Brevkassespørgsmål
HJÆLP! - sms'er med en anden pige
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej Brevkasse
Min kæreste og jeg har nu været sammen i 15 måneder. Vi har haft en de problemer og det overrasker mig hver gang hvordan vi har kunnet holde den kørende så længe. Jeg elsker ham, men samtidig er det svært for mig at vide om han gerne vil mig. Når vi ikke har det dårligt, fortæller han mig at han elsker mig og jeg betyder så meget for ham.
Problemet er bare at jeg har opdaget ham i at skrive sms'er med en anden pige hvor de flirter for vildt! De skriver de vil gå i bad sammen, kysse og hun tænker på ham konstant og han kalder hende for smukke. Jeg ved at de har været kærester før.
Skal jeg konfrontere ham med det? Synes bare det er svært at gøre for det fortæller også ham at jeg har læst hans private beskeder. Men på den anden side burde jeg slet ikke komme så meget i tvivl at jeg læser dem i første omgang. Jeg ved han snakker meget med piger og jeg har kæmpet med det længe.
Men der ligger mere bag end kun dette her problem.
Hvad synes i? Har i nogle ode råd?
Svar fra Natasja
Hej med dig,
Jeg er ked af at høre, at det ikke altid går så godt
mellem dig og din kæreste. Det er ikke rart at blive såret hele tiden, og det
er slet ikke okay, at han skriver med andre piger på den måde du beskriver, når
han er kærester med dig. Men når det er sagt, er det heller ikke okay at tjekke
hinandens beskeder! Jeg ved ikke om du skal fortælle, at du har tjekket hans
beskeder, men måske nærme fremover være mere interesseret i, at spørger ind til
hvem han skriver med. På den måde undgår du også, at føle en trang til at
tjekke hans sms’er. Jeg synes også, at du skal tage en snak med ham, og
fortælle, at du føler dig usikker på, om hvad det er han vil. Du skriver, at
der ligger mere bag disse problemer, måske du skulle snakke med ham om disse
også? Jeg ved godt det er rigtig svært at konfrontere en person man elsker,
især fordi man kan være bange for, hvad der sker efter og hvordan vedkommende
reagere. Men et forhold som er præget af mistillid og problemer er heller ikke
rart. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at i får snakket om det, også så han
er klar over, at det påvirker dig rigtig meget, og at du gerne vil snakke om
alt det her, fordi du holder af ham og gerne vil have det til at fungere. Jeg håber virkelig du finder ud af det, og at i får en rigtig god snak. Jeg ønsker dig alt held og lykke.
Kærlig Hilsen Natasja
Svar fra Lotte
Hej Anonym,
Du har ret i, at det er forkert at snage i andres private beskeder. Dog er det heller ikke okay den måde din kæreste skriver med andre piger på, det er på ingen måde i orden.
Jeg ved ikke hvordan jeres forhold er til hinanden lige nu? Det er helt naturligt, at der er mange op- og nedture i et forhold. Det viser også, at man virkelig betyder noget for hinanden og gerne vil kæmpe for forholdet. Dog lader det lidt til at din kæreste har et eller andet behov for at få en masse opmærksomhed fra andre piger, selvom han har en kæreste. Det tror jeg et eller andet sted, at der er mange der har. Især hvis han har været vant til at få meget opmærksomhed før. Alligevel synes jeg ikke, at det gør hans handlinger okay. Det er ikke fair overfor dig. Du har i hvert fald et tillidsproblem til ham, og det er måske heller ikke helt uden grund.
Jeg tror, at du bliver nødt til at have en åben og ærlig snak med din kæreste. Hvor alle kortene kommer på bordet. Du behøver måske ikke at fortælle ham i første omgang, at du har læst hans beskeder, hvis det kommer til at ødelægge jeres mulighed for samtalen fra start. Dog kan det måske også være en lettelse for dig at få sagt hvad du har læst og hvordan du har det med det. Forhåbentlig ved han godt, at det er meget forkert, det han har gang i. Så måske bliver han sur på dig, men han skjuler tilsyneladende også en del ting for dig. Du må fortælle ham hvorfor du har følt, at det er nødvendigt at kigge i hans beskeder. For du har helt sikkert haft nogle tanker om det, inden du gjorde det. Du har haft dine grunde, prøv at forklar ham det.
Det kan nemlig være rigtig svært at vide om han stadig kun er interesseret i dig, når du mangler en bekræftelse på det. Det handler om at være der til alle tider, også når forholdet måske ikke lige er på sit højeste. Nogle mennesker er selvfølgelig også bare dårlige til at udtrykke deres følelser, men han virker til at fortælle dig hvordan han føler i gode perioder.
Jeg ved godt, at det måske er en ret ubehagelig tanke at skulle forholde sig til, men ved du om han også ser nogle af de piger, som han flirter meget med? Har du grund til at frygte, at han laver mere bag din ryg end du tænker i første omgang?
Jeg synes det er en meget forkert opførelse fra din kærestes side, men jeg kender heller ikke jeres fulde situation, men prøv at overvej hvorfor han gør det. Mangler han noget i jeres forhold? Noget han ikke kan få igennem det? Noget der gør, at han bliver nødt til at opsøge noget opmærksomhed andre steder fra?
Jeg håber, at dette var en lille hjælp til at komme videre :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år