Brevkassespørgsmål
Skal, skal ikke? (sex)
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej Brevkasse.
Der går en dreng på skolen som jeg er rimelig lun på og omvendt. Problemet er bare at han har været sammen med mange piger bl.a. en af mine veninder, mange bagtalte hende på den dårlige måde pga. ham. Han siger han godt kan lide mig men jeg er ikke sikker på om han mener det eller om han bare savner sex. Han flirter ofte med mig og vil gerne pille. Jeg ved ikke om jeg skal komme sammen med ham eller ikke.
HJÆLP
Svar fra TuChi
Kære Camilla
Jeg forstår godt dit dilemma. Det er svært, at se bort fra, at han har været sammen med mange piger. Jeg tror, du skal være helt sikker på hans intentioner, før du siger ja til noget. Prøv at lære ham bedre at kende, og se det hele an først. Vi vil jo helst ikke se dig såret!
Knus TC
Svar fra Josefine
Hej Camilla :-)
Du skal være sammen med ham hvis der ikke er noget du hellere vil. Hvis du glemmer omverden og deres reaktion på dig og ham - ville du så blive kærester med ham? Eller har du stadig en tvivl, fordi han lægger op til sex? Hvis det er tilfældet så synes jeg du skal lytte til din mavefornemmelse.
Du skal huske på at du ikke behøver dyrke sex med ham eller gøre andre ting, som han lægger op til bare fordi I er kærester - det er din beslutning, hvorvidt det er noget du har lyst til.
Kram, Josefine
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år