Brevkassespørgsmål
Burde jeg stadig være sammen med ham?
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Hej, jeg er en pige på 17 år som står i et kæmpe dilemma.
Jeg har et "forhold" til en jævnalderende fyr som jeg har været on/off kærester med i cirka 1 år nu. Jeg holder rigtig meget af ham, og vi er også glade sammen det meste af tiden. Desværre føler jeg at vi indenfor de seneste 2 måneder er gledet længere og længere fra hinanden. Vi misforstår ofte hinanden og jeg føler mig ikke hørt. Jeg har kæmpet meget med positivitet på det seneste da jeg har mødt en del modgang i mit personlige liv og det har han egentlig også respekteret, men han har svært ved at forstå at man ikke kan fikse personlige udfordringer lige hurtigt altid. Hvordan skal jeg få taget en ordentlig og seriøst snak med ham om det? Vil allerhelst have at han indser, at når jeg har indset hvad jeg skal arbejde med så er jeg allerede godt på vej. Vil helst ikke skulle ende tingene med ham da han på så mange punkter er en helt fantastisk fyr som har forbedret mit liv på mange punkter.
Med venlig hilsen
En fortvivlet pige
Svar fra Tia
Kære Fortvivlede pige,
Ingen skal sidde med tanker, som du bærer rundt på, og det er godt du rækker hånden ud til os.
Jeg må sige, at jeg allerede i starten studser lidt over, at du skriver, at ud er i et "forhold" i anførselstegn? Hvordan skal det forstås? Er i sammen, eller er i ikke sammen? Er i bare tidsfordriv-"jeg ringer, når jeg har brug det"-ish typer eller hvad? Altså er i seriøse i forholdet, og vil i gerne hinanden?
Jeg tror, det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilket slags forhold i har til hinanden. For jeres forhold bygger på, hvad du i realiteten kan regne med at forvente af ham. Jeg er ked af at høre om dine personlige udfordringer, og sommetider kan disse former for udfordringer være svære at forstå for udefrakommende. Det kræver, at den anden person gerne vil bruge tid på dig og lære dig at kende som den person, du er. Du skriver, at han er en sød fyr, og han har forbedret din liv på mange punkter, men det vigtigste er: at han accepterer dig for den, du er. Og lytter til dig.
Som du selv nævner, er det vigtigt, at i får snakket sammen, så han forstår, hvordan du har det. Sæt jer ned en dag og forklaret ham din situation og følelser. Men du må samtidig også acceptere, at han måske ikke er parat til et sådan ansvar.
Jeg håber på det bedste for dig.
Kærligst Tia
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år