Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Står i et Violetta dilemma

Indsendt af "Anonym" på 16 år

Jeg er en pige på 16 år. Jeg slog op med min uofficielle kæreste for snart et år siden. Vi havde datet lidt og han var den første dreng jeg var sammen med på den måde, jeg var totalt forgabt i ham og da jeg så fandt ud af at det nok ikke skulle være os, blev jeg sønderknust. Vi havde kendt hindanden i 3 måneder da det skete. Han er en af byens mest populære drenge og (hvis jeg skal være ærlig) ikke den bedste person for mig .... Efter bare nogen få uger faldt jeg for en ny fyr og det hele gik så stærkt mellem ham og jeg, og bare 2 uger efter det var slut med min "ekskæreste", var jeg allerede kærester med ham min nye kæreste. Jeg troede bare at hvis jeg fandt en ny kæreste så ville jeg komme mig meget hurtigere over min eks - men jeg tænker stadig utrolig meget på ham, får sommerfulge i maven når jeg tænker på ham, gør alt for at møde ham tilfædigt i byen eller skrive med ham. Og hver dag går jeg og tænker på hvornår vi mon kan mødes. Han vil gerne mødes, men jeg kan ikke fordi jeg har min nye kæreste og det er alt for risikabelt. Det skal dog siges at jeg elsker min kæreste rigtig højt og vi har været sammen i 10 måneder nu. Han er sød og god mod mig. Jeg har bare ikke helt den samme følelse i kroppen med min nye kæreste, som jeg havde med min eks. Jeg elsker min nye kæreste, men har det slet ikke på samme måde med ham (mere), som jeg havde med min eks. Ved ik om min kærlighed til ham er ved at dø ud!? Men alligevel bliver jeg ked af det hvis jeg tænker på den dag vi ikke skal være sammen mere. Åh altså jeg er i vildrede!! - I et Violetta dilemma!! Har det så dårligt over at jeg tænker så meget på min eks nu hvor jeg har en kæreste, og jeg har flere gange sat hele vores forhold på spidsen for at kunne skrive med min eks! - Ved heller ikke om min eks overhovedet er interresseret i mig!? - men han vil gerne mødes .......! Er så forvirret. Er det normalt at man stadig for følelser for ham og han hænger fast i ens tanker så lang tid efter, og at jeg vil gøre alt for at jeg kan være sammen med ham????

Jeg har ingen kontakt med min eks, andet end når jeg fjerner hans blokering på facebook eller snapchat og skriver med ham indtil det bliver opdaget at min nuværende kæreste, og så ser jeg ham kun engang i mellem i byen hvor jeg kun kan smille til ham. Og hver gang vi skriver spørger han om vi kan mødes -
jeg snakker dog altid udenom eller blokere ham igen når han spørger om det selvom jeg vil det mere end meget andet i verden.

Føler ikke at jeg fortjener min kæreste, han er bedre end det lort jeg har rodet mig ud i. Så HJÆÆÆLP!!!!

Besvarelser

Svar fra Louise

Hej med dig :-) 

Sikke dog et dilemma du står i. Mit bedste bud til dig, det er at at følge dit hjerte og overveje om du skal blive i forholdet med din nuværende kæreste. Havde du været forelsket i ham, så havde du ikke kunne tænke på andre end ham, men du tænker jo meget på din eks kæreste. Jeg kan selvfølgelig ikke beslutte, hvad du skal vælge, men for mig lyder det som om, at du er mest interesseret i, at finde sammen med din eks kæreste igen, da du stadig har følelser for ham og så måske holder nuværende kæreste lidt for nar. Tænk på hvis det var dig selv, hvis din nuværende kæreste havde det sådan med hans eks kæreste. Den er en svær situation, men som oftest, så når man hele tiden tænker på den samme person, betyder det at man er vild med den person og ikke andre. Måske dit nuværende forhold gik lidt stærkt, hvor du ikke nåede at komme helt over din eks kæreste og fandt en ny hurtigt, for at finde tryghed og måske ikke for at finde en man var forelsket i.  Ved ikke om dette giver mening for dig, men du skal gøre op med dig selv, om du vil være sammen med nuværende kæreste og glemme din eks, eller gøre dit nuværende forhold forbi, for at fortælle din eks kæreste om dine følelser for ham. 
Følg dit hjere og gør det, som du føler er det rigtige. Det kan være svært, hvis man skal såre nogle, men sådan er livet desværre nogle gange og nogle gange er det for det bedste . 
Håber du kan bruge mine råd, ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen - vi er her for dig! 

