Min kæreste og jeg har været sammen i snart 4 år. Vi har det rigtig godt og kan snakke om stort set alt. Her forleden spurgte jeg så om han ser porno, og hvordan han har det med at se det. Da jeg selv kan finde på at se det, tænkte jeg at det var interessant at høre hans holdning omkring det. Og selvfølgelig ser han det også, hvilket jeg egentlig godt vidste. Men da jeg så spørg ind til hvad for noget det er han ser, begyndte det at gå mig mere på. Han ser nemlig mest på rødhåret kvinder der giver oralsex til manden kommer. I princippet er der ikke noget i vejen for det, men føler på en måde det er personligt, da jeg selv er rødhåret og han tit gerne vil have jeg forkæler ham, ved fx oralsex. Dette gør jeg så også forholdsvis tit, da jeg ved hvor glad han bliver. Men det gik mig altså så meget på, at jeg spørg ham hvor vigtigt det var for ham. Og han svarede at det var så lidt at han sagtens kunne lade vær, hvis det ville gøre mig gladere.
Men så her forleden da vi havde været sammen og jeg havde givet han oralsex dagen før, opdagede jeg at han havde set porno, på hans mobil. Dette gør mig virkelig ked af det, fordi jeg havde forkælet ham samme dag han så det. Jeg føler at han på den måde ikke har nok i mig, og at jeg ikke gør det godt nok. Da jeg så konfrontere ham med det, bliver han ked af det og siger han ikke kan huske hvorfor han så det. Han virker oprigtigt ked af det, fordi han har løjet og brudt sit løfte om at lade vær.
Jeg sagde det var okay og dagen efter ( hans 20 års fødselsdag) giver jeg ham lov til at filme mig, mens jeg giver ham oralsex. Jeg håber at det vil få ham til at kigge på mig i stedet for at finde noget på nettet. Men alligevel sidder jeg tilbage med en kæmpe knude i maven, og en tankestrøm der giver mig tårer i øjnene. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler nemlig at vi begge har været tarvelige. Ham, fordi ham løj. Og mig selv, fordi jeg ikke bare kan være ligeglad.
Er det bare mig der tænker for meget? Er det okay at ens partner ser porno?
Hej :)
Jeg synes jeg kan fange i din besked at i har et godt forhold og i virkelig elsker hinanden. Hvis det virkelig er sådan det er, tror jeg ikke du skal tænke så meget over det.
De fleste mænd og efterhånden mange kvinder ser porno og det betyder bestemt ikke at de ikke har et godt forhold. Mænd har en anden form for nysgerrighed over nyt indhold i deres eget sexliv. Jeg tror alt for mange kvinder bekymre sig om hvorvidt de er gode nok, om de kan leve op til de film deres kærester ser og sammenligner sig med dem. Det er nok det sidste man skal gøre. Jeg tror bare det er vigtigt man selv fortæller sin kæreste, hvad man ønsker i sit sexliv og snakke åbent om det. Han ser på kvinder som minder om dig, fordi lige præcis dig tænder ham.
Jeg tror endnu ikke jeg har mødt en mand som ikke ser porno, jeg tror bare rigtig ofte det er lidt et tabu at snakke om når man finder sig en kæreste og de er lidt bange for at stå ved det. Hvad vil hun tænke?
Men husk, det er en lille film med skuespillere uden så meget tøj og ikke andet. Du får kærligheden, du får kyssene og omsorgen. Det er dig han elsker og ikke en af de piger han kigger på igennem sin skærm.
Så tag det stille og roligt med det. Kan du mærke på dig selv, det går over dine grænser, så fortæl ham hvorfor og spørg ham hvorfor han ser det. Jeg håber i finder en løsning på det og du husker at mærke efter hos dig selv.
Knus Mette.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år