Brevkassespørgsmål
Utroskab giver mig selvmords tanker?
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej Thelove
Min kæreste og jeg har snart været sammen i 5 mdr. Problemet er at han har været mig utro rigtigt mange gange og han har flirte med mange piger, hvilket selvfølgelig har gjordt mig meget ked af det. Jeg bilder hele tiden mig selv ind, at jeg ikke er god nok og om det er min fejl at han har gjordt som han har gjordt, hvilket jeg jo godt ved ikke er sandt. Han siger heltiden at jeg betyder meget for ham og at han elsker mig rigtigt højt. Men som jeg har prøvet at forklare ham så tror jeg ikke på at han elsker mig eller at jeg betyder noget for ham siden han gør sådan nogle ting. For ikke særlig lang tid siden skabte vi et meget stærkt bånd efter at vi begyndte at have sex, hvilket gør det endnu svære for mig og tænke igennem med hvad jeg skal gøre. Jeg har meget svær depression fra nogle andre kroniske skygdomme jeg har, og på grund af det han har gjordt har han skubbet mig længere ned og jeg er kommet længere ned i kælderen hvis man kan sige det på den måde. Vi har holdt pause to gange fordi jeg begyndte at få tanker om at tage skade på mig selv fordi han havde gjordt mig så ked af det, og det gav mig tanker om at det ikke er værd at leve. Det er efterhånden lidt tid siden at han har gjordt de ting men de sidder bare fast i hovedet på mig, hvad skal jeg gøre?
Svar fra Sarah
Kæreste dig!
Det kan være svært at forholde sig til når andre folk er utro imod en, fordi når man først har taget dem i at være det, kan det være rigtig svært at stole på dem igen. Især når det kommer til unge kæresteforhold kan det have store effekter på den ene part, og det kan oftest resultere i en vis grad af depression og/eller usikkerhed på sig selv og hvorvidt det er ens egen fejl.
Du skriver at du har taget ham i at flirte med andre piger, men du skriver ikke noget om at han faktisk har været sammen med andre piger. Det kan være rigtig svært at beslutte sig for hvad der faktisk er at flirte med en anden pige, fordi jalousi kan oftest gøre det svært for en af differentiere imellem hvad der faktisk er flirt, og hvad der er et kompliment - begge ting er nødvendigvis ikke det samme.
Normalt så er utroskab når der er følelser indblandet imellem to andre parter. Det at han taler med andre piger, krammer dem, eller siger at de ser pæne ud en gang imellem er nødvendigvis ikke fordi han har følelser for dem. Det vigtigste du kan gøre er at kigge på deres forhold til hinanden; som et eksempel kan det være meget relevant at kigge på om de er gode venner, og om de var det inden I to begyndte at komme sammen.
En anden ting du bliver nødt til at overveje er, at hvis ikke du allerede gør det, så få arbejdet med din depression. Det er meget svært at være sammen med en som har en depression, og det er faktisk meget klogt at I har haft sat jeres forhold på pause et par gange, så du har kunnet få arbejdet med det. Selvom det er hårdt at skulle holde pause fra en man elsker, så er det faktisk endnu hårdere at være sammen med en som bliver deprimeret af at være sammen med en; det er det som du giver udtryk for sker. Din frygt for at han skal være utro, og dine tanker om at han har haft talt med andre piger, den overtager dig.
Derfor bliver du stærkt nødt til at overveje om jeres forhold er sundt for dig, også selvom I er begyndt at have sex sammen, og dine følelser er stærke for ham. Det er ikke kun for din egen skyld, men faktisk også for hans. Hvis din depression fortsætter, så kan det nemlig være svært for ham at finde ud af hvad han kan gøre for at være sammen med dig på en gladere måde, fordi hele pointen i at være sammen med nogen er at begge skal være glade og have det godt. Men når den ene part ikke har det godt, så kan det oftest betyde at forholdet ikke har plads til at vokse, og man ender som oftest med at sidde fast der hvor man er.
