Brevkassespørgsmål
Prioriteter og distance
Indsendt af "Anonym" på 19 år
Hej brevkasse,
Jeg skriver fordi at jeg føler mig meget på bar bund. Jeg er 18 år, og har aldrig været i et rigtigt forhold. Sagen er den at jeg har fundet en fantastisk kæreste. Jeg vidste lige fra starten, at det skulle være ham, og selvom vi har haft lidt problemer, elsker jeg ham rigtig højt. Jeg vil gøre for ham, og det skræmmer mig. Jeg har aldrig før følt sådan for en person, og jeg plejer ikke at være på den måde.
Sagen er den at han bor et par timer væk. Vi ses næsten hver weekend, og jeg glæder mig som en sindssyg hver eneste gang. Vi er begge meget glade for hinanden og planlægger hyggelige dage hvor vi bare er hinanden.
Men jeg kan mærke at det tager på mig psykisk. Jeg er også meget usikker, og jeg græder meget ofte, især når han tager afsted, da jeg ved at jeg ikke skal se ham i mange dage. Jeg stoler 100p ham og han er den ærligste person jeg kender. Men f.eks vælger han ofte en fest, i stedet for mig, hvilket gør mig ked af det. Det er sket en del her for tiden. Jeg har rigtig meget brug for ham, da han gør mine uger meget mere udholdelige. Jeg går nemlig i 2.g og har et fritidsjob + forskellige fritidsinteresser, hvilket stresser mig lidt.
Men noglegange forstår jeg ham slet ikke. F.eks at han vælger fester frem for mig. Savner han slet ikke mig?
Jeg har også forslået at jeg kan besøge ham i en hverdag, og tage den 1,5 time til mit gymnasium tidligt om morgenen, men han virker af en eller anden grund ikke vild med ideen.
Lige nu er jeg meget nede, da han skal til fest både fredag og lørdag i den her weekend. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal konfrontere ham med det, da de 2 fester er vigtige for ham. Jeg vil ikke få ham til at føle sig "skyldig" ved at han gør mig ked af det. Men tanken om ikke at se ham i 2 uger er næsten uddholdelig ligenu...skal jeg bede ham om at sortere andre ting fra pga af mig, eller virker det meget kontrollerende?
Jeg prøver at være den bedste kæreste i verden, jeg vil gøre alt for ham. Forventer jeg for meget igen, og burde jeg komme ned på jorden??
Svar fra Tia
Hej med dig,
Kærlighed og forelskelse kan være rigtig overraskende, og mange ændrer sig pludselig fra at være en lukket person til at blive en åben og omsorgsfuld person. Det handler om at møde den rigtige person. Det lyder til, at du har været heldig at møde en rigtig sød fyr, der sikkert også vil dig det bedste.
Gymnasietiden er ret hektisk - jeg har været der, jeg forstår! Man befinder sig i en skæv alder, hvor man ikke længere er barn, men nok heller ikke helt parat til at træde ind i de voksnes rækker. Det sociale er rigtig vigtigt i gym-tiden, og i denne alder er hormonerne i et kæmpe virvar, og man skal samtidig træffe valg, der har konsekvens for ens fremtid. Pludselig kommer kærligheden valsende midt i 2.g (som jeg personligt selv synes, var det mest stressende år på gym), og så ved man slet ikke, hvordan prioriteringerne skal være.
Du har gymnasiet, du har fritidsarbejde, du har fritidsinteresser, du har sikkert også venner/familie, som du også gerne vil bruge tid med, og der skal også være plads til lektier og afleveringer. Puuha, jeg ved slet ikke hvordan du skulle få klemt din lang-distance-kæreste ind i din hverdag? ;) Men hør lige, det er slet ikke negativt, tværtimod! At i ikke ses så ofte, kan endda være med til at styrke jeres forhold, og som du selv nævner, så vil der være en hel speciel glæde ved endelig at se hinanden igen.
Som sagt er gymnasiet en social tid i livet, og der skal være plads til at gå til fester osv. som alle unge nu gør. Jeg kan sagtens forstå, at du savner ham, og det er skide ærgerligt, at der skal gå længere tid, før i kan ses. Men så planlæg evt. en hyggelig romantisk date til næste gang? Så kan du overraske ham på den måde. Eller planlæg en skovtur/udflugt til et sted i gerne vil hen. Mens han er ude og hygge sig med sine venner, kan du benytte tiden til gå ud med dine veninder, som du nok ikke har set i lang tid pga. skolen og afleveringer/lave en chill dag med dig selv, hvor du bare ser serier og ligger i sengen/laver en hyggeaften med familien. Prioriter din egen tid og andre mennesker omkring dig, så går tiden stærkt, og pludselig er der gået 2 uger, og du skal se din kæreste igen.
At han ikke synes om, at du skal overnatte hos ham i hverdagen, så du kan tage i skole med 1,5 times kørsel, kan netop være fordi, han bekymrer sig for dig og vil dig det bedste. Hvis det går dig mere på, så kan du jo evt. spørge ham hvorfor, at det ikke er en mulighed.
Du siger, at han er ærlig, og du stoler på ham. Så må du også vise ham, at du stoler på ham. Gi' ham plads, men snak med ham om det, hvis du synes, at det er meget slemt. Fortæl ham hvordan du har det, men bed ham ikke om at vælge mellem festerne og dig. For ja, det er for kontrollerende, og det er ikke fair. Han ved selv, hvad han gør, og han skal selv have lov til at bestemme, hvad han har lyst til.
Jeg håber, at du kan finde roen igen.
Kærligst Tia
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år