De bedste hilsner fra Louise

Svar fra Lotte

Kære Anonyme,

Som du selv skriver, så har din ekskæreste været dit første mere seriøse forhold. Jeg tror det er meget naturligt altid at have en helt speciel forbindelse til en, man har været så glad for og oplevet noget så intimt sammen med - især når det er den første. Jeg synes derfor ikke, at det er unaturligt, at du tænker på ham og stadig holder af ham. Du skriver også, at du blev meget ked af det, da du fandt ud af, at det ikke skulle være jer to, og derfor gik I fra hinanden. Da du får en ny kæreste forholdsvist hurtigt, har du slet ikke haft tid til at bearbejde dine følelser eller givet dig selv lov til at komme videre. 

Derudover er det også meget naturligt ikke at have de helt samme følelser for to forskellige fyre, da de netop er to forskellige mennesker, som hver især giver dig noget forskelligt. Du skriver selv, at din første kæreste nok ikke var så god for dig, og dine følelser virker måske kraftigere for ham. Jeg tænker, at han måske er mere "spændende" fordi han er sværere at få, både fordi han er populær og fordi I ikke holdt. Din nuværende kæreste derimod ham ved du lige hvor du har, og derfor føler du måske ikke, at du har så meget at miste? Altså du skal ikke kæmpe for at få hans opmærksomhed eller lignende. Nogen gange har mennesker vist bare en tendens til at ønske sig det, de ikke kan få.

Forelskelsen varer i tre måneder, når man møder et andet menneske, man får følelser for. Derefter bliver det mere hverdag igen og det er måske først her, man finder ud af om man passer sammen eller ej. Du har været sammen med din nuværende kæreste i ti måneder, så I har helt sikkert et bånd til hinanden, der gør, at I vil være sammen med hinanden på trods af jeres forskelligheder. Jeg skal ikke kunne sige om du er ved at miste følelserne for ham, men jeg tror du skal passe på med ikke at give for hurtigt slip. Tit påvirker vores tanker også vores måde at opfatte andre mennesker på, så hvis du går og tænker, at du ikke vil være sammen med ham, fordi du gerne vil prøve lykken hos den tidligere, så er der også en vis sandsynlighed for at det ender sådan. Jeg er dog ikke sikker på, at han er værd at sætte dit nuværende forhold over styr for. Det ved du selvfølgelig bedst selv, men det lyder til, at du har en dejlig og god kæreste i ham, du er sammen med nu. 

Jeg tror måske mere, at det er en søgen efter noget "farligt", at du gerne vil tilbage til din ekskæreste, og det kan måske være godt en måned eller to, men jeg tror, der er stor sandsynlighed for, at du ender med at blive såret. Derudover har du ret i, at det ikke er fair overfor din kæreste. Han elsker dig, og jeg kan godt forstå, at han bliver ked af det, når du har kontakt til din eks, især når du stadig har nogle følelser i glemme eller gerne vil se ham. 

Du må overveje hvad du helst vil. Lige nu ved du, at du har en dejlig kæreste, der gerne vil være sammen med dig. Du kan så vælge, at det er ham du er sammen med og forsøge at komme over din eks. Når du blokerer ham, er det så fordi du virkelig ikke ønsker at have kontakt til ham eller gør du det kun pga. at du har en kæreste? Overvej hvad der vil gøre dig mest glad. Vælger du at tage chancen med din ekskæreste, så er der ingen garanti for, at han vil det samme som dig - men uanset hvad, så vil jeg råde dig til at vælge. Det er ikke fair overfor din kæreste, at du står med et ben ude af jeres forhold. Selvom du ikke kan se det nu, så tror jeg, at du vil komme til at fortryde, at du går fra din nuværende kæreste, når du skriver om ham som du gør, at du elsker ham og at han er god ved dig. Men lyt til dig sig. Du kan evt. overveje, hvad det er, der er så tiltalende ved din ekskæreste, som du ikke føler, at du kan få opfyldt hos din nuværende kæreste? Måske I kan snakke om nogle ting, der gør, at jeres forhold vil opblomstre på ny - hvis han får chancen for det.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...