Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hvordan fortæller jeg dem det?

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Nu er det sådan at jeg har skrevet rigtig meget med en dreng her på det sidste, og vi vil rigtig gerne mødes! Vi har rigtig mange fællesvenner, så jeg er sikker på hvem han er og sådan noget, min bedste veninde og ham bliver også snart kollegaer.


Der er bare lige det, at jeg før har skypet med en dreng, hvor min far gik helt amok over, at jeg ikke havde mødt ham før (Vi havde også skrevet rigtig meget sammen), så jeg tør ikke at fortælle dem, at jeg rigtig gerne vil mødes med ham, og at jeg egentlig har mødt ham over nettet.
Hvordan fortæller jeg dem det?

Tak på forhånd! :)

Besvarelser

Svar fra Louise

Hej ven 

Det lyder som en sød fyr, du har fundet dig, og kan godt forstå du gerne vil mødes med ham, så kan i jo også lære hinanden bedre at kende, og måske videreudvikle jeres følelser og forhold. 

På en måde kan jeg godt forstå, at din far blev sur over, at du skypede og snakkede meget med en dreng, som du slet ikke havde mødt før. Man kan aldrig vide, hvem der sidder på den anden side af skærmen, når man mødes på nettet. Det ses desværre i nogle situationer, at personen man har kontakt med, ikke altid er den, som personen egentlig udgiver sig for. 

Men i din situation er du jo sikker på hvem han er, og at han er reel og ægte. Du kender jo nogle, som kender ham. Jeg syntes du skal tage en rolig snak med dine forældre, hvor du fortæller, at du rigtig godt kunne tænke dig at mødes med denne fyr. Han virker sød og interesseret i dig, og du kan understrege, at du ved hvem han er når nu i har fælles venner. Måske din far vil tage det noget pænere denne gang, fordi du kender lidt til personen i forvejen. Før var det jo en helt fremmede, som du skrev med, og nu ved du jo hvem han er, så er jeg også sikker på din far vil være mere forstående denne gang. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for, hvordan din far vil reagere, men tror helt sikkert i finder ud af det sammen denne gang. 

Håber du får mødt denne fyr og i får det godt sammen! 

De bedste hilsner fra Louise

Svar fra Karoline

Hej Freya!
Hvor er det dejligt for dig at have mødt en sød fyr. Når din far er blevet vred førhen, er jeg sikker på det kun er fordi han vil beskytte dig, der findes jo så mange "skrækhistorier" om onlinedating.

Uanset hvor nervøs du er, skal du fortælle dine forældre at du har intentioner om at møde denne fyr. Jeg synes du skal fortælle dem at I har fælles venner, nogle som dine forældre måske allerede kender. Det kan være en af disse fælles venner vil være sammen med dig, når du fortæller dine forældre det, så kan de også stille spørgsmål om ham, til en der virkelig kender ham.

Det kunne jo være denne person også vil være sammen med jer, første gang i skal mødes.

Held og lykke med det!
//Karoline.

Svar fra Gustav

Hej Freya.


Dejligt at høre, at du har mødt en fyr, som du gerne vil lære bedre at kende ved at mødes.


I forhold til dine forældre, så er det i første omgang vigtigt at huske på, at de kun reagere som de gør, fordi de elsker dig. Det kan være svært at være sikker på, hvem man skriver med på nettet, men det lyder alligevel til, at du har taget dine forholdsregler og prøvet bedst muligt at finde ud af, om drengen er den, som han siger, at han er. 


Jeg ville foreslå, at du satte dig ned med dine forældre og så fremhævede dette. At du godt ved, at der er en risiko ved at mødes med folk over nettet, men du synes, at du har minimeret risikoen så godt som muligt ved fx at finde ud af, at din veninde og drengen skal være kollegaer. Vis dem måske også billeder af ham, så de kan få et indtryk af ham.


Derudover ville jeg også råde dig til at prøve at mødes på midten med dine forældre. Hvis I skal mødes et offentligt sted, så kunne du foreslå dine forældre, at de kan køre dig derhen og lige se situationen an. Eller I kan aftale, at han kommer hjem til dig, og I sammen henter ham på den tætteste station.


Det kan måske være irriterende, at ens forældre skal være så meget ind over, men jeg tror det bedste er, at du gør dem trygge ved situationen, at du er åben og ærlig omkring det hele og viser dem, at du ikke skjuler noget.


Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig, og jeg ønsker dig held og lykke! :-)

VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...