Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Han har ikke kysset mig endnu

Indsendt af "Anonym" på 14 år

Hej jeg er en pige på 14 år og har en kæreste men han har ikke kysset mig rigtigt endnu vi har været sammen i noget tid nu, og han har kun kysset mig da han har lavet flere væddemål med andre. Og hvor gang vi har lavet en aftale om at kysse sker der ikke rigtig noget selv om jeg har lagt op til det flere gange

Håber i kan hjælpe mig.

Besvarelser

Svar fra Amar

Kære anonyme pige.

Jeg synes du skal spørge ham direkte hvorfor han ikke gider at kysse dig? Er det fordi han er genert, fordi han ikke kan finde ud af at kysse eller en helt tredje ting. Uanset hvad skal du ikke bekymre dig om det. Jeg er sikker på at du nok skal få dit kys, du har hele livet foran dig. Hvis ikke han kysser dig, er jeg sikker på at der nok er en anden dreng der gerne vil kysse med dig. 


Håber mit svar hjalp

Held og lykke
//Amar 

Svar fra Lotte

Kære Anonyme,

Jeg ved ikke om det er det "rigtige" at lave aftaler om, at man skal kysse hinanden. Det lyder til, at din kæreste er ret nervøs omkring det at skulle kysse dig. At han kun har kysset dig, når det har været et væddemål fortæller lidt om, at han måske føler sig presset af sine venner til at gøre det. Jeg tror generelt, at der ligger et stort pres på drenge, fordi de skal vise, at de har styr på det overfor sine venner, men også over for dig. Jeg tror rigtig gerne, at din kæreste vil kysse med dig, men jeg tror samtidig at det pres, der kommer udefra kan forhindre ham i at gøre noget ved det. 

Det kan være en god idé at tale om det sammen. Det er vigtigt at kunne tale sammen i et forhold, så man kan være hundrede procent sig selv og føle sig tryg. Det er muligvis ikke det letteste at snakke om, men det kan være, at det giver lidt afklaring om hvad han tænker om det. I sidste ende så er det kun ham, der ved, hvad der foregår i hans hoved. 

Når I aftaler at I skal kysse foregår det så på beskeder, når I ikke er sammen? Det kan også blive et pres som I sætter på Jer selv, hvis I begge har en forventning om, at det skal ske, når I så er sammen. På den måde kan det være, at han har en følelse af, at han er bange for at gøre noget forkert? Det er ikke noget jeg ved, men du kan prøve at overveje det lidt? Derfor tænker jeg, at I ikke skal planlægge Jeres kys næste gang, men blot være sammen og nyde hinandens selskab. Du kan også forsøge at være mere direkte og ikke blot lægge op til kysset, men simpelthen bare kysse ham. Det kan være, at han har brug for, at du tager det første skridt. 

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Svar fra Louise

Hej du :-) 

Det lyder dejligt, at du har fundet dig en sød kæreste. Det lyder super trist, at du er ked af i ikke har haft jeres første rigtige kys. Et kys er ikke altid noget, som man kan planlægge, men noget der kommer naturligt, når det falder ind i situationen. Jeg tænker du skal prøve at være tålmodig og lade det komme naturligt. Pludselig kan kysset komme, når du måske mindst venter det og du så vil blive overrasket.

Hvis du bliver i tvivl eller får brug for mere hjælp, så er du altid velkommen til at skrive til os - vi er her for dig! 

De bedste hilsner fra Louise
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...