Hej
Jeg har et problem angående min kæreste. Vi har snart være sammen i 1 år nu, hvor vi mødte hinanden i gymnasiet hvor vi var bedste venner i lang tid indtil det udviklede sig til et forhold.
Problemet er at min kæreste har en rigtig god veninde, og de har været venner i 4 år cirka. Hun er ikke ligefrem den mest modne person, hvor hun ofte opfordrer min kæreste til stoffer. Min kæreste synes at det er fedt nok nogle gange at tage nogle vilde stoffer, men lige da mig og hans forhold var blevet meget seriøst, dog stadig noget nyt, var han mig utro pga speed.
Jeg vat fuldstændig knust da det skete, jeg var faldet fuldstændig pladask for ham, og ligeså var han. Men efter mange overvejelser tog jrg ham tilbage, da vi ikke rigtig var i et forhold som sådan.
Nu er problemet bare at hende veninde og min kæreste er taget til København sammen for at se en koncert sammen. Vi har lavet den aftale at han skal holde sig fra stoffer fordi det påvirker vores liv på en negativ måde og jeg vil bestemt ikke være en del af det. Men et eller andet sted stoler jeg ikke rigtig på at han kan holde sig fra det når hun er der, pga hendes dårlige indflydelse. Et andet er også at når vi endelig er adskilt, det er vi næsten aldrig da vi bor sammen, så svarer han man ikke på telefonen. Jeg har mange bekymringer og min jalousi kan nogle gange godt tage overhånd når han ikke svarer, fordi jeg forestiller mig alle mulige forfærdelige scenarier. Jeg har det meget svært ved at være adskilt fra ham, og jeg har det psykisk dårligt når vi er, jeg sover næsten ikke og jeg spiser næsten ikke af bare uro. Derfor har jeg bedt ham om at kontakte mig når han er væk, for at gøre det lidt nemmere for mig nu hvor jeg får det så svært. Men selvom han forstår det fuldt ud og glædeligt vil hjælpe mig (efter alt hvad der er sket føler han lidt at han skylder mig det), så bruger han alle mulige undskyldninger for ikke at tage sin telefon eller svare. Tidligere i vores forhold kunne han ikke få nok af at være i kontakt med mig, og nu har han fuldstændig mistet lysten. Jeg har prøvet at snakke med ham og det har ikke noget med mig at gøre, mere at han har travlt...
Vores forhold er perfekt når vi er sammen. han gør mig så lykkelig, og jeg føler at vores forhold er værd at kæmpe for, og fordi vi har været så gode venner engang har også bare gjort vores forhold stærkere. Men jeg føler at jeg bliver tilsidesat og nedprioriteret når han ikke svarer, og selvom han ved at det betyder alverden for mig at han svarer, også fordi jeg har det så svært , så forstår jeg ikke hvorfor at han kommer med så mange undskyldninger for ikke at svare mig. Jeg har mange bekymringer generelt, men det er mere slemt nu hvor det bare er dem to i København, hendes umodne og dårlige påvirkning og ham der ikke rigtig tænker på mit velbefindende.
Jeg ville aldrig forbyde ham at være venner med hende, men når jeg bringer eksemplet op med hvis jeg havde en ven med dårlig indflydelse som bragte mig ind i stoffer, siger han at det ville han have det meget svært med. Og når jeg ikke svarer ham bliver han utålmodig og hævner sig ved at svare lang tid efter når jeg selv ikke svarer på telefonen med det samme.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så bange for at han på en måde, kan smide min lykke væk, fordi jeg ikke kan undvære ham. Jeg er sikker på at vi er et par der vil holde længe, men jeg er bange for at de her problemer er for store, og han er for stædig til at høre på mig selvom han siger jeg gerne vil hjælpe
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år