Brevkassespørgsmål
Kan man være forelsket uden at kende ham?
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej TheLove.dk
Jeg jeg er en pige på 15 år der går i fitness 6 gange om ugen. Der er den her dreng der nede, og hver gang jeg ser ham bliver jeg nærmest "betaget" af ham.. Jeg har fundet ud af hvem ham er (facebook, instagram) jeg kan se ham er rimelig populær.
Jeg tager mig selv tit i, at tænke på ham. Jef ved ikke om man kan sige jeg nærmest er vild med ham uden, at kende ham, altså nærmesten kærlighed ved første blik.
Han er tit der nede sammen med sine venner, og jeg føler ikke jeg kan gå hen og snakke til ham, da jeg er for genert til det og jeg synes det virker stalker artigt at sende en venneanmodning på facebook.
Skal jeg bare glemme ham eller?
Hilsen den forvirrede
Svar fra Josefine
Hej :-)
Ja, du kan godt være lun på en du ikke kender, men du er lun på den du tror han er, og ikke hvem han virkelig er, for du kender ham jo i princippet ikke og det kan jo være han faktisk slet ikke er din type.
Men jeg synes da bestemt ikke du skal glemme ham hvis du synes han ser sød ud. Når du ser ham igen, så gå hen og spørg om ikke han vil hjælpe dig med en øvelse for at sætte lidt snak igang. Eller gå hen og introducer dig selv, hvis du tør!
held og lykke!
Josefine
Svar fra Isabel
Hej "Den forvirrede"
Jeg ved ikke, om man kan være forelsket uden at kende en person, men der er jo nogen, der tror på kærlighed ved første blik, og så kan man også godt få et "crush" på nogen. Det sidste er meget normalt, så det du oplever, kender mange til.
Hvis du ikke kan få ham ud af hovedet, synes jeg ikke, at du bare skal glemme ham. Så synes jeg, at du skal forsøge at tage dig mod til at snakke med ham. Det er nok det eneste, du kan gøre, selvom det er grænseoverskridende.
Jeg kan godt forstå, at det virker lidt stalker-agtigt bare at sende ham en venneanmodning på Facebook, men måske kan du finde ud af, hvor han ellers bruger tid henne? Har han en fritidinteresse, eller arbejder han i den lokale Netto? Måske er det lettere for dig at møde og snakke med ham et andet sted - måske også hvor han er alene.
Held og lykke med det. Jeg synes, at du skal tage dig mod til og snakke med ham :-)
- Isabel
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år