Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Slettet samtaler på facebook (messenger)

Indsendt af "Anonym" på 21 år

Jeg har fundet frem til, at min kæreste gennem snart 1 år har slettet flere samtaler på facebook med 2 fyre hun påstår ikke hun ikke har haft noget med. Hun siger at der ikke har stået noget i beskederne jeg ikke måtte læse, men hun derimod har slettet dem, da vi en længere periode har haft problem med hendes fortid (jeg har problemer med hendes fortid) og hun begrunder, at hun slettede dem grundet hun ikke ville skabe flere unødvendige problemer/skænderier.

Det skal lige siges at hun med en af dem, længe før vi begyndte at ses, havde sendt let påklædte billeder af sig selv til ham. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til, at hun har slettet disse samtaler, da det ikke er første gang hun gør noget lignende dette - samt hun generelt har haft en voldsom fortid med andre bekendtskaber før mig, hvilket gør mig usikker på om jeg kan stole på hendes ord.

Jeg har bare den opfattelse, at hvis man ikke havde noget at skjule i beskederne, hvorfor så slette dem og risikere at jeg ville finde ud af det, som jeg gjorde.

Hvordan bør jeg fortolke denne handling(er) ?

Besvarelser

Svar fra Sofie

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå din undren! Sådan tror jeg også selv, jeg ville reagere, hvis min kæreste slettede beskeder og sagde, at det ikke var noget.

I et forhold tænker jeg, at det vigtigste er, at begge parter kan stole på hinanden, og lige nu lyder det til, at du er i tvivl. Jeg synes, den er svær, fordi jeg tænker ikke, du har krav på at se hendes beskeder, men på den anden side synes jeg, det er lidt underligt, at hun stadig har kontakt med en tidligere fyr, når hun ved, hvordan det påvirker dig.

Mit råd til dig er derfor, at jeg synes, du skal prøve at snakke med din kæreste, hvor du fortæller, hvordan det påvirker dig, og hvor du giver udtryk for, at du har svært ved at stole på hende, når hun sletter beskeder, som alligevel ikke er vigtige. Så får hun endnu en mulighed for at fortælle dig sandheden, og så må du vurdere derfra, hvordan og hvorledes I skal være kærester på.

Held og lykke med det.

Knus fra Sofie

Svar fra Benedicte

Hej du,

Jeg kan udemærket forstå, at du er bekymret og usikker på situationen. Lige meget hendes begrundelse, mener jeg ikke, at det er okay at skjule ting for sin partner på den måde. Selvfølgelig skal hun have ting for sig selv og det samme med dig, men hvis hun har grund til at skjule beskederne, må der jo være noget der kan igangsætte jalousi hos dig. Derfor synes jeg, at at du skal prøve at tage endnu en snak med hende om det, hvor du forklarer hvordan det skaber mistillid hos dig, at hun sletter beskederne. Du kan ikke fortælle hende, at hun ikke må skrive med de drenge, for det kommer der ikke noget godt ud af. Derimod kan du minde hende om, hvad I har sammen og spørge om de samtaler hun fører, er gode for jeres forhold. Der er forskel på, hvad forskellige personer betegner som utroskab, men jeg mener, at det allerede starter der, hvor du er emotionelt investeret på et vis niveau - og ja, føler at du skal skjule noget. Så selvom hun ikke sender billeder eller lignende, kan det stadig være drænende for jeres forhold, at hun bruger tid og energi på andre fyre. 

En af de vigtigste ting i et forhold er tillid, så jeg håber da, at I kommer til et punkt, hvor du ikke behøver tjekke hendes beskeder og hun ikke behøver skjule dem for dig. Det eneste middel til at nå dertil er at snakke sammen om det. Snak om jeres situation, om I virkelig vil hinanden og om hvordan i opbygger tilliden igen. Mind hende om, at de diskussioner/problemer hun måske finder unødvendige og ubegrundede, betyder noget for dig. I et forhold kan man nemt fare vild, men jeg er sikker på, at I kan få vendt situationen og komme på rette vej igen.

Jeg håber, at du finder ud af det, ellers er du velkommen til at sende endnu et spørgsmål vores vej. Vi står klar til at hjælpe.

- Benedicte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om kærester og forhold

forvirret

hej.jeg skriver fordi der er den her pige at jeg har haft noget med i et stykke tid. jeg kendte hend...

Kontrol og magt

Jeg er en 20-årig kvinde og har været sammen med min partner i tre år. Vi har en datter på seks ...

Opførsel

hej brevkassejeg har fået en kæreste.vi er hemmelige kærester i starten, men jeg har et problem f...

ANONYME BESKEDER

Hej brevkasse.Jeg har næsten lige fået en kæreste, vi skriver meget sammen.vi sender billeder og ...

Leve min ungdom

HejJeg har fra jeg var 16-18 år været i næsten et 3 årigt langt forhold med en dreng. vi slog op...