hej jeg er en pige på 13 år som HAVDE en kæreste men ikke mere. Han slog op med mig her for nylig fordi han ikke kunne lide mig på samme måde mere hvilket jo er helt fair selvom jeg er lidt ked af det. Jeg er ikke selv helt ovre ham endnu men prøver at glemme ham. Men nu virker det som om at han igen kan lide mig igen og det er der også nogle af mine venner der har lagt mærke til men jeg ved ikke helt. han siger også han kan lide en af de andre piger fra klassen men det er der ikke så mange der tror på. så mit spørgsmål er hvordan jeg finder ud af om han kan lide mig eller om han ikke kan.
Kære du
Det kan være svært med følelser og kærlighed. Det kan måske også være lidt sværere i jeres alder, da der sker mange nye ting i puberteten og det kan være svært at vide, hvad man egentlig gerne vil og hvem, man gerne vil være sammen med.
Du skriver, at du blev lidt ked af det, da han slog op, og det selvfølgelig helt forståeligt, når du godt kan lide ham. Alligevel kan jeg have lidt svært ved at læse, om du egentlig gerne vil være kærester med ham eller om du kun overvejer det, fordi han måske kan lide dig igen? Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at tænke over om du virkelig gerne vil være kærester med ham igen. Det kan være svært at bygge et forhold op, hvis den ene er lidt i tvivl om, det er det, som han gerne vil eller ikke.
Hvis du stadig har følelser for ham og gerne vil give det en chance mere, så skal du helt sikkert også undersøge om det er muligt. Jeg tænker, at det bedste vil være, hvis du kan spørge ham direkte enten hvor I mødes eller over en besked, om han stadig har følelser for dig eller ikke. Det kan selvfølgelig være rigtig svært at spørge om, fordi man kan risikere at få en afvisning og det kan gøre en ked af det. Omvendt så ved du også klar besked og skal ikke gå at bruge en masse energi på ham, hvis han faktisk ikke tænker, at I skal finde sammen igen. Det kan dog også være, at det viser sig, at han gerne vil prøve igen og så kan I sammen prøve forholdet af en gang til og se om det skal være jer to.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp.
Kærlige hilsner fra
Lotte
Vi har modtaget 5108 spørgsmål og givet 7579 svar de sidste 18 år