Brevkassespørgsmål
Forholdet falder sammen
Indsendt af "Anonym" på 19 år
Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år, og jeg i den sidste tid overvejet om det overhoved skal være os to.
Jeg er meget udadvendt drengepige og det har jeg altid været, det har jeg måtte lægge lidt på hylden efter jeg fik min kæreste. Han siger, at han ikke er jaloux, men hver gang jeg har skrevet/snakket med en af mine drengevenner, så kan jeg mærke på ham, at det var et problem, så droppede faktisk mine drengevenner for ham. Han arbejder meget og føler aldrig han har overskud til andet end at se tv eller spille pc. Han kommer hjem kl halv 5 hver dag og arbejder også hver anden weekend, derfor mener han ikke, at han har overskud til noget, ikke engang sammen med mig.
Vores liv er blevet ekstremt kedeligt, vi laver stort set aldrig noget sammen, vi sidder herhjemme og ser film eller besøger hans forældre eller knalder, fordi han ikke gider andet. Vi har været i biografen 1 gang, været ude at spise max 5 gange og været til 2 fester sammen. Jeg er et meget socialt menneske og føler lidt han er asocial, og jeg har prøvet at forklare ham, at man bliver nødt til at pleje sit forhold for at det fungere, men der sker stadig ikke noget. Og det påvirker mig faktisk rigtigt meget, for selvom jeg elsker ham, så kan jeg også mærke, at jeg faktisk ikke altid glæder mig til at han kommer hjem, da jeg ved vi bare ender med at sidde og glo, og lave ingenting. Jeg har sagt til ham mange gange, at jeg keder mig og vi aldrig laver noget, jeg har forslået en masse vi kunne, men det bliver ikke til noget fordi han ikke gider.
Vi har ikke samme interesser eller drømme og kan ikke finde ud af om vi høre sammen, men det er svært at finde ud af når man elsker en person, så nu spørger jeg jer til råds, så jeg kan få det til at fungere enten med eller uden en kæreste.
Hvad stiller jeg op med en kæreste som åbenbart ikke har overskud til at lave noget med mig og få forholdet til at fungere og være spændende??
Svar fra Anton
Hej Louise.
Jeg er personligt stor fortaler for at man gør rigtig meget for at få et forhold til at fungere, for der er jo en grund til man fandt sammen. - Hvilket det også lyder til at du gør!
Min første tanke er umiddelbart at du skal finde på en masse ting i kan gøre sammen og så skrive dem ned. Så kan du præsentere dem på en let overskuelig måde for ham og bede ham vælge hvilken en af tingene i skal gøre på mandag, tirsdag, onsdag eller.... Måske skal du måske også skrive nogle aktiviteter som du ikke selv synes lyder superfede, men som du tror han vil kunne lide, bare for at vække hans appetit. Lav en konkret plan for hvilken aktivitet i skal lave sammen og hvilken dag i skal gøre det, og fasthold ham i det. Jeg ved godt at det er dig der trækker det store læs hertil start.
Har hans job altid tæret sådan på ham eller hvad er der sket siden han ikke føler noget overskud? Måske er det et wake-up call til at han skal finde et andet job...?
Angående overskud spiller både kost og motion også en stor faktor, er der noget I kan ændre på her?
Et forhold kræver to mennesker. Jeg håber at han tager sin del af arbejdet så du i fremtiden vil glæde dig til han kommer hjem.
Held og lykke herfra.
Venlig hilsen Anton.
Svar fra Johanne
Hej Louise!
Jeg kan sagtens forstå, at det er en svær situation at stå i - men hvor er det godt, at du mærker efter og tænker over, hvilke behov du har, og om disse bliver "opfyldt". Man er to om at være i et forhold, og derfor er det - som du også selv nævner - utrolig essentielt, at begge parter et indstillet på at gøre en indsats for at få det til at fungere.
