Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Kæresten vs bedste veninden

Indsendt af "Anonym" på 20 år

Hej brevkasse. Det her er nok et besynderligt problem.


Min bedste veninde, og jeg har det sidste halvandet snakket om at skulle flytte sammen, og kigget lidt på lejligheder rundt omkring.
Jeg har helt fra start været rigtig træt af at bo hjemme, og har haft brug for at flytte ud.

Hvorimod hendes problem ikke var så vigtigt eller hastende. Så har ikke presset på med at finde en lejlighed.
Jeg har igennem de sidste 4 måneder set til en fyr, som jeg så er blevet kæreste med. Vi bor med godt og vel en times afstand fra hinanden.
Efter jul skal jeg til at starte på studie igen, og han vil gerne videreuddanne sig i butik.
Han bor i en lille by, så for at gøre det kræver det han skal flytte.

Derfor har vi egentlig aftalt at skulle flytte sammen om 6-7 måneder, hvor vi indtil bare spare penge op.
I den tid har min veninde så fået en rigtig stor trang til også at skulle hjemmefra, og er begyndt at selv starte samtalen.
Hun har selv en kæreste, men han er lige pt uden arbejde og har ikke et behov for at komme hjemmefra.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal konfrontere hende med at min kæreste, og jeg har tænkt os at flytte sammen.
Jeg ved godt hun vil blive glad på mine vegne, og være rigtig støttende, men så tætte veninder som vi er ved jeg også hun vil blive meget ked af det og føle sig svigtet.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende det så hun ikke føler sig fravalgt eller tilsidesat.
Vi ved jo alle tre det mest naturlige er jo at flytte sammen med sin kæreste, og der burde ikke være et problem.

Jeg har bare så svært ved at udtrykke mig korrekt, og få tingende sagt.

Håber i kan give lidt gode råd med

Besvarelser

Svar fra Sofie

Hej med dig :)

Hvor er det dejligt at se dig tage så meget hensyn til din veninde! Det er også vigtigt at du får det med, når du skal dele nyhederne med hende. Hvis det føles som meget på en gang, kan du jo vænne hende til tanken om hvor seriøst et par dig og din kæreste er, ved at snakke om "hvis du nu skulle bo med ham ville du gøre sådan og sådan" eller lignende små kommentarer, så det ikke kommer ud af det blå. 

Ellers kan det være en rigtig god idé at brainstorme over hvad du vil sige, planlægge hvornår du vil sige det - altså give dig selv en deadline, så du ikke ender med at trække smerten ud alt for længe. Jo før du får det sagt, jo før bliver det hele som det plejer imellem jer uden at du har den ekstra skyldfølelse på dine skuldre. Et godt tip kan være at skrive en liste over ting, du holder af ved din veninde som du kan huske at få sagt sammen med et par grunde til hvorfor du mener det er bedst for dig at flytte sammen med din kæreste nu i stedet for at skulle flytte sammen med hende og så efterlade hende med huslejen alene fx :)

Håber du kunne bruge det til noget,

Mvh Sofie

Svar fra Karoline

Hej med dig,

jeg kan sagtens forstå, at du har svært ved at fortælle din veninde det.. Uanset hvor træls det bliver, tror jeg kun det bliver værre af, at du går og overvejer samtalen alt for meget.

Jeg synes også det virker mest naturligt, at du flytter sammen med din kæreste - det er jo ham, du ser en fremtid med.
Det virker også for mig som om, at din venindes og din snak om at flytte har været ret lang pakket væk, hvis ikke forsvundet et stykke tid, og det synes jeg bare du skal nævne.

Du skriver, at du ved hun vil være støttende - det lyder som en fantastisk veninde, så du skal bare få det sagt som det er, og fortælle hende, at du sagtens kan forstå hun er ked af det, men at du er vildt forelsket i din kæreste og tanken om, at I skal bo sammen.

Jeg er helt sikker på, at hun vil forstå det!
Kærligst Karoline.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...