Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Sex med kondom

Indsendt af "" på 19 år

Hej med jer! 

Jeg er en pige på 19, der har mødt en dejlig fyr, som jeg for første gang havde sex med for to uger siden. Vi brugte selvfølgelig kondom, og han kom i kondomet alle gangene! 

En uge efter vi havde sex fik jeg min mens, og tre dage efter min mens blev jeg syg med opkast og kvalme. Mine bekymringer går nu på, om kvalmen og opkastet er tegn på graviditet, da jeg har læst at man godt kan få mens og stadig være gravid! 

Jeg er mega paranoid overfor, om jeg er gravid, så Please hjælp mig! 


Kh mig

Besvarelser

Svar fra Benedicte

Hej du,

Jeg synes slet ikke, at du har grund til bekymring. Så vidt jeg husker, er kondomer kun 99,9% sikre, så der er selvfølgelig altid en risiko. Dog synes jeg ikke, at du skal bekymre dig, når du, som du selv beskriver, har fået din menstruation. Det er rigtigt hvad du beskriver, at man stadig kan få din menstruation under en graviditet, men det er ikke normalen og altså virkelig sjældent. Jeg tænker, at din kvalme og opkast skyldes noget andet, som ikke relaterer sig til en graviditet. Hvis du dog stadig er bekymret, kan du jo altid tage en graviditetstest, som du kan finde på apoteket eller i et supermarked. Så kan du jo tjekke det en gang for alle, og dermed fjerne dine bekymringer. Ellers godt at høre, at I brugte beskyttelse og at du er opmærksom på dine symptomer. Jeg er sikker på, at det hele nok skal gå, og jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget.

- Benedicte

Svar fra Iben

Kære du, 

Når du har sex med kondom, og kondomet hverken ryger af eller springer/revner, så er sandsynligheden for at blive gravid minimal. Derfor tror jeg bestemt ikke, at du er gravid. 

At du får din mens, er også tegn på, at du ikke er gravid. Men ja, du har ret i, at det er muligt at få mens, selvom man er gravid - men igen meget usandsynligt. 

Når det er sagt, synes jeg, at det kan være en god idé - om ikke andet for at få ro på dig selv - at tage en graviditets. Så ved du med stor sikkerhed, at du ikke er gravid. Du kan købe en graviditetstest til få penge i supermarkeder eller på apoteket. 

Men igen: ingen panik, sandsynligheden for, at du er gravid, er meget meget lille!

Håber mit svar giver dig ro. Du er altid velkommen til at skrive igen.

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om graviditet

Bange for jeg er gravid

Hej jeg havde for ca tre uger siden ubeskyttet sex med min kæreste han kom i mig ved en fejl, jeg e...

Kan jeg være blevet gravid?

Jeg skriver da jeg er utrolig nervøs for om jeg kan være blevet gravid.For 2 dage siden havde jeg ...

Jeg er gravid i en lav alder

jeg ville bare vide hvad jeg skal gøre hvis det er jeg er gravid i en meget lav alder det var en fe...

Gravid

Jeg er blevet gravid. Jeg ved ikke om jeg skal fortælle det til mine forældre? Eller bare holde de...

P piller og mens

Hej AlleJeg har lige haft samleje, hvor jeg også har taget p piller i 4 dage korrekt, men jeg har m...