Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Har brug for hjælp og støtte!

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hej, jeg er 15 år gammel og jeg har en kæreste. Vi har i den seneste tid, skændtes en del. Og det er jeg rigtigt rigtigt ked af selvfølgelig. Vi har været sammen i snart et år, men vi følte at skænderierne blev for mange. Min kæreste (lad os kalde ham Bo) har for et stykke tid siden foreslået at vi skulle holde en pause. Pausen skulle så gå ud på at vi ikke skulle arbejde sammen i skolen frivilligt, (vi går i klasse sammen) som vi altid plejer, vi skulle ikke være sammen efter skole, ikke kysse, kramme og holde i hånden og sådan. Det ville jeg selvfølgelig ikke, da jeg vidste at det ville tage alt for hårdt på mig. I løbet af et par dage, havde vi snakket om det et par gange igen, hvor jeg stadig nægtede. Igår valgte jeg så at gå med på den fordi jeg vidste at han rigtigt godt kunne tænke sig at holde den pause. Jeg havde grædt en del ude på toilettet, og også haft svært ved at holde tårerne inde, inde i klassen. Vi sad så sammen senere den dag, og der kunne han mærke på mig at jeg havde det pisse dårligt og at jeg ikke rigtigt kunne holde til det og han kyssede mig med det samme og sagde: ,,Undskyld skat, hvis jeg havde vidst at det havde taget så hårdt på dig, så havde jeg jo aldrig gjort det imod dig!" (Han er virkeligt den bedste kæreste, og han er MIN ofc). Vi droppede pausen. Men idag kom vi op at skændes igen og han nævnte pausen igen, og denne gang var der ingen ved udenom. Vi skulle ind i byen den dag, og besluttede os for at gøre det selvom vi holdt pause, derfor skulle vi bare opføre os som venner. Jeg græd flere gange inde i byen uden han havde lagt mærke til det, og jeg havde rigtigt ondt i maven, den snørede sig ligesom sammen og det føltes som om jeg skulle kaste op. Jeg undgik at han opdagede mig hele dagen også i bussen på vej hjem. Da vi skulle sige farvel spurgte jeg ham om venner gav kram, og jeg fik så lov til at få et kram. Jeg brød ud i gråd da jeg holdte om ham. Og han opdagede kun at jeg havde tårer i øjnene.
Jeg græd hele vejen hjem. Jeg skrev til ham at jeg elskede ham, men han blev nærmest "sur" over det, hvilket knuste mig helt fuldstændigt.
Lige nu sidder jeg og jeg har ondt i maven igen. Jeg kan ikke lade være med at græde og jeg har bare brug for at holde om ham. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Når vi skriver sammen er det på sådan en klam falsk venne-agtig måde, og jeg bliver så glad og ked af det hver gang han skriver mit navn. For jeg ved godt at han skriver det som en erstatning til "Skat". Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, da jeg har meget svært ved at håndtere situationen. Jeg håber at i kan hjælpe mig, og måske give mig nogle råd. Det ville være dejligt. Tak på forhånd. <3

Besvarelser

Svar fra Amar

Hej kære “L”

Det gør mig ondt at høre at du i den seneste periode har skændtes meget med din kæreste, og har været meget ked af det. Først og fremmest vil jeg råde dig til at passe på dig selv i denne hårde tid, få talt ud med dine veninder om situationen, og få moralsk støtte fra dem. For mig lyder det som at “Bo” prøver på at fortælle dig at han ikke ønsker at være kærester med dig længere. Han holder dog alligevel kontakt med dig, for at undgå at du bliver ked af det, eller begynder at græde. Det er en svær situation du er havnet i, men der er altid hjælp at hente. Du skal bare vide at den slags ting tager tid, men de er ikke umulige at løse. Først vil jeg råde dig til at være ærlig overfor Bo og fortælle ham det du føler, og dernæst skal du bede ham om at være ærlig overfor dig. Hvis han ikke har de samme følelser for dig længere, så må du bare prøve at acceptere det, i viden om forelskelse er desværre noget der kommer og går. Hvis han ikke udviser de samme følelser som du udviser for ham, er han så værdig til at være din kæreste? Nej vel, du skal finde en der gengælder dine følelser og ikke knuser dit hjerte. Mit råd til dig er at få slappet af, tænkt tingene igennem, få snakket med venner og familie for at lette byrden fra dine skuldre. Det er vigtigt at du er stærk i denne periode, derfor vil jeg anbefale dig, at gå ud og nyd livet, ved at lave de ting som du kan lide at lave, da det er dig der skal være i centrum nu. Håber jeg kunne hjælpe.  

Stor krammer herfra - Amar :-)

Svar fra Sofie

Hej søde L,
Det er klart, det gør ondt indeni, når tingene ikke går som de skal i ens forhold. Har dig og din kæreste snakket om, hvor lang tid den pause skal vare? Hvis du ved, hvornår I går tilbage til at være kærester som I plejer, kan det være nemmere for dig at komme igennem det. I mellem tiden lyder det som om, det måske er bedre for dig, at I ikke er venner eller ses eller skriver sammen/snakker sammen under pausen udover selvfølgelig i skolen, når det tager så hårdt på dig. Hvis det er alt for hårdt, kan I måske aftale en dag om ugen hvor I snakker i telefon sammen? Brug tiden på dine veninder, på din familie, på din skole osv osv :-)
Har du spurgt, hvorfor han ønsker en pause? Er det fordi, han vil slå op? For så er det bedre for jer begge, bare at bide i det sure æble og gå fra hinanden med det samme så helings processen kan begynde. 
Jeg ønsker det bedste for dig, hvad end det så er. Held og lykke med det hele <3
Knus Sofie
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...