Brevkassespørgsmål
Burde jeg bryde isen?
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej alle, jeg står i en vansklig situation.
Jeg har et mega stort crush på en fra min årgang, og vi taler sådan okay tit sammen. Når vi taler samen kigger vi altid på hinanden og har tit oplevet at han står og stirrer på mig. Han driller mig og efterligner mig og nogle gange giver han klarer tegn på at han også godt kan lide mig. Men på andre tidspunkter kan han virke fraværende og ignorerer mig, han er både sådan i virkelighed og over sms. Så ved jo ikke noget med sikkerhed, også fordi at han har ret mange pigevenner, og jeg føler at han gør det samme med dem(så jeg kunne jo også godt bare være en af vennerne) men det føltes bare anderleds imellem os. Han er jo super flot efter min mening, men alligevel er han ikke sådan en type der dater og tror aldrig at han har haft en kæreste før.
Men mit problem er dette. Skal jeg bare sige til ham ligeud at jeg er totalt vild med ham eller skal jeg bare skjule det og nyde det halve år vi har før vi tager hver vores vej fra folkeskolen?
Svar fra Lotte
Hej Olivia,
Jeg ved desværre ikke om det er tegn på, at han er vild med dig eller om han opfører sig sådan over for alle sine veninder. Det kan jo netop godt være tegn på, at han er rigtig glad for dig, men dog stadig kun som venner.
Det er svært at sige om du bare skal fortælle ham det lige ud, men måske du får det bedre af det? Du kan eventuelt også spørge om han har lyst til at lave noget sammen efter skole en dag, hvis han er klar på det, så kan han i hvert fald godt lide dit selskab, men det giver stadig ingen garanti for, at han også er vild med dig.
Jeg tror ikke, at det vil være lettere for dig at skjule det. Du vil stadig gå og tænke meget over det og det vil nok også påvirke dig en hel del. På en måde bliver du vist nødt til at få lettet hjertet, men ved ikke om, der er en måde, hvor du kan få en føling på om han tænker i lidt af de samme baner som dig? Du bliver i hvert fald nødt til at forberede dig lidt på, at der altså også er en mulighed for at han vil afvise dig og det tror jeg er godt at have med i baghovedet. Men hvis du tør, så synes jeg, at du skal springe ud i det og fortælle ham hvad du føler. Det kan jo være, at han har det på samme måde. Og som du selv siger, så er der kun et halvt år tilbage i samme klasse, så uanset hvilken vej det går, så skal det hele nok komme til at gå alligevel.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Svar fra Tenna
Hej Olivia.
Jeg synes du skal mærke efter med dig selv. Har du lyst til at tage chancen? - Og hvis i så bliver kærester, hvordan vil det være efter folkeskolen? vil du kunne acceptere hans pigevenner?
Jeg synes helt klart, at hvis jeg var dig ville jeg acceptere situationen som den er, og så nyde det i har sammen nu, og se hvor det fører hen, du behøver ikke definere jeres venskab/flirteri, for at det bliver ægte.
Det er ægte nu, så nyd det (:
Knus fra Tenna
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år