Brevkassespørgsmål
Hash kan man godt bare stoppe
Indsendt af "Anonym" på 18 år
Hej jeg har en dreng jeg rigtig godt kan lide, der er bare et problem. Han ryger hash og cigaretter med nogle af hans venner engang imellem. Han siger han gerne vil stoppe for min skyld og at han sagtens kan. Men er det så let at stoppe, og lade være hvis resten af selskabet gør det?
Svar fra Amalie
Hej med dig :)
Hvis han siger til dig, at han gerne vil stoppe for din skyld, virker det til at han godt selv kan se det forkerte i at han ryger hash og derfor gerne vil stoppe. Det synes jeg allerede er et skridt på vejen.
Du spørger om det er let at stoppe, selvom de mennesker man før røg hash med stadigvæk gør det, og det tror jeg ikke det er. Men alt er muligt og hvis din fyr virkelig ønsker at stoppe, så kan han gøre det uanset om hans omgangskreds gør det eller ej.
Jeg synes du skal give ham frihed til at stoppe, men støt ham i det og ros ham allerede der, hvor han siger at han gerne ville stoppe, for det er et lille skridt, men et skridt i den rigtige retning. På den måde kan du også se, om han virkelig er det værd. Ikke tving ham til noget, men se hvordan situationen udvikler sig.
Jeg håber at han, for sin egen skyld, ligger rusmidlerne på hylden, så I to kan finde ud af noget sammen.
Godt nytår fra mig til dig :)
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år