Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Min venindes kærlighedsliv skal jeg blande mig?

Indsendt af "Anonym" på 18 år

Hej

Jeg er lidt bekymret for min veninde og hendes forhold til fyrer. Det er som om hun har det med hun SKAL skrive med en fyr hele tiden. Ikke fordi hun ikke må, alle har vel brug for lidt opmærksomhed, men nu er der så sket det at hun har haft noget med denne her fyr i nogle måneder og de "slog op". Kan ikke finde ud af om hun egentligt havde stærke følelser for ham. Hun kan være lidt svær at læse. Nu er hun så begyndt at ses med hans bedsteven som jeg jo ik synes er en god ide. Da jeg ved den første fyr havde følelser for hende. Men ja hun skriver meget med hans bedsteven nu. Enten så er det nok fordi jeg er den jaloux veninde som føler jeg bliver smidt lidt ved siden af eller så er det fordi jeg ved hvordan det selv vil være hvis jeg fandt ud af hvordan jeg vil have det hvis hun nu skrev med min ex... Jeg ved at ham den nye godt kan lide hende og hun bare forsøger på vennestilen men jeg er lidt usikker. Jeg ved hun synes han er en pisse god ven og sådan men jeg synes ikke hun burde skrive så meget med ham som hun nu gør. Jeg syne jo hun burde holde afstand for ellers kommer hun heller aldrig videre fra den første. Er det mig der er mega egoistisk og bare savner min bedsteveninde? Eller kan det være jeg bare har lidt ret i at hun skal holde en pause fra ham nu hvor jeg ved han har følelser for hende?

Besvarelser

Svar fra Gustav

Hey du! :)

At man har en holdning til, hvad andre gør betyder ikke, at man er et dårligt menneske. Vi er forskellige mennesker, og derfor kan noget, som andre finder rigtigt, virke forkert for andre.

Som jeg læser dit brev, så stiller du to spørgsmål: 1) Om du er egoistisk eller om det er en forkert strategi for din veninde, at hun skriver med sin ex bedsteven. 2) Skal du blande dig i, hvad din veninde gør.

Hvis vi tager første spørgsmål, så kan jeg ikke helt svare på det. Det ville kræve, at jeg kendte dig og kendte til dit venskab med din veninde. Men jeg undrer mig over, hvorfor du får tanken om, at du skulle være egoistisk? Er det noget du tit tænker om dig selv eller er det først kommet i forhold til dette dilemma?

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtrykket af en veninde, som bekymrer sig om sin venindes adfærd. Det er ok at bekymre sig og snakke højt om, så længe du ikke dikterer, hvordan din veninde skal opføre sig. Så for at svare på det andet spørgsmål, så ville jeg ikke blande mig, men jeg ville snakke med veninden omkring det. Jeg synes, at du skal sætte dig sammen med din veninde, hvor i stille og rolig kan snakke og så fortæl, hvordan du oplever hendes adfærd. Understreg, at du holder af jeres venskab, men at du ikke synes, at hendes adfærd er rigtigt. Du forklarer det flot i dette brev :-)

Så jeg synes, at du skal fortælle hende stille og roligt, hvordan hendes opførsel bliver opfattet af dig. Giv hende tid til at forklare sig og lad så hende selv bestemme, om der skal ske ændringer. Hun må selv stå til ansvar for hendes opførsel, og derfor kan du ikke bestemme, at hun skal ændre sig.

Samtidig synes jeg, at du skal reflektere lidt over, hvorfor du synes, at du kan virke egoistisk, for det kommer ikke rigtig frem i dette brev :-)

Jeg håber, at mit svar kan bruges :) Al held og lykke herfra! :)
VH.

Gustav


Svar fra Tia


Hej med dig,

Nej, jeg synes ikke, at du er egoistisk på dette punkt, tværtimod! Ud fra hvad du skriver, virker du bare som den gode veninde, der vil din veninde det bedste. 

Dét at du skriver her ind viser, hvor meget du bekymrer dig for hende, og ærligt talt så synes jeg, at du burde tage en lille snak med din veninde og fortælle hende det, som du går rundt med på hjertet. Bare lige som du har skrevet her, det er rigtig fint. Du anklager hende jo ikke, du er blot bekymret for hende. 

Om du er den jaloux veninde, kan jeg ikke sige ud fra det du har skrevet. Oftest vil man som den bedste veninde pludselig føle sig overset og tilsidesat, når den anden part får en kæreste. Så det kan naturligvis også være, at du føler, hendes kæresterier fylder for meget i forhold til jeres venskab. Det vigtige her er kommunikation, så jeg synes, at du skal fortælle hende, hvad du ser/hvad du synes/hvad du føler.
Nogle gange ser man ikke situationen med samme øjne, så man har brug for at en anden lige tager fat i en, og gør en opmærksom på det. Det kan sagtens være det samme tilfælde for din veninde. 

Selvfølgelig skal du ikke belære din veninde, men du kan sagtens fortælle hende det uden at virke som en streng mor. Veninder er til for at hjælpe hinanden og fortælle tingene direkte som de er - hvem skulle ellers gøre det? :) 

Jeg håber, du finder ud af det!
Knus Tia

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...