Kære TheLove!
Jeg er en 16-årig pige, som er blevet meget forelsket i en fyr. Jeg har stort set altid kendt ham (han er søn til en af min families bekendte), og er for ca to år siden blevet ret lun på ham. Inden for den sidste tid har det så udviklet sig til en rigtig forelskelse. Han er rigtig sød og sjov, men jeg aner ikke hvad han tænker om mig... Der er nemlig også et andet problem. Han er 23-24 år gammel! heldigvis er han ikke så "voksen" i sin opførsel, men jeg ved ikke om han bare ser på mig som en lille teenagetøs, eller én han kunne blive kærester med. Jeg har fået en ide om, at han kan lide mig, da han tit smiler og hilser på mig på en ret sød måde. Men måske er det bare noget jeg bilder mig ind, fordi jeg er forelsket i ham?
Og hvis jeg tager mig sammen og skriver til ham, at jeg kan lide ham eller noget, er jeg bange for, at han afviser mig, hvilket ville være ret akavet, siden jeg ret tit ser ham. Men ville blive så lykkelig hvis han sagde, at han kunne lide mig!
Håber nogen kan hjælpe mig!
Hilsen Den meget forelskede.
Vi har modtaget 5080 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år