Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

kærste problemmer

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Hej min kærste og jeg har været sammen i 6 måndere jeg elsker hende meget højt men en nat kl 2 ringer hun og siger hun tager over til sin beste ven for at sove ved ham og det var ham der tog hendes mødom men de var ikke kærster elle noget.... og de gir gaver til hinanden hun er 16 og han er 18....jeg tror hun er mig utro fordi hun hele tiden er efter mig fordi hun tror jeg er hende utro. Jeg kan ikke drømme om at være hende utro. Jeg vdd ikke hvad jeg skal sige eller gøre

Besvarelser

Svar fra Lotte

Hej Mike,

Det kan være rigtig svært at være i et forhold, hvor der ikke er tillid til hinanden. Det kræver rigtig meget energi, hvis man hele tiden skal være bekymret og tænke over hvad ens kæreste foretager sig.

Jeg kan godt forstå, at det føles ret hårdt at få den telefonopringning smidt i hovedet. At hun fortæller dig, at hun tager hjem til ham, kan være et tegn på, at hun ikke holder noget skjult for dig, men jeg kan sagtens forstå din bekymring.

Jeg tror det er vigtigt, at du får snakket med hende om hvor i står og på en måde får fortalt hende, så hun tror på, at du aldrig kunne finde på at være sammen med andre end hende, så længe i er kærester. Der skal ikke meget til før, at man kan tro, at den anden ikke er så interesseret eller andet. Det handler rigtig meget om at vise, at man gerne vil hinanden og det kan kræve man bekræftelser før man tror det.

Det er dog ikke fedt for nogen af jer, hvis i hele tiden skal frygte, at hinanden er utro. Selvfølgelig betyder det også, at i er meget glade for hinanden og bestemt ikke ønsker at miste hinanden, hvis det er en frygt, der fylder meget.

Det er dog vigtigt, at i får snakket om det, ellers tror jeg at i får svært ved at fortsætte jeres forhold, fordi det hele til sidst vil dreje sig om hvor lidt i stoler på hinanden. Så få snakket ud om det, spørg hende direkte om hun er utro, og fortæl hende direkte, at du ikke er. Hvis hun fortæller dig, at hun ikke er utro, og du tror på, at hun taler sandt, så stol på hende - og lad hende se sin bedste ven. Dog synes jeg også, at det er vigtigt, at hun så er helt åben om deres forhold, så du ikke føler, at hun holder noget skjult for dig.

Jeg håber, at i finder ud af det :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Svar fra Tenna

Hej Mike. 

Jeg synes du skal prøve at stole på din kæreste. Selvfølgelig er det mistænksomt at hun tager over til en ven midt om natten, men jeg synes ikke du skal drage forhastede konklusioner, da det kan gøre alting meget værre end det er. 

Der er måske mulighed for at du kan snakke med hende, og spørge ind til hvad hun laver sammen med ham, uden at spørge mistænksomt, evt foreslå at i alle 3 laver noget, så du viser interesse for at lære de mennesker som hun holder af, at kende(:? .. 

Knus Tenna
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...