Brevkassespørgsmål
Skal jeg gøre det forbi?
Indsendt af "Anonym" på 20 år
Min kæreste og jeg har været sammen i fire år, og jeg er rigtig glad for ham. Men han har flere gange gjort mig rigtig ked af det, og jeg har svært ved at stole på ham, fordi jeg gang på gang har taget ham i at lyve for mig - både om stort og småt.
To gange har jeg afsløret ham i at skrive MEGET intimt med en pige, og han lovede mig begge gange at det ikke ville ske igen. Men nu har jeg fundet ud af, at han skriver med en ny pige, og han bruger meget energi på at fortælle hende hvor lækker hun er. Desuden har han spurgt hende om hun ville ses, men det afviste hun med en dårlig undskyldning. Jeg er slet ikke i tvivl om at han kun vil se hende på venneplan...
Men han har jo som sådan ikke været mig utro (endnu), så jeg er i vildrede. Jeg ved ikke om jeg skal gøre det forbi, eller om jeg skal give ham en chance igen, igen, igen?
Svar fra Vinni
Hej Den fortvivlede.
Sikke da en trist oplevelse.
Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, for det tror jeg inderst inde godt selv du kan mærke. Det lyder på dig som om, at det ikke er passende, at din kæreste skriver sådan til andre piger, hvilket de fleste heller ikke ville finde sig i, og selvom han måske ikke har været dig utro, handler det her mere om tillid. Behøver han at være dig utro, for at have overtrådt dine grænser? Jeg tænker umiddelbart at han allerede har såret dig, og hvis du også har sagt det til ham, og han siger, at han ikke vil gøre det igen, men alligevel gør det, så virker det ikke til han respekterer de grænser du sætter for jeres forhold. Det du skal gøre op med dig selv er derfor: Er han værd at være kæreste med, når han flirter med andre piger over sms, når du har sagt, at du ikke bryder dig om det? Hvis ja, skal du ikke droppe ham. Hvis du derimod tænker at han ikke er det værd, fordi det gør dig ked af det, så skal du måske overveje om det skal være dig og ham, men min pointe er klart, at jeg ikke mener at han desideret skal være dig utro, før det er forkert det han gør - men det er kun dig, der kan føle hvornår han går over dine grænser i jeres forhold.
Jeg håber det hjælper dig til at træffe et valg
Mange knus
Vinni
Svar fra Tenna
Hej med dig.
Ja det er virkelig en træls situation at stå i.
Jeg har selv været i et forhold hvor al tillid var blevet misbrugt, og jeg oplevede at jeg tilgav en gang for meget, desværre :/ ..
Hvis i har været sammen i 4 år må du kende din kæreste godt nok til at kende hans reaktionsmønstre, og du må derudfra prøve at vurdere om du tror han kan finde på at være utro, for det lyder mistænksomt. Er han typen man kan snakke med om problemer, og er han villig til at ændre det? I så fald synes jeg du skal prøve at tage en snak med ham... Måske keder han sig lidt, efter 4 år i et forhold, bliver alting hurtigt rutine og hverdag, husker i at gøre lidt forskellige ting sammen, lave noget nyt, opleve lidt?..
Måske skal forholdet "kryddres" lidt... Hvis jeg stod i din situation, ville jeg give det et skud, at prøve (Begge to) at få det til at fungere, og snakke om hvad i gerne vil og ikke vil, og hvis der efterfølgende ikke sker noget, synes jeg du skal tænke tanken igen, om du skal blive ved med at prøve (:
Held og lykke, knus Tenna
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år