Brevkassespørgsmål
Udnyttelse af piges følelser
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej Brevkassse
Jeg er en 16 årig dreng der har problemer med mine følelser for min ex.
Jeg har det seneste år haft regelmæssigt sex med piger jeg mødte til fester. Til en fest i oktober mødte jeg en pige som jeg hurtigt fik følelser for. Vi blev kærester i december og havde sex flere gange om dagen men jeg mistede i slutningen af december følelserne for hende, men ventede indtil midten af januar med at slå op med hende fordi vi havde god og hed sex.
Jeg valgte at slå op med hende fordi jeg synes at det var synd at hun skulle holdes for nar af mig når hun elskede mig men jeg ikke elskede hende.
Her lidt tid efter, har jeg fortrudt det fordi jeg savner hende og ikke mindst vores sex, men jeg ved ikke om jeg tør at gå tilbage til hende fordi en af mine venner sagde til hende at jeg bare har udnyttet hende.
Hvad skal jeg gøre??
Svar fra Louise
Hej ven
Mit bedste råd til dig, det er at prøve at tage fat i hende en dag. Skriv eller ring til hende om i ikke kan mødes, fordi du har noget vigtigt at fortælle hende. Så er du nødt til at fortælle hende, at det en af dine venner har sagt, at du bare udnyttede hende, det ikke har været sandt. Du skal fortælle hende det i virkeligheden og ikke bare skrive til hende, fordi du virker mere oprigtig, hvis du fortæller hende det ansigt til ansigt. Derefter syntes jeg, at du skal fortælle hende, at du har fortrudt, at du opgav jeres forhold, og dine følelser for hende stadig er der. Så kan vi jo håbe på, at hun stadig savner dig, og måske vil være med til at give det en chance til. Hvis ikke hun vil det, så er du nødt til at acceptere det. Men husk at det altid er et forsøg værd at prøve, at tage snakken med hende. Hvis du ikke fortæller hende det, så kommer du aldrig til at vide, om det kan blive jer to igen, så jeg syntes helt sikkert ikke, at du skal være bange, men i stedet springe ud i det. Måske det også ville være rart for dig, at få fortalt at du faktisk aldrig har haft til hensigt at udnytte hende, men du elskede jeres forhold.
Håber du kunne bruge mine råd til noget, og i to finder ud af det sammen igen.
De bedste hilsner fra Louise
Svar fra Amar
Hej Martin
Jeg kan godt forstå dit problem. Det du skal afgøre med dig selv er om du elsker hende, eller om du elsker at have sex med hende. Hvis det er det første, så vil jeg råde dig til at forklare hende hele situationen, og så må vi håbe på at hun forstår det. Vi er jo trods alt allesammen mennesker, der begår fejl. Mennesker indser først nogle gange, at de elsker personen, når de har mistet vedkommende, derfor er dit problem ikke atypisk. Hvis du derimod kun savner hende grundet sex, så vil jeg anbefale dig til at glemme hende, og afhjælpe dine seksuelle lyster ved at se porno. Håber mit svar hjalp. Vh Amar
Svar fra Sofie
Hej Martin,
Der er rigtig mange lag i den besked, du skriver. For det første skriver du, at du har følelser for hende, for det andet skriver du at du mistede dem en måned efter og slog op for ikke at holde hende for nar og for det tredje skriver du, at din såkaldt ven fortalte din eks at du udnyttede hende?
Hvis du er i tvivl om du har følelser for hende eller ej, er det bedste du kan gøre, at give det noget tid. Måske nogle uger, måske en måned, måske mere. Hvis du virkelig har følelser for hende vil de stadigvæk være der til den tid, og hvis de ikke er der længere, jamen så er det problem jo løst af sig selv. Det ville være synd at skulle trække hende og dig igennem endnu et "forhold", og det kan risikere at påvirke hendes tillid til fremtidige kærester. Hvis det udelukkende handler om sex, er det ikke fair over for hverken dig eller hende at finde sammen igen, for det kan du få hos en anden og med tiden måske lige så godt.
Mit råd til dig: Giv det tid. Overvej, om han virkelig er din ven eller om han måske mere er din eks' ven, når han går bag om din ryg på den måde? Find ud af, når du har givet det tid om hun overhovedet stoler på dig, er interesseret i at finde sammen igen eller er kommet videre, for der skal trods alt to til tango.
VH Sofie
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år