Hej ungzone
Jeg begyndte at snakke og skrive med denne fyr i november. Han var rigtig sød allerede der og viste mig en masse interesse. Vi begyndte at ses og snakke mere, men jeg holdte mig tilbage for der var en anden fyr inde i billedet. Jeg sagde ikke noget til ham om det, da jeg ikke viste om det var noget. Det med den anden fyr viste sige hurtigt ikke at være noget. Efter den anden fyr var ude af billedet, åbnede jeg mig lidt overfor ham. Jeg ved ikke hvorfor jeg holdte mig tilbage for han var virkelig sød overfor mig. Han er 3 år ældre end mig, det havde jeg det lidt svært med, men ud fra den behandling han gav mig vidste jeg at han virkelig gerne ville mig. Vi begyndt at ses og jeg havde sex med ham. Han begyndte at skrive "hvis vi bliver kærester", "når vi bliver kæreste" og han kigger på lejlighed, i den forbindelse skrev han "du kan jo bare flytte med". Jeg kunne mærke at jeg begyndte virkelig godt at kune lide ham og åbne mere op for ham, da han gjorde mig tryg og han virkede oprigtig. Lige pludselig vendte det hele. Han vil slet ikke mere, selv om han skriver at han godt kunne lide mig og at han er glad for mig stadig så kan det bare ikke blive til mere. Han kan ikke komme med en forklaring ud over at der ikke er tid til det. Min holdning er at hvis man virkelig gerne vil få noget til at fungerer så kan man det godt. Jeg tror personlige bare at man skal over stadiet der er i starten hvor man skal få det hele til at spille sammen. Det bliver nemmere at sige at man skal noget med hinanden når ens forældre og familie ved det og så er der mulighed for at man kan sove ved hinanden. Jeg kan virkelig godt lide ham. Han er den eneste jeg vil have lige nu. Er i tvivl om jeg skal prøve at få det til at fungerer og muligvis blive såret eller om jeg skal stoppe det helt og så gå og være trist til jeg stopper med at tænke på ham. Laver ikke andet end at tænke på ham lige nu og det gør mig i virkelig dårligt humør. Har ikke lyst til at træne og være i skole. Begge dele har altid fyldt meget i mit liv, men vil bare gerne være i min seng med musik i ørene sådan at det overdøver mine tanker. Det tager virkelig hårdt på mig at han ikke vil mere. Jeg kan risikere at møde ham mange stede og det vil virkelig såre mig at se ham med en anden pige. Mit humør var meget bedre da han ville mig. Jeg har altid haft svært ved at åbne op overfor folk da jeg er bange for at blive såret. Nu er jeg såret og ved ikke hvordan jeg skal håndtere situationen...
Har i ideer til hvad jeg kan gøre? Kan virkelig ikke bager det mere.
Hey du! :)
Jeg er ked af at høre, at du går rundt og har det så dårligt. Det gør altid ondt at blive afvist af en, som man synes var sød.
Du spørger, hvad du
skal gøre, og jeg må vær ærlig: du svarer lidt selv på spørgsmålet. I dit brev
skriver du, at din holdning er, at hvis man virkelig gerne vil have noget til
at fungere, så kan man også godt. Derfor vil mit råd til dig være, at du skal
kæmpe for det.
Som du selv skriver, så er der en risiko for, at du vil ende med at blive
såret, og jeg kan heller ikke sige, at han vil komme tilbage, hvis du kæmper.
Men der er en risiko med det hele, og du vil på den måde vide, at du gjorde alt
det du kunne, i stedet for at gå og tænke "Hvad nu hvis…".
Jeg kan ikke helt aflæse ud fra din mail, hvad duar forsøgt endnu, men jeg
synes godt, at du kan skrive til ham og høre, hvad det er der foregår. At du
vil vide, hvorfor det ikke kan blive til mere, hvis han godt kan lide dig.
Fortæl ham, at du er glad for ham og gerne vil have det til at fungere imellem
jer. Hold ham fast i, at du gerne vil have svar, hvis han prøver at snakke
udenom eller ikke vil svare.
Derudover så tænker jeg også på, om du har nogle veninder, som du kan bruge som støtte i det her forløb? Nogle du kan dele frustrationer, tanker og lignende med, og som måske kan komme med bedre og mere præcise råd end jeg kan, da de er tættere på.
Jeg håber, at du kan
bruge mit svar og al held og lykke fremover! :)
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år