Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Aldersforskel

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hej
Jeg er en pige på 15, der har et tæt forhold til en fyr på 22. Der er altså 7 års aldersforskel på os.
Jeg kan bedst forestille mig, at jeg, hvis jeg skal være hans kæreste, venter til jeg bliver ældre. Derfor vil jeg gerne høre, hvor længe i synes jeg skal vente?
Vil aldersforskellen betyde mindre, når jeg også bliver voksen? Og hvor stor en aldersforskel er i orden, når man er teenager? Hvad med når man er voksen?
Mvh. Den anonyme

Besvarelser

Svar fra Josefine

Hej du :)
Jeg synes du skal gøre det som du har lyst til - jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men jeg vil til gengæld gerne dele mine tanker med dig ang. aldersforskelle.
Når man er ældre så er 7 års aldersforskel ikke særlig meget fordi man mentalt ligger tættere på hinanden end hvis man er 15 og 22 og det er deri der ligger en undren, ift. hvad en 22 årig fyr egentlig vil med en pige på kun 15 år. 
Man er bare to vidt forskellige steder i sit liv og når man er teenager så har man ikke den samme modne tankegang som et voksent menneske, så når man ser på jeres eksempel, så ligger bekymringen i at en voksen mand på 22 udnytter en ung pige på 15. Og med udnyttelse mener jeg også ubevidst - for der er ingen tvivl om at en fyr på 22 kan være forelsket i en ung pige og slet ikke have nogle dårlige intentioner, men idet at han tager en beslutning om at lede et forhold med en, der er så meget yngre, så "udnytter" han hende, fordi hun ikke på samme måde som et voksent menneske kan tage fornuftige beslutninger.
Hvorvidt du skal vente er op til dig selv, men jeg synes beslutningen skal være helt din egen, du skal ikke føle dig presset af noget eller nogen og du skal føle dig tryg i den beslutning du tager.
Knus, Josefine

Svar fra Louise

Hej Anonyme.
Det er meget individuelt hvad man ser som en stor aldersforskel. Der er helt op til dig selv at vurdere, hvordan du har det med at han er 7 år ældre end dig.
Jeg synes fx ikke alder har så stor betydning, så længe man har det godt sammen. Så længe han respekterer at der måske er ting du ikke vil endnu eller lignende, så synes jeg ikke alder er et problem. Aldersforskellen vil selvfølgelig virke større i teenage årene, da det er her man udvikler sig meget og der sker mange nye ting. Der er han jo længere fremme end du er.
De vigtigste ting for jer, synes jeg, er gensidig respekt og tålmodighed da i ikke er samme sted aldersmæssigt, men derfor kan det stadig fungere rigtig godt alligevel.
Mærk efter hvordan du har det med ham og de 7 års aldersforskel og føl aldrig du er tvunget til at gøre nogle ting du ikke har lyst til :-)
Held og lykke til dig/jer.
De bedste hilsner
Louise
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...