt usikre omkring - og det er helt okay. Jeg synes, du skal forsøge at lade være med at fokusere på, hvad andre tænker om dig, og så stole på, at du er god, som du er. For det er du!
Med hensyn til de to drenge, du er vild med, så vil jeg foreslå, at du måske prøver at snakke lidt mere med dem for at se, om de måske også synes, at du er sød. Du kan måske også prøve at spørge dine veninder, om de tror, at drengene kunne være interesseret. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være skræmmende og måske lidt pinligt, sådan noget med drenge, men mit bedste råd er alligevel at kaste sig ud i det :-)
Håber mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen.
Hilsen Iben
Hej med dig,
Det lyder bestemt ikke særligt rart. Af hvad jeg kan forstå, så er noget af det, som er sværest for dig, det her med at du ikke føler, at du er dig selv, når du er sammen med dine veninder. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad der helt præcist gør, at du siden 1. klasse ikke har kunnet være dig selv, men du nævner bl.a. at du er den yngste af dine veninder og ikke er kommet helt i puberteten endnu. Du skriver også, at dine forældre og bedsteforældre er ældre end de andres, hvilket gør at du er stille, når I taler om familie. Men tænk på, at disse ting er noget, du ikke selv kan kontrollere. Du kan ikke styre, hvornår du kommer i puberteten, at du er yngre end de andre eller at dine forældre og bedsteforældre er ældre end de andres. Hvis det er fordi du føler, at de andre vil gøre grin med det, så synes jeg du skal overveje, om de egentlig er dine veninder. Du fortjener nogle veninder, der ikke dømmer dig på sådanne nogle ting, men som holder af dig uanset hvad. Jeg synes bestemt ikke du skal være nervøs eller bange for at byde ind.
Ift. det med drengene i din klasse, så synes jeg du skal kaste dig ud i det og snakke med dem. Man kommer ikke nogle vegne, hvis man hele tiden skal bekymre sig om, hvad andre tænker og siger om en. Og husk på, hvis de gør grin, så siger det mere om dem end det gør om dig.
Bedste hilsner
Zhino
Vi har modtaget 5090 spørgsmål og givet 7562 svar de sidste 18 år