Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Forelsket i min tidligere flirt

Indsendt af "Anonym" på 19 år

Hej Thelove, jeg har et stort problem, der fylder rigtig meget. 


Jeg er en pige på 19 år, der for 7 måneders tid siden mødte min nuværende kæreste. Vi snakkede godt sammen og tingene gik rimeligt hurtigt og vi blev kærester. Jeg føler, at vi passer godt sammen og at vi kan snakke om mange ting, men alligevel har vores forhold ikke været det mest spændende de sidste par måneder. Det skyldes ikke, at vi er uvenner og vi mangler hverken komplimenter eller et sexliv, men jeg har alligevel følt mig lidt rastløs på det seneste. 

Jeg tog så på Roskilde Festival med nogle af mine veninder, men der skete der noget, der vendte op og ned på det hele. En af de første dage fik jeg nemlig en besked fra en tidligere flirt, som jeg har været vanvittigt forelsket i. Vi har mødtes på Roskilde Festival de sidste par år, og jeg har nærmest været besat af ham, hvilket desværre ikke har været gengældt. Alligevel har jeg haft svært ved at komme over ham og er blevet ved med at ses med ham, den sjældne gang imellem, jeg har fået muligheden. Og af en eller anden gudsforladt årsag takkede jeg også i år ja til at mødes med ham. Vi sås næsten hver dag og havde det virkelig hyggeligt. Jeg var ikke min kæreste utro, men må ærligt indrømme, at det var tæt på et par gange. Problemet er bare, at jeg har fået virkelig store følelser for ham igen. Og da min kæreste kom og hentede mig sidste aften, havde jeg næsten ikke savnet ham, fordi min tidligere flirt havde overskygget ham fuldstændig. 

På den ene side har jeg virkelig dårlig samvittighed over for min kæreste, da han er det sødeste menneske, der gør så meget for mig og giver mig så meget opmærksomhed og som virkelig ikke fortjener at blive holdt for nar. På den anden side er jeg dybt ulykkeligt forelsket i min tidligere flirt, som desuden ikke har givet lyd fra sig siden da. 

Jeg håber på, at det er en fase, der går over om en måneds tid. Og hvis jeg kunne tage en pille, der ville fjerne alle følelser for min tidligere flirt, ville jeg gøre det uden at tøve. Men jeg er alligevel blevet bange for, at min kæreste og jeg slet ikke passer sammen og jeg er sur på mig selv, fordi jeg ikke kan få mit kærlighedsliv til at gå op. 

Håber i kan hjælpe :-)

Besvarelser

Svar fra Mads

Hej Nanna.

Først og fremmest lyder det som om, at du skal gøre op med dig selv, hvad der skal ske med dig og din kæreste. Dette er en beslutning du skal tage uafhængigt af ham Roskile-fyren. Det lyder til, at du er kommet lidt i tvivl, så jeg tror det må være første step. Når det er sagt, skal man også passe på ikke at overfortolke sådan noget som rastløshed i et forhold, det kan blot være en fase der går over.

Dernæst kunne du passende tage en snak med din kæreste, fortælle ham hvordan du føler, på en måde hvor du hverken skræmmer ham eller gør ham ked af det. Det kan være, at han så vil lægge ekstra kræfter i jeres forhold.

Angående ham Roskile-fyren, står det relativt klart for mig, at han måske bare ser dig som en form for “pauseklovn” når han er på Roskilde, da han hverken har kontaktet dig før eller efter festivalen. Så jeg tror du skal passe på, ikke at ligge for mange følelser i denne tidligere flirt. Måske ville det hjælpe dig, at få ham på afstand igen?

Mit råd her må blive, at prioritere din nuværende kæreste, finde ud af hvor du selv står i dette forhold, om det er noget du virkelig vil, og reagere herefter. Roskile-fyren lyder for mig, som en fyr, der som så mange andre, leder efter noget underholdning, når han er på festival. Nu kender jeg ham jo ikke, men det kunne det tyde på, da han ikke kontakter dig udenfor festivalen. Derfor vil jeg råde dig til ikke, at ligge for mange følelser og kræfter i det.

De bedste tanker herfra,

Mads.

Svar fra Mette

Hej Nanna. 

For det første skal du ikke være sur på dig selv, du kontrollere ikke selv hvem du falder for. 

Det er en rigtig øv historie, som må være så svært for dig! Jeg synes du skal få tænkt rigtig godt igennem, hvad du inderst inde føler. Jo længere tid der går, jo længere tid holder du både dig selv og din kæreste for nar. Du kan ikke tvinge dig selv, til at være forelsket i en person, fordi han er god mod dig. Det handler jo om meget mere, end bare at have det godt sammen. Hvis du er helt oprigtigt forelsket i din kæreste, så synes jeg du skal give det en chance og så synes jeg i skal arbejde på at få jeres forhold mere spændende. Hvis ikke, så synes jeg du skal få snakket med ham og stoppe mens du stadig kan. 

Hvad angår din tidligere flirt, så synes jeg udfra hvad du skriver, at du skal slette hans nummer og prøve at glemme ham. Det virker ikke til at han behandler dig med den respekt, som du fortjener. Du vil kun blive mere forelsket i ham og blive mere ødelagt. 

Jeg kan desværre ikke fortælle dig hvad du skal gøre, andet end stol på dig selv og gør hvad der føles rigtigt for dig! 

Kærlig hilsen Mette. 


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...