Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Er virkelig bange!!!

Indsendt af "" på 17 år

Hej

Jeg har tidligere været i sengen med min kæreste. Han kom bare på min skede, er der en mulighed for at jeg kan blive gravid. 

Besvarelser

Svar fra Sofie

Kære du,

Hvis dig og din kæreste har haft sex, kan det ikke udelukkes, at du er blevet gravid. Måske er du på p-piller, eller I har brugt kondom, og så er "risikoen" (chancen om man vil) mindre for at blive gravid, men med både p-piller og kondom er du ikke 100% beskyttet mod graviditet og kønssygdomme. Selv om din kæreste er kommet uden for skeden, kan der komme lidt væske ud, mens I har haft sex, og det er derfor ikke en metode, der sikrer mod graviditet.

Er du i tvivl, synes jeg, du skal købe en graviditetstest i et supermarked eller på apoteket, eller bestille en tid hos din læge.

Kærlig hilsen,

Sofie

Svar fra Maja

Hej!

Der er altid en lille mulighed for at blive gravid. Derfor skal man altid overveje beskyttelse i den ene eller anden form. Du kan altid købe en graviditetstest i et supermarked til ca. 40 kr., eller gå til læge og få taget en. 

Ud fra din alder, og at du har en kæreste bør du overveje om eventuelt p-piller, spiral eller andet kunne være en mulighed for dig - det er nok ikke en engangsforestilling. Du kan altid ringe til lægen og høre om mulighederne. 

Håber du kan bruge svaret :)


De kærligste hilsner

Maja

Svar fra Iben

Kære du,

Hvis du har ubeskyttet sex, er der altid en risiko for, at du bliver gravid. Det gælder også, selvom din kæreste ikke kommer, mens han er oppe i dig. For mens en fyr har sex, kommer der en lille smule sæd ud af hans penis, hvilket altså kommer ud, længe inden han er kommet, og den smule sæd er nok til at gøre dig gravid - selvom sandsynligheden ikke er så stor. Derfor er det meget vigtigt, at du altid husker beskyttelse, f.eks. kondom, når du har sex - så slipper du også for bekymringen om, om du måske er blevet gravid.

Fordi der er en lille risiko for, at du måske kan være blevet gravid, vil jeg helt klart anbefale dig at tage en graviditetstest. Du kan købe en test på apoteket eller i supermarkedet, hvor de for det meste hænger ved kassen. Du kan også vælge at tage til lægen, som kan undersøge, om du er gravid ved at tage en blodprøve.

Håber at mit svar kan hjælpe dig. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Held og lykke.

Hilsen Iben


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om graviditet

Bange for jeg er gravid

Hej jeg havde for ca tre uger siden ubeskyttet sex med min kæreste han kom i mig ved en fejl, jeg e...

Kan jeg være blevet gravid?

Jeg skriver da jeg er utrolig nervøs for om jeg kan være blevet gravid.For 2 dage siden havde jeg ...

Jeg er gravid i en lav alder

jeg ville bare vide hvad jeg skal gøre hvis det er jeg er gravid i en meget lav alder det var en fe...

Gravid

Jeg er blevet gravid. Jeg ved ikke om jeg skal fortælle det til mine forældre? Eller bare holde de...

P piller og mens

Hej AlleJeg har lige haft samleje, hvor jeg også har taget p piller i 4 dage korrekt, men jeg har m...