Din følelse af at din kæreste har "skubbet dig længere ned" er måske hans måde at reagere på din depression, fordi han måske ikke har nogen idé om hvordan han ellers skal håndtere det. Når du har haft tanker om at gøre skade på dig selv, og måske endda haft nævnt det for ham, så kan det gøre rigtig ondt på ham, fordi han måske får en følelse af at det er hans skyld at du har det dårligt. Især hvis det hedder sig at han faktisk ikke har været dig rigtigt utro (ex: kysset eller haft sex med en anden pige) så kan han få det rigtig dårligt med sig selv og måske tvivle på hvor sundt jeres forhold er, fordi jalousi kan ødelægge rigtig meget.
Derudover så er ingen værd at tage sit eget liv for. Og slet ikke en kæreste. Det er det dummeste man kan gøre, at lade en anden person ødelægge ens evne til at se igennem alt det dårlige og fokusere på det gode i stedet - og dette er også hvis man har en depression. Oftest er en af de bedste måder at komme igennem en depression på, udover at få professionel hjælp, så er det at kigge på de positive ting, også de små. Det kunne for eksempel være dine ambitioner for fremtiden eller måske familie-relaterede ting (ex: karrierevalg, gymnasiestudier, fødselsdage, kæledyr, søskende forhold, o.l.)
Det er nemlig meget bedre for dig at fokusere på det gode, og ikke lade det negative tage overhånd, fordi det kan oftest gøre det svært for din kæreste at føle at han rigtigt bliver elsket, men i stedet at du er sammen med ham fordi han virker som et "stof" som skal fungere til at undertrykke din sorg.
Så til slut vil jeg give dig et par råd:
1. Så bør du tale med din kæreste omkring hvordan han var utro. Er det fordi han har sagt en pige ser køn ud? Eller er det fordi du har taget ham i at kysse med en anden pige? Hvor har du det fra? En ven, eller har du selv set det?
2. Du bør overveje at, hvis ikke du allerede gør, se en professionel så du kan få tacklet din depression, dine tanker om selvskade og selvmordstanker, fordi det gør det svært for både dig selv og andre at kunne omgås dig uden at frygte for din velfærd. Det kan også gøre at du bliver lettere jaloux, og det er svært at være sammen med en person som er rigtig jaloux.
3. Prøv at stole på det han siger til dig, omkring at han elsker dig og holder af dig! Det kan jo faktisk være han mener det oprigtigt, og at du måske ser spøgelser, altså ting som måske ikke er der! Dette er også en ting som du burde tale med ham om: diskutere jeres følelser, hvad I gerne vil opnå sammen, og ikke mindst huske på at en samtale som det bør foregå ansigt til ansigt, og ikke over sms eller telefon.
Jeg håber virkelig du finder ud af det, og vil tage nogle af mine råd til dig,
Sarah Manon
Svar fra Cecilie
Hej Reecord.
Har forståelse for at du står i en svær situration lige nu. Det lyder som om at du holder meget af din kæreste og har svært ved at give slip. Han siger at han stadig elsker dig osv. men forsætter i samme spor som før. Om han elsker dig eller ej, er hans handlinger ikke okay og det burde du ikke acceptere. Selvom i har dyrket sex. Det vil måske gøre det sværere for dig at afslutte, men jeg ser desværre ingen anden udvej. Jeg vil råde dig til at tænke på, hvad der vil være bedst for DIG og din fremtid. Det virker som om, at han påvirker dig meget negativt og det er ikke sundt for dig.
Derudover vil jeg også råde dig til at søge professionel hjælp, via skolen, eller psykolog, hvis disse problemer med selvmordstanker bliver ved. Selvmordstanker kan behandles og det vil være godt for dig at snakke med en om de ting der er svære.
Håber du kommer godt igennem det her! Husk at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis du får behov for det.
Kærlig Hilsen
Cecilie J
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år