Brevkassespørgsmål
Help
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hey bb, jeg er en pige på 16 år. Min ekskæreste, som jeg stadig skriver med, vi stadig tit sammen, kysser m.m. Jeg er forvirret, for jeg slog op med ham, og droppede kontakten, fordi jeg skulle starte på en ny skole, jeg ville gerne starte et nyt liv, samt møde nye mennesker. Vi er blevet venner igen, hvilket jeg er super glad for. Problemet er bare, jeg bliver skide jaloux, når jeg finder ud af at han har snakket med andre piger, eller snakker om andre piger til mig, for jeg vil kun have at han skal snakke med med mig. Da vi var kærester, ville jeg gerne have et åbent forhold, det ville han ikke, så vi droppede det. Ni hvor vi er venner, og opfører os som kærester, vil jeg stadig være sammen med andre drenge, men jeg vil absolut ikke have at han skal i nærheden af piger. Er jeg forelsket i ham?
Svar fra Amar
Kære du.
Det er ikke noget facit på at være forelsket, men ud fra det du skriver, kunne det godt tyde på at du har nogle følelser for ham. Jeg bemærker at du skriver at han ikke er til åbne forhold, hvilket kunne indikere at du måske ikke anser ham som en kæreste men mere som en putte-kammerat. Du kan ikke tillade dig at kræve at han ikke må være i nærheden af andre piger, hvis du selv gør det omvendte, det er dobbeltmoralsk og forkert, hvis du spørger mig.
Hvis disse følelser er vedvarende, vil jeg anbefale dig til at genoverveje om du ønsker et fast forhold med ham, og hvad angår drenge/pige venner er det noget i begge to må skære ned på. Tag en snak med ham om det, og lyt til hvad han har at sige. Hvad føler han? Føler i det samme? Dernæst kan i aftale hvad i gør.
Håber mit svar hjalp
//Bedste hilsner
Amar
Svar fra Lotte
Kære Anonyme,
Det lyder ikke til, at dine følelser for din ekskæreste er helt væk. Du skriver, at du slog op, fordi du skulle starte på en ny skole. På den baggrund kan alle dine følelser stadig være der på trods af det valg, du har taget. Du er ikke umiddelbart gået fra ham, fordi du ikke havde dine følelser med i forholdet længere. På den anden side skriver du, at du ønskede et åbent forhold, da I var sammen. Det fortæller måske også, at du ikke har nok i at være sammen med ham. Det kan betyde, at der er en anden derude, der er bedre for dig.
Jeg tror ofte det er noget vi oplever som mennesker, at vi gerne selv må gøre nogle ting, men det må 'partneren' ikke. På det punkt er mennesker ofte lidt dobbeltmoralske. Dog kan du ikke sætte nogen grænser for ham, når I ikke er kærester. Det kan godt være, at I opfører Jer sådan, men I er kun venner. Jeg tror ikke nødvendigvis, at du er forelsket i ham, men jeg tror altid, at man vil have nogle særlige følelser for sine ekskærester. Det er hårdt at se en, man har tilbragt mange timer med, oplevet ting med og virkelig været glad for være sammen med en ny. Dette kan også sagtens være tilfældet, selvom man selv er kommet videre.
Jeg tror det handler om, at du skal mærke rigtig godt efter i dig selv, for at finde ud af hvad du egentlig har af følelser for din ekskæreste. Dog giver du udtryk for, at du har lyst til at være sammen med andre drenge, derfor tror jeg ikke, at et forhold med din ekskæreste er det rette. Derudover ved du også allerede, at din ekskæreste ikke ønsker et åbent forhold, og derfor er I måske ikke de rette for hinanden lige nu, da det er et ret vigtigt punkt at være enige om. Samtidig skriver du, at du bliver jaloux, når han snakker med andre piger, og dette er endnu en grund til, at et åbent forhold ikke virker som det rette. Du kan ikke bestemme, at han kun skal snakke med dig, mens du må snakke med alle de fyre du vil. Du må overveje, hvad du har mest lyst til lige nu - at være sammen med andre fyre eller være kæreste med din ekskæreste? Jeg tror ikke, at du kan få begge dele.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år