Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Følge hovedet eller hjertet?

Indsendt af "Anonym" på 22 år

Hej med jer :)

Jeg står i et dilemma som er lidt problematisk at tale med andre om, da de ikke værdsætter den nye mand i mit liv. Jeg er 22 år og jeg er mor til en lille dreng. Jeg er faldet for en mand, der er 13 år ældre end jeg. Vi er to meget forskellige personer, men samtidig også meget ens. Vi har selvfølgelig udfordringerne der ligger i vores aldersforskel, da han har været igennem mere af livet end jeg har. Jeg har lyst til at være sammen med ham og jeg kunne se os bygge en rigtig god fremtid op, med vores sammensatte børn. Jeg er indforstået med at han ikke vil have flere børn og det er helt okay med mig. Men ude fra råber og river mine veninder og familie i mig. Mit hoved tænker det ikke er klogt, da vi har haft nogle ret heftige diskussioner ind til videre og vi på mange punkter er så forskellige at det kunne give nogle seriøse konflikter. Han er 35, har en teenage dreng og har også været gift. Men han gør mig så utrolig glad, som jeg ikke har været før og jeg føler mig for første gang rigtig lykkelig. Jeg tvivler bare på om det overhovedet nogensinde ville kunne gå og vi begge ville ende med at blive såret og også vores børn.

Knus.

Besvarelser

Svar fra Alberte

Hej M, 
Det er svært for mig at sætte mig ind i din situation, da jeg er yngre end dig, og ikke selv har prøvet noget lignende. Alligevel vil jeg tillade mig at give mit besyv med :)
For det første lyder det enormt dejligt, at du har fundet en mand som du synes godt om, selvom I begge sikkert har travlt med både jobs og børn. 
Du er mor, og dermed er du ansvarlig for et andet liv end dit eget, og har også i min optik en pligt til at have nogle andre fokusområder end du havde da du var ung - det plejer at komme helt af sig selv, og jeg går ud fra at dit barn og hans interesser er noget af det vigtigeste for dig i verden. Derfor synes jeg også, at du skal skære dine veninders meninger/holdninger ud af "ligningen" når det kommer til dit og dit barns fremtid sammen som familie. Hvis dine veninder er på din egen alder er de meget unge, og måske ikke i stand til at sætte sig ind i din situation og hvad der er bedst for dig. 
Hvis du tror at et parforhold er en dans på roser, uden konflikter og skænderier, så tror jeg du vil blive svært skuffet ligegyldigt hvilket forhold du ender i. - Jeg synes ikke man skal være bange for skænderier! Mine forældre er glade, kærlige og lykkelige sammen, men jeg kan love dig for at taget har været ved at flyve af op til flere gange! ;-) Måske er det fordi jeg er vokset op i en familie hvor man siger hvad men mener, og mener hvad man siger, men i min verden er et skænderi blot et udtryk for, at man går op i hinanden nok, til at ville ændre på noget, og at man ikke er bange for at have en mening. Det vigtige er at have respekt for hinanden og acceptere at man ikke kan blive ens. Derfor må man i stedet mødes på midten. 
Og mht. jeres forskellighed - det bliver ENORMT kedeligt at være ens i længden, så det gør ingenting at i er forskellige - tværtimod!
Hvis ikke du allerede har læst min mening mellem linjerne, så synes jeg, at du skal springe ud i det! Han lyder som en dejlig mand, som endda selv har været "singe-forældre". Aldersforskellen kan måske endda virke til jeres fordel da han måske har fået "løbet hornene af". 
Hvad er det værste der kunne ske?
Held og lykke!

Svar fra Gustav

Hej du! :)

Kan godt se, at det er et svært dilemma, som du er havnet i. Jeg vil sige, at man aldrig kan forudse fremtiden, og derfor kunne I ligeså godt ende med at være sammen resten af livet og være lykkeligt, men I kunne også ende med at blive såret. Det er lidt livet, om man vil tage den chance. Men nu er der den ekstra dimension i form af, at I begge har børn. Derfor synes jeg, at det er godt, at du lige stopper op og tænker over jeres forhold, fordi det ikke kun er dig og ham, som er involveret i dette. Jeres beslutninger påvirker også jeres børn.
Jeg har lidt svært ved at tyde, hvad der gør dig urolig for jeres forhold, og hvad dine venner og familie reagerer på? Er det, at han er ældre og tidligere gift? Eller behandler han ikke dig og din søn ordentligt? Jeg vil mene, at der er stor forskel på de to ting.
Derudover så får jeg indtrykket af, at du har tænkt meget over, hvordan jeres fremtid kan se ud, men hvor længe har i været sammen? Måske skal du være varsom med at planlægge jeres fremtid og i stedet sørge for, at jeres forhold går stille og rolig frem. Især når der er børn i forholdet, så tror jeg, at det er bedst, at I ikke skal være en stor lykkelig familie med det samme, men i stedet lader det give tid.

Jeg kan ikke svare dig på, om du skal følge dit hjerte eller hjerne. Jeg tror dog, at når de to ting ikke vil det samme, så er det rigtigt, at du stopper op og tænker over tingene. Hvis jeg skal give dig nogle råd, så ville jeg tage nogle alvorlige snakke med venner og familie, hvis du ikke allerede har gjort det. Give dem en ordentlig mulighed for at forklare, hvorfor de er imod forholdet, men også giv dem en ordentlig forklaring i, hvordan du ser det hele.
Derudover så ville jeg passe på med at tænke for meget på fremtiden og hvad I kan blive til. Fokuser mere på, hvordan det er her og nu. Tag det stille og roligt. Prøv at se på, hvordan din søn har det med fyren og sin stedbror. Hvordan har hans søn med det hele? Særligt når der er aldersforskellen og børn involveret, så skal forholdet have lov til at tage den tid det tager.
Så tror jeg også, at det bliver mere klart for dig, om det skal være denne fyr, som du er sammen med.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget :-) I hvert fald ønsker jeg dig al held og lykke! :)

VH.

Gustav

Svar fra Louise

Hej ven
Det lyder da super dejligt at du for første gang føler dig rigtig lykkelig, men hvor må det være hårdt for dig, når din familie og venner prøver at hive dig væk fra det. 
Jeg har altid syntes, at man skulle følge sit hjerte. Dog er det en god ide, at tænke tingene igennem en gang imellem først. Jeg syntes, at det er meget normalt at der er aldersforskel, det ser man i mange forhold, og de har sagtens kunne få det til at fungere. Selvfølgelig må man nogle gange, være indforstået med at man begge er to forskellige steder i livet, og derfor er det vigtigt at respektere og vise hensyn overfor hinanden. Men elsker man hinanden, så er jeg sikker på det nok skal gå. Alene kan man klare alt, men sammen kan man klare hele verden. 
Jeg syntes dog, at du skal tage op med dig selv, om forholdet er dét værd, hvis det ender med du mister nogle venskaber grundet forholdet. Måske du kan fortælle dine veninder og familie, hvordan du egentlig har det med det hele, og du er ked af, de ikke forstår dig. Fortæl dem, hvor glad du er for denne fyr, og hvor lykkelig han gør dig, mon ikke de så vil forstå det bedre. Der er jo intet galt i at finde en, som er noget ældre end en selv, kærligheden har ingen alder. 
De bedste hilsner fra Louise
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...