Hej, jeg er en pige på 17 år, snart 18 om 2 måneder. Jeg har et spørgsmål.. jeg har været sammen med den her fyr Ibrahim, i cirka et år. Det har hat haft optur og nedture. Men det endte med at vi gik fra hinanden fordi jeg simpelthen blev kørt så meget ned af at være i forhold med ham. Til tider fik han mig til at føle mig som en dronning, og til tider fik han mig til at gå helt ned i flere dage, og uger. Men som sagt gik vi så fra hinanden her for 7-8-9 måneder siden, i de mange måneder fra hinanden, droppede jeg helt kontakten med ham, og det var svært da vi havde mange fælles venner
Jeg fandt ogs nogen andre fyre i de måneder, men jeg endte altid med at droppe dem, da jeg hele tiden tænkte - hvorfor er det ikke ligesom mig og ibrahim's forhold.. jeg følte ikke at nogen af de her drenge jeg var sammen med, elskede mig så højt som han gjorde.. så her for en måned siden,mødte jeg ibrahim igen, vi faldt i snak og pludselig var alt som hvis jeg aldrig have gået fra ham, jeg faldt for ham med 110 km i timen.. men den her dreng er bestemt ikke god for mig, den ene time kan han sige hvor højt han elsker mine bløde læber. Kysse mig foran sine venner, og næste time, sender han mig en SMS om hvor klam jeg er, og han kender mig jo rigtig godt, vi var sammen i et år cirka, og vores forhold var rigtig stærkt, vi boede sammen i hans mors lejlighed, I cirka 3 måneder så vi blev hurtigt rigtig tætte. Så han ved også lige hvad han skal sige til at ramme mig hårdest. Men mit spørgsmål går faktisk bare ud på, - hvorfor kan det være at jeg ikke kan glemme ham, når han jo i virkeligheden bare opføre sig som en idiot over for mig, og hvordan kan det være at efter et år væk fra hinanden forelsker jeg mig stadig på ny, når jeg ser ham? Og ja så faktisk vil jeg bare gerne have nogen råd til at glemme ham. Han er ikke sund for mig. Han køre mig ned på et plan, hvor jeg bare har lyst til at lægge under min dyne hele dagen og græde.. så hvis i sidder der ude og måske kan komme med nogen gode råd! Så må i meget gerne det! Mvh.. :)
Hej du!
Jeg er ked af at høre, at du har det, som du har det – Men jeg kender følelsen alt for godt selv. Jeg har selv stået i det samme dilemma efter, at min første kæreste og jeg gik fra hinanden. Han var bestemt heller ikke god for mig, men trods det, kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham, og sammenligne mit forhold med ham til andre.
Men jeg tror ligesom jeg har erfaret, at det er helt normalt at have sådanne følelser. Jeg tænker, at man jo har været kærester af en grund, og i ethvert forhold er der opture, og jeg tænker, at det nok i virkeligheden er dem du savner, og ikke ham specifikt. Jeg tror altid, at man på en eller anden måde, vil have et eller andet helt specielt for sine ekskærester, om så de har været nogle kæmpe røvhuller eller ej. Det er jo en person man har haft noget specielt med, og som man har delt oplevelser med.
Mit råd til dig ville være, at acceptere, at du tænker på ham, og at du sammenligner jeres forhold med andre – Men husk altid på, hvorfor i gik fra hinanden. Fokuser ikke kun på det positive, men fokuser også på det negative i jeres forhold som det var. Det kan jo godt være, at du bliver forelsket i ham på ny når du ser ham en enkelt gang, men kunne du leve med ham? Og kunne du forestille dig, at være sammen med ham på ny i længere tid? Og ikke kun med den fyr du møder denne ene aften, men også med den fyr, du ved han også kan være?
Jeg ved ikke om mine råd er til nogen hjælp, men vigtigst er, at jeg ikke tror, at du er alene om at have de følelser du går rundt med. Og så igen skal du hver gang du tænker på ham, minde dig selv om, hvorfor du gik fra ham!
Mvh. Liv-Maria.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år