Du beskriver, at du har prøvet at snakke med ham om disse ting og komme med bud på, hvad I evt. kunne lave sammen, men at han ikke rigtig tager det til sig. Det må selvfølgelig føles utrolig frustrerende, og jeg kan godt forstå, hvis du går og har en masse tanker omkring, om det overhovedet skal være jer. Det virker umiddelbart som om, at han selv har det fint med den måde, som tingene fungerer på og ikke føler, at noget behøver at ændre sig. Det er bare et rigtigt stort problem, hvis han ikke er i stand til at gå lidt på kompromis og også imødekomme dine behov.
Jeg kan godt forestille mig, at det kan være en udfordring at være i et forhold, hvor den ene person er indadvendt og den anden udadvendt - du søger nok mere stimulering, end han gør og har nogle andre behov. Det tyder på, du ikke bliver "udfordret nok" i jeres forhold og generelt i din hverdag, og sådan skal det selvfølgelig ikke være.
Jeg synes, du skal prøve at tænke over, hvilke tidspunkter du føler dig mest glad og hvilke mennesker og aktiviteter, som giver dig energi. Du elsker din kæreste, men hvis jeres forhold i virkeligheden "dræner" dig mere, end det giver dig energi - er det så egentlig det værd? Personligt ville jeg også finde det svært at være sammen med en person, som ikke delte nogle af de samme interesser og fremtidsdrømme som mig. Det er selvfølgelig fedt at være forskellige på nogle områder, men der bliver i mine øjne også nødt til at være nogle ting, som man er fælles om.
Det er aldrig nemt at tage en beslutning som denne, og især ikke i dit tilfælde, hvor I har været sammen så længe og er en stor del af hinandens liv. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg håber på, at dette vil hjælpe dig til at finde frem til den rette løsning.
Kærlige hilsner fra Johanne
Svar fra Julie
Hej Louise
Jeg kan sagtens forstå dine frustrationer.
Det er meget tidligt at I er blevet et "gammelt ægtepar", og er begyndt at kede jer, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved.
Det lyder som om, at du virkelig prøver at arbejde på jeres forhold, hvilket er godt! Til gengæld fornemmer jeg, at du ikke får særlig meget respons fra din kæreste.
Du skal selvfølgelig glæde dig til han kommer hjem, og til at opleve hverdagen sammen med ham, men det kræver at HAN også gør noget for det.
Eftersom du (hvad det lyder til) har prøvet rigtig mange gange, og måske på forskellige måder uden resultat, vil jeg råde dig til at tage endnu en snak med ham. Fortæl ham hvordan du føler, husk at holde bolden på egen banehalvdel - undgå at angribe, men sig i stedet hvordan det får dig til at føle. Fx at du ikke ved, om han rent faktisk vil jeres forhold, udfra de signaler han sender dig. Det er vigtigt at I kan snakke åbent, så I begge får givet udtryk for hvordan I har det.
For mig virker det nemlig som om, at du gerne vil give forholdet en sidste chance, og det synes jeg også at du skal. Om ikke andet så for at kunne forlade det med "god samvittighed", og vide at du har prøvet alt, og ikke bare gav op.
Jeg tror, du er nødt til at lægge kortene på bordet, og sige, at der er nødt til at ske noget drastisk, for ellers ser du ikke nogen grund til at forsætte. At du savner at være kærester med ham. Det er rigtig flot at du kommer med forslag, da det viser intiativ og vilje. Så fortæl ham om, hvordan du gerne vil starte på et madlavningskursus med ham, eller aftale en fast 'date-dag' hvor I arrangerer et eller andet at lave sammen, så I bryder mønsteret og ikke mindst de kedelige hverdagsrutiner. Hvis man kan sige nej til sådanne forslag, er jeg ret sikker på, at der findes andre søde, som bare venter på at slå til!
Håber at du finder ud af alting
Rigtig meget held og lykke
Stort knus fra Julie
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år