Hej brevkasse
Jeg er en 17 årig pige som har mødt en rigtig dejlig 24 årig dreng/mand og vi er rent ud sagt smask forelsket! MEN.. hvad skal jeg sige til mine forældre. Har ikke lyst til at lyve om, hvor jeg er, hver gang jeg skal være sammen med ham.
Der er 9 år mellem mine forældre. De mødtes så på et andet tidspunkt i livet (30erne). Har også prøvet at høre deres meninger om aldersforskel og de lyder ikke som om det er helt forfærdeligt at man valgte en lidt ældre. (Min mor sagde bl.a. At en 18 årig og en 26 årig kunne da sagtens være sammen).
Mit store spørgsmål er, hvordan skal jeg gribe samtalen an med mine forældre?
Hey du! :)
Hvor er det dejligt, at du har mødt en fyr, som du er glad for, og som du gerne vil fortælle dine forældre om.
Du spørger, hvordan
du skal gribe samtalen an på. Jeg tænker, at du skal gå efter at være så ærlig
og åben som muligt. Hvis dine forældre kan mærke, at du ikke holder noget
tilbage, at du besvarer de spørgsmål som de må have og de kan mærke, at fyren
gør dig glad, så tror jeg, at de vil tage godt imod det.
Jeg vil råde dig til, at du sætter dig stille og rolig med dine forældre og
fortælle dem, som det er. At du har mødt en fyr, som gør dig rigtig glad.
Fortæl hvem han er, måske hvordan i har mødtes og hvad de ellers må have af
spørgsmål. Jeg ved ikke, hvor langt I er i forholdet, men det kan være, at de
gerne vil møde ham, så jeg vil råde dig ikke til at udelukke det med det samme,
men vær forberedt på, om hvor i står henne på det punkt og hvordan det evt.
skulle lade sig gøre.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år