Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg stille op med den her pige?

Indsendt af "Anonym" på 20 år

Hejsa.

Jeg var sammen med min ekskæreste i lidt over et år. Det var min første kæreste (hun havde dog haft andre før mig). Vores forhold svingede meget hele tiden. Jeg synes selv at jeg gjorde alt for hende og vi elskede da også hinanden. Hun havde bare det problem, at hun var lidt for "drengeglad" og skulle hele snakke og flirte med andre drenge og vidste ikke helt, hvordan man opførte sig i et forhold. Det var hovedoversagen til, at jeg slog op med hende. Vi snakkede ikke sammen i ca. 4-6 måneder efterfølgende. Nu, efter et år, hvor vi slog op, er vi begyndt at snakke sammen igen. Hun siger selv at hun er blevet mere moden (Vi er på samme alder). Hun bliver ved med at sige, at hun elsker mig og stadig ønsker en fremtid med mig.
Jeg har bare lidt svært ved at tro hende, efter hvad der skete sidst, hvor jeg virkelig blev såret.
- Efter vi slog op, fandt hun en ny, som hun begyndte at komme sammen med. Det holdt dog ikke mere end et par måneder, men hun er stadig sammen med ham næsten hver dag den dag idag. Hun skal bare lige skrive en besked eller ringe til ham, så kommer han med det samme, uanset hvor og hvornår. Han er nogle gange sammen med hende og hendes familie. (Hun siger dog, at hun ikke elsker ham på den måde - Men erkender, at hun godt ved, at han elsker hende). Jeg har sagt til hende mange gange i lang tid, at hvis hun vil have en chance hos mig, så skal han ud af hendes liv. Hun har sagt flere gange, at hun nok skal cutte kontakten med ham, men hun har ikke gjort noget ved et endnu.
- Jeg har svært ved, hvad jeg skal stille op med denne pige. Jeg elsker hende, men vil ikke såres igen, og slet ikke på samme grundlag.
Jeg håber I kan give mig et godt råd.

Mvh. Mikkel

Besvarelser

Svar fra Mette

Hej Mikkel. 

Den er ikke nem på nogen måde, det er et rigtigt svært dilemma at stå i. Jeg tror det er rigtig vigtigt at du finder en god balance, af at følge dit hjerte og følge din mavefornemmelse. Hun har ikke behandlet dig med den samme respekt, som du har behandlet hende med og det er ikke okay.


Du kunne vælge at gå ind i det helhjertede, give hende en chance og se om hun virkelig har ændret sig. Du kan også vælge at bakke ud, inden de samme følelser bygges op igen. Man ved desværre aldrig inden man går ind i et forhold, om man bliver såret eller ej. Men man bliver nød til at tage nogle chancer, hvis det føles rigtigt, ellers kunne man gå glip af noget fantastisk.

Der er ingen der siger at i skal finde sammen igen efter et par uger. Start forfra som var det første gang, i fandt noget interessant i hinanden. Find frem til med dig selv hvorfor det er lige hende du gerne vil være sammen med. Hvis du vælger at give hende en chance mere, så tror jeg det vigtigste er at du lægger fortiden bag dig, ellers kommer i ikke meget videre.


Jeg synes det er rigtig vigtigt inden du tager en stilling, at du får en rigtig god snak med hende. Hvorfor hun vil være sammen med lige præcis dig, fortæl hende at hun sårede dig. Prøv at se om du kan læse hende, om hun virker reel eller om hun bare siger hvad du vil høre. Du kan godt tillade dig at sætte krav til hende, fortæl hende at hvis du skal give det en chance, bliver hun nød til at bevise for dig at hun har ændret sig. Fortæl hende hvordan du har det, med at hun stadig omgås hendes ekskæreste.


Stol på din egen mavefornemmelse og tro på du tager det rigtige valg! Jeg håber du finder den løsning, der er det bedste for dig!


Kærlig hilsen Mette. 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...