Brevkassespørgsmål
Forelsket
Indsendt af "Anonym" på 21 år
Hej.
Jeg er lidt forvirret, jeg er vild med en fyr, og jeg ved ikke om han kan lide mig. Vi har kysset en gang, og skriver søde til hinanden en gang i mellem. Jeg har spurgt hvor for han kyssede mig, men han svare ikke på den men alle andre ting. Hvad skal jeg gøre??
Svar fra Josefine
Hej Pernille :-)
Har du spurgt ham ansigt til ansigt? Men derudover, er det nødvendigt at få et svar? Han har vel kysset dig fordi han synes du er sød og havde lyst til det. Det er da dejligt!
Jeg synes godt du kunne spørge ham ansigt til ansigt, hvis du går og tænker meget over det, men eller synes jeg bare du skal nyde det og håbe det kan blive til mere.
Josefine
Svar fra Lotte
Hej Pernille,
Det er rigtig svært at svare på om denne fyr er vild med dig. Det lyder lidt mystisk, at han vil svare på alt andet end kysset. Det kan være fordi han ikke lægger mere i det, men på den anden side, så viser han også interesse ved at blive ved med at svare dig.
Jeg tror ikke, at det er alle drenge, der tænker ligeså meget over sådanne situationer, som piger gør. Det kan være du på en mere indirekte måde skal finde ud af hvordan han har det i forhold til dig. Du kan du eventuelt prøve at spørge om han vil mødes en dag, hvis han gerne vil det, så ligger der måske mere i kysset, men det kan jo også betyde, at han bare gerne vil have sex (efter min erfaring er mange drenge desværre sådan). Du kan dog foreslå noget hvor muligheden ikke er der på samme måde, som biografen eller en tur ud at spise. Det lyder i hvert fald ikke til, at du kommer meget længere ved at spørge ham direkte om kysset, så prøv at find på alternative spørgsmål eller andet, der gør, at samtalen måske kan komme til at dreje sig om det uden det bliver for direkte. Da du ikke kender ham så godt umiddelbart, så synes jeg heller ikke, at du kan kræve vildt meget af ham, men prøv dig frem med det, du har det bedst med.
Jeg håber, at dette er en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Svar fra Vinni
Hej Pernille,
I stedet for at spørge ham, hvorfor han kyssede dig, bør du måske i stedet skrive eller sige til ham, hvad du føler og spørge om det er gengældt. Hvis han ikke svarer på dette, men fortsætter med at skrive med dig, så er jeg sikker på du skal tage det som, at det er gengældt, ellers ville han nok svare nej, eller stoppe med at have kontakt til dig.
Grunden til han ikke svarer på dit spørgsmål om, hvorfor han kyssede dig, kan nemlig være fordi han ikke er modig nok til at skrive, at han faktisk kan lide dig, eller fordi han ikke ved hvad han skal svare, så hjælp ham på vej, ved at skriv hvad du føler i stedet for. Det værste der kan ske er, at han skriver han ikke er vild med dig, men så kan du få svar på dit spørgsmål, og enten kæmpe videre for ham, eller kommer videre fra ham.
Jeg håber mit korte svar hjalp dig videre i processen
Mange knus
Vinni
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år