Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-02-01T10:17:05: 2015-02-03T19:38:44: 2

Brevkassespørgsmål

Føler mig som nr. 2


Hej TheLove.
Jeg er en pige på 17 år. Jeg har en dejlig kæreste på 16. Vi har været kærester siden 2012.
Vi har haft nogle problemer hvor vi holdt en lille pause på en uge. 

Men her på det sidste er jeg begyndt at føle som om han ikke gider være sammen med mig. Han har lige fået et job i Fakta og han er kommet på en ny skole hvor han har mødt en masse nye venner, og det er jo også rigtig dejligt for ham synes jeg men jeg føler mig bare lidt tilsidesat. Fordi han har altid aftaler med sine venner, og har ikke rigtig tid til mig. Han svarer aldrig på mine smser, og når han gør så er han sammen med sine venner. 

Før i tiden var vi sammen flere gange om ugen men nu er det blevet mere sjælnere. Savner ham!
Jeg ville gerne snakke med ham om det men jeg er bange for at han misforstår mig. For vil ikke miste ham pga det.

Hvad skal jeg gøre?
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-02-01T17:29:09 1
Kirsten
Hej Katharina 

Det er en træls situation du er i, det forstår jeg godt. 
Jeg tror der kan være 2 muligheder for hvorfor han reagerer som han gør. 

1. Han har brug for lige at lære sine nye venner, sit nye arbejde og sin nye skole at kende. Det er helt normalt og fint, men det er klart, at du vil føle dig lidt tilsidesat i den her periode, hvor han lige vil bruge lidt mere tid på det nye. 

2. Han er begyndt at blive lidt træt af dig og det er måske en måde at vise dig på, at han gerne vil prøve noget nyt. Det er ikke for at gøre dig ked af det, at jeg skriver det, men det kan måske være sådan det er. 

Jeg ved ikke hvilken en der passer bedst, hvad føler du i din mave og har du en fornemmelse af hvad det kan være af de to? Du er nødt til at være helt ærlig over for dig selv. 

Jeg vil råde dig til under alle omstændigheder at finde en tid hvor i kan være sammen og så snakke sammen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så skriv en besked til ham at du rigtig gerne vil tale med ham og så kan han ringe dig op, når han har tid. Når man er kærester er det selvfølgelig ikke meningen at man skal føle sig tilsidesat hele tiden, så derfor er det vigtigt at i får talt sammen. Hvis ikke han vil tale med dig, ser jeg det som et tegn på, at han ikke prioriterer dig nok og så er et nok fordi han ikke vil forholdet mere. I må finde ud af om i begge ønsker forholdet lige meget.

Jeg har selv været i et forhold, hvor det blev sådan, at jeg ville forholdet mere end ham. Min kæreste begyndte på højskole og derefter svarede han ikke rigtigt på mine opkald eller beskeder. Det var rigtig hårdt, og jeg kunne have hjulpet mig selv bedre hvis jeg havde stoppet med at holde fast i ham og komme hurtigt videre. Det lyder lettere sagt end gjort, men det er nemmere at gøre det med det samme end at vente, har jeg fundet ud af.  

Jeg håber du kan bruge mit svar og held og lykke :-) 

Kærlig hilsen 
Kirsten, 23
2015-02-02T11:43:48 1
Simone
Hejsa 

Jeg synes, du skal tage en snak med din kæreste. Det er vigtigt du udtrykker hvordan du har det, at du savner ham og er ked af hans prioriteringer. Forklar at du selvfølgelig er glad for alle hans nye bekendtskaber og job, men at du føler dig tilsidesat. Du skal ikke være urolig for denne snak med ham, jeg er sikker på, at han kan forstå alt det du siger. Jeg tror bare han har haft rigtig meget at se til, som du også beskriver. I har været sammen i lang tid og klaret de problemer der har været. Så i virker som et stærkt par. 

Held og lykke med det hele. 
Knus Simone 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Tak for en super dejlig brevkasse"

- Anonym