Den tilbagevendende flirt, der inddirekte er sin kæreste utro

Kære brevkasse

Jeg går rundt , og er lidt forvirret/fortvivlet. For ca. 3-4 år siden havde jeg en meget seriøs flirt med en dreng, som jeg gik i folkeskole med. Han tog på efterskole, og flirten stoppede brat. Det gik ikke stille for sig, han var ikke den mest forstående, og var i det hele taget ikke spor venlig i måden det hele stoppede på. Han er kort sagt ikke særlig dygtig til at tage ansvar for sine handlinger.
Problemet var, at han var min første rigtige store kærlighed, og han var derfor ufattelig svær at komme sig over. Tiden gik, og jeg kom selv på efterskole. Jeg fik bedre forståelse for det meget interne og indelukkede miljø, der opstår, når man kommer på en efterskole - man har så travlt med at nyde nuet - og ham og jeg blev faktisk rigtig gode venner igen. Han gik to år på efterskole, og fik sig på sit andet år en kæreste. Ingen problemer i det, dejligt for ham og hende.

Vi er 8 i en vennekreds, og gør nærmest alt sammen, han er selvfølgelig også med her. Vi er skide gode venner i dag, så alt burde være fryd og gammen. Vores vennekreds fester selvfølgelig også sammen, og problemet er, at når han bliver fuld, så er han ekstremt flirtende. Jeg må indrømme at man i sit fuldskab ikke bare sådan stor imod. Det er alt sammen meget harmløst, og ikke andet en nogle flettede fingre, og nogle søde komplimenter. Men der er blot en ting - manden har jo ligesom en kæreste.
Første gang det sådan rigtig foregik, skrev jeg til ham dagen efter, og vi ikke godt kunne glemme, hvad der var sket. Så uansvarlig som han er, trækker han alt i land, og undskyldningen for hans opførsel bliver kaldt "festhumør". Jeg tror det at for at overbevise sig selv om, at det han har gjort ikke har nogen betydning. Men episoden endte godt, og havde ingen decideret betydning for vores venskab.

Til en anden lejlighed, hvor vi var til en hygge-bålaften i denne vennekreds, hvor vi sad ude i en have, satte han en blomst i mit hår, hvor jeg sagde: "Neej, hvor fin, og hvad hedder den så?" hvorefter han svarede: "Den hedder klulix, som betyder skønhed på latin".
Jeg har efterhånden lært efter alle disse episoder, at jeg ikke stiller nogle spørgsmålstegn, men blot fortæller mig selv, at han ingen ting mener med dem, han er rigtig glad for sin kæreste, og sådan skal det forblive. Det er selv hvad jeg ønsker. Men som jeg tidligere nævnte, er han min første store kærlighed, og jeg har lært at acceptere, at jeg ikke specifikt er vild med ham, men jeg vild nok altid have en form for svaghed for ham.

Udover nævnte episoder, findes der også flere til, men den værste skete til nytår. Vi var alle sammen utrolig fulde, jeg var, han var - han havde bl.a. fået 19 shots, da han fyldte år d. 1. - og man siger jo ekstremt mange dumme ting, når man er fuld, det er jeg udmærket godt klar over. Men på et tidspunkt, hvor vi stod alene, sagde han til mig: "Jeg er rigtig glad for at vi er så gode venner, men der kunne godt have været mere."

Hvad i alverden stiller man op? Inderst inde bliver jeg jo smigret, og egentlig meget glad, men problemet er, at når han er ædru, vil han jo slet ikke stå ved det, han har sagt/gjort. Men jeg overvejer at snakke med ham, eller skrive en lang besked om, at jeg vil bede ham om, at tænke over, hvad han siger til mig, fordi jeg skal bruge så lang tid på at kapere det efterfølgende. Men jeg ved heller ikke, om det kan betale sig, at gøre noget som helst.. Eller måske har I et råd til, hvad jeg skal gøre?

Hilsen den forvirrede.