Hejsa!
Jeg står lige nu midt i midt livs krise (føles det som!!) - Det drejer sig om at jeg på et tidspunkt mødte en helt fantastisk fyr ca 2,5 år tilbage.
Jeg har aldrig nogensinde været så forelsket før, og det føltes som om det bare
var meant to be. Vi kaldte hinanden vores soulmate, og man kunne virkelig mærke at den kemi vi havde, var real.
Som tiden gik fasede forelskelsen ud, og det gik over til en dyb kærlighed til hinanden - hvilket jo også er skønt. Jeg følte virkelig, at han var mit livs kærlighed. (Det føler jeg stadigvæk)
Men så gik det galt. Vi besluttede os for, efter at have boet sammen i lidt over et halvt år, at gå fra hinanden. Vi gik fra hinanden af forskellige grunde, men vi var begge knuste og sårede, og prøvede at gøre mange ting for at såre hinanden - hvilket var SÅ dumt.
Vi finder sammen igen ca et halvt år efter - men jeg kan mærke i mig selv, at der er noget ved forholdet, som ikke er helt som det plejer.
Min kæreste bliver VILDT jaloux og aggressiv over bittesmå ting, og han trækker mig nærmest med ned i et hul af negativitet. Det gik ud over min selvtillid rigtig meget, at vores forhold simpelthen ikke var som det plejede.
I hele min usikkerhed kom jeg til at gå i hans telefon, kort efter vi kom sammen igen, og fandt nogle beskeder fra en pige, jeg synes virkede meget mistænksomt.
Jeg konfronterer ham med det, og spørger hvad der er foregået mellem ham, og denne pige. Han fortæller mig, at der intet er sket med hende - men at de skrev sammen i en kort periode, og det var det.
Jeg vælger at stole på ham, men min mavefornemmelse siger noget helt andet.
Jeg begynder at lægge mærke til, at han ændrer sig mere og mere, og historien om hvad der er sket med hende pigen, ændrer sig mange gange.
Jeg beder til sidst om at få lov til at skrive til hende pigen, for at høre hvad der præcist er foregået.
Jeg vælger så at skrive til pigen, jeg fandt de beskeder fra, og får det svar tilbage - at de havde haft sex i meget kort tid efter en bytur og at de begge var kede af det, da de lige havde mistet en de holdt af. Hun skrev endda at det intet betød for nogen af dem, og at det var en fejl fra deres begges side.
Alligevel, bliver jeg fuldkommen RASENDE da jeg nu finder ud af at han det seneste halve år har løjet for mig, omkring hele den her situation - og at han SÅ mange gange har fortalt, at der altså ikke er sket noget.
Ham og jeg er begge utrolig kede af det, og han siger han vil gøre ALT for at få det til at fungere mellem os igen. Han fandt ud af, siger han, at han ikke havde lyst til at være sammen med nogle andre end mig, efter han var sammen med hende, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal tro.
Mine tanker kører rundt og rundt - og jeg ved i princippet godt, at jeg ikke kan tillade mig at blive sur over de var sammen - fordi mig og min kæreste på daværende tidspunkt ikke var sammen. Jeg er bare vildt skuffet over at han har løjet så længe :(
Kan man nogensinde redde det her tillidsbrud? Jeg har nu brugt et halvt år på at bygge noget op med ham igen, for så at finde ud af nu at han har løjet for mig lige siden vi begyndte på noget igen..
Mit spørgsmål er så, skal jeg tilgive ham eller droppe det hele fuldstændigt?
Jeg havde bestemt ikke et ønske om at stoppe det med ham, fordi jeg elsker ham så højt, men hvordan lærer jeg at leve med det her? Og hvordan finder man tilliden igen? Skal jeg stole på, når han siger, at han kun vil mig, og hvorfor skal man være sammen med en anden for at finde ud af det?
Hilsen
Den hjerteknuste...
Hey du!
Kan godt forstå, at det må føles som en krise. Men det er godt, at du søger andres perspektiver, for kriser kan jo netop overkommes.
Som jeg forstår dit spørgsmål, så har du og din kæreste gået fra hinanden, men nu fundet sammen igen. Du har så fundet ud af, at din kæreste har været sammen med en anden i den periode, hvor i ikke var sammen. Han sagde dog, at der ikke var sket noget.
Min første tanker er egentlig, hvorfor du synes, at det her er en krise? Min intention er ikke at sige, at du ikke skal eller må føler det som en krise. Men prøv at tage det med din kærestes perspektiv. Han var knust og såret efter jeres brud. Han møder en sød pige og lader nok sine behov for intimitet og nærhed bestemme fremfor fornuften, og de ender i seng sammen. Han fortryder og det står klart for ham, at det er dig, som han ønsker. I finder sammen, og han tænker nok, at han ikke vil såre dig unødvendigt, fordi I har nogle andre ting, som I skal arbejde jer i gennem.
Min pointe er, at han dummede sig. Men ud fra dit brev, så ser jeg ikke nogen grund til, at du skal stille spørgsmålstegn ved hans intention.
Jeg synes, at du skal gøre op med dig selv. Skal det her være det afgørende punkt, der gør, at I ikke skal være sammen. Eller er det vigtigere, at I er sammen igen. Dermed ikke sagt, at han ikke tydeligt skal have at vide, at du er såret, og at han tog den forkerte beslutning. Men hør ham måske også, hvorfor han valgte, som han gjorde.
Prøv at forstå det fra hans side af, og så bagefter mærk efter, om du kan stole på ham eller om det er for stor en ting at komme over.
Jeg ønsker dig al held og lykke!
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år