Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

En kæreste som ikke gider noget som helst

Indsendt af "Anonym" på 21 år

Hej TheLove,

Jeg har en kæreste (samme alder), som jeg har været sammen med i lidt over et år. Problemet er bare, at han er sådan lidt af en "mors dreng", hvis man kan sige det sådan. Han kan ikke finde ud af at lave noget som helst, fordi moderen laver det hele for ham. F.eks. vil han ikke tage et kyllingelår og selv pille kødet fra, fordi moderen plejer at servere kødet, som allerede er pillet fra. Desuden er han super demotiverende. Han gider ikke at dyrke motion eller løbe en tur eller noget andet. Når moderen ikke gider at lave aftensmad, gæt hvad kæresten spiser? McDonalds...Jeg bekymrer mig lidt om ham, fordi han begynder virkelig at tage på. Vi har planer om at flytte sammen og jeg er bange for at det er mig, der skal lave det hele for ham, hvilket ikke kommer til at ske. Nogle gange undrer jeg mig hvorfor jeg faldt for ham, men jeg synes at han er en dejlig fyr.


Hvis I siger at jeg skal tage en snak med ham, i så fald; hvad skal jeg sige uden at det sårer ham? Og hvordan motiverer jeg ham således at han bliver lidt mere aktiv?

Besvarelser

Svar fra Nanna

Hej Mia 

Som du selv har forudset er mit råd klart at snakke med ham- det er jo kun ham der kan ændre disse ting. 
Det er svært at sige hvordan du kan sige det uden at såre ham da jeg jo ikke kender ham men mht. Motion kunne du måske prøve at spørger om han ikke vil med ud og løbe en tur (sådan en kæreste ting) , træn med ham og sig du gerne vil i form og om ikke han vil hjælpe dig - så føler han ikke at du siger han er tyk og doven og han får måske smag for det og det kan være en rigtig god måde at bruge tid sammen på.
Mht til det med mad kan du gøre lidt af det samme- prøv at hyg jer sammen med at lav noget mad sammen og måske synes han det er sjovt når han først kommer i gang og kan finde ud af det- måske har han bare ikke lært det. 

Jeg håber du kan bruge mine råd og alt går godt 😊

-Nanna 

Svar fra Josefine

Hej Mia :-)

Ih, du står lidt i en svær situation, for min erfaring med mennesker, (inklusiv mig selv) der ikke er motiverede til at ændre dårlige vaner, er at de selv skal ville det, og hvis ikke man vil, så er der ikke særlig meget at gøre. 

Jeg tror til gengæld at hvis man som partner eller ven presser på og brokker sig over den tilstand vedkommende er i, så vil det have modsat virkning end den man ønsker. Så jeg synes helt klart ikke at du skal pådutte ham noget han ikke vil eller blive sur på ham over det - for du vidste vel godt han var sådan da du mødte ham?

Men! den gode ting er at han jo ikke ved hvordan du går og har det, så hvis du tager en snak med ham om det, så kan det være det åbner noget op for ham som han måske ikke selv har tænkt over. Jeg tror du skal sætte dig ned med ham og fortælle ham hvad du går og tænker og bare være ærlig, uden at være grov. Du kunne også sige til ham at du en dag synes det ku være hyggeligt at lave mad sammen så du kunne lære ham det, så han kan spise andet end McD når ikke mor laver mad - en pæn hentydning.

Hvis ikke han reagerer særlig godt på hverken snak eller hentydning, så synes jeg du skal droppe det, for som sagt er han som han er og det var den fyr du blev forelsket i, og hvis ikke han vil ændre sig, så kan du intet gøre. Du kan acceptere det eller finde ud af med dig selv om det er det du vil. 

Kram, Josefine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...