Brevkassespørgsmål
Hvorfor siger han det?
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej,
Jeg har en kæreste som jeg er meget glad for. Men han siger desværre nogle sårende ting nogle gange. Han er også 16 år, og jeg er godt klar over at han måske ikke helt ved hvordan et forhold fungerer.
En dag var jeg hjemme hos ham, og hans ven ringer og spørger om han kan være sammen. Til det svarer min kæreste "Nej, jeg er sammen med hende jeg knepper med.". Han grinte lidt af det, og det gjorde jeg også fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Men det var ikke sjovt, og jeg forstod ikke hvorfor han ikke kaldte mig sin "kæreste" til sin ven. Vi har aftalt at vi er det, så der er ikke noget at være i tvivl om.
Mit spørgsmål er så: hvorfor siger han sådan?
Besvarelser
Svar fra Gustav
Hej Caroline :)
Lad mig først
skrive, at jeg godt forstår, at du ikke finder det sjovt, og jeg synes det er
godt, at du ikke bare finder dig i det. Det kræver arbejde at være i et forhold
og få det til at fungere, og derfor er det godt at du lægger mærke til dine
grænser.
Du spørger, hvorfor
han siger som han gør. Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Derfor vil jeg
anbefale dig at snakke med ham om det. Når du er alene med ham, så fortæl ham,
at du ikke fandt episoden særlig sjov og gerne vil høre, hvorfor han ikke kaldte
dig for sin kæreste. Det kan være, at han har en god forklaring, som du måske
ikke havde overvejet eller måske havde han bare ikke tænkt sig om.
Jeg håber, at mit
råd kan hjælpe dig! Al held og lykke her fra i hvert fald :)
VH.
Gustav
Svar fra Nanna
Kære Caroline
Som du selv er lidt inde på, så er 16 årige drenge måske ikke helt så modne, som man kunne ønske, og jeg tror simpelthen at din kæreste har sagt det, fordi at han tænkte, at det ville lyde sejt over for hans ven, og at det ville imponere ham.
Jeg kan sagtens forstå, at du blev såret over, at han sagde sådan, og at du ikke synes, at det er okay. Jeg synes, at du skal tage en snak med ham om det. Jeg er sikker på, at han godt kan se det fra din side, hvis du forklarer ham, at det sårede dig. Måske har han bare ikke tænkt over det i situationen?
Jeg håber, at i finder ud af det.
De bedste hilsner,
Nanna.
Svar fra Liv-Maria
Hej Caroline! :-)
Det lyder ikke særlig fedt, og det kan jeg godt forstå gør dig ked af det.
Til hvorfor han gør det, er mit bedste bud nok, at han højest sandsynligt er usikker. Som du selv nævner, er i jo meget unge, og derfor er han måske ikke helt klar over, hvordan han skal tiltale dig omkring sine venner, eller hvordan man fortæller sine drengevenner, at man har følelser for en pige, som man derfor har valgt, at blive kærester med - Men der er slet ikke okay.
Derfor synes jeg helt sikkert, at du burde tage en snak med din kæreste. Her synes jeg du skal nævne episoden, og påpege, at det gjorde dig ked af det, og usikker - Og at dette var grunden til, at du i situationen ikke gjorde andet end at grine. Spørg ham, om ikke han anser jer for, at være kærester, og du kunne også spørge ham, hvorfor han valgte at omtale dig til sine venner som han gjorde?
Jeg håber du finder ud af det hele!
Mange hilsner,
Liv-Maria.
Svar fra Amar
Hej Caroline.
Drenge er desværre idioter til tider, og vi kan godt lide at blære os overfor vores venner med nogle dumme ting. Det var rigtigt dumt og sårende af din kæreste at udtrykke sig på den måde, men der synes jeg at du skal være ærlig og fortælle ham, at du ikke synes at han opførsel er i orden, og at det sårer dig.
Det kan ikke passe at han er ligeglad med dine følelser, og at han bare kalder dig "hende jeg knepper med". Tag en alvorlig snak med ham, og sig til ham at du ikke gider at finde dig i det, og spørg ham, hvordan det ville være, hvis du omtalte ham som "ham jeg knepper med". Et forhold er langt mere end bare sex. Det bygger på at man skal hygge sig, grine sammen og elske hinanden.
En ting jeg ville gøre i din situation er at spørge ham om han ser dig som en kæreste eller som "en han kun knepper med". For så er dit spørgsmål helt anderledes, og han overhovedet er et kærestepotentiale for dig.
Håber mit svar kunne hjælpe Caroline, og håber du får det løst.
Forsat god dag og de bedste hilsner fra Amar.
Svar fra Karoline
Hej Caroline,
som du nok ved, bliver piger hurtigere modne end drenge, og selvom jeg slet ikke støtter ham i hans udtalelse, kommer det ikke helt bag på mig.
Teenagedrenge opfører sig ofte forskelligt over for deres venner, fordi de gerne vil holde sin facade, og jeg tror din kæreste synes det var lidt sejere og sige det han gjorde til sin ven.
Det gør det dog overhovedet ikke iorden, og jeg synes helt klart du skal fortælle ham, hvordan du får det, når han siger sådan. Jeg tror aldrig helt sådanne kommentarer bliver undladt, men han skal ihvertfald vide hvilke følger de giver.
Håber det kan hjælpe,
kærligst Karoline.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
Skriv til os 〉
100% anonymt · 100% gratis
Flere spørgsmål om kærester og